Diskdefragmentering

Harddisken er ryddet for midlertidige internetfiler, samt alle de øvrige junk-files. Operativsystemet og alle de øvrige programmer er opdateret. Alle forældede drivere er opdateret. Computeren er skannet for eventuel malware, såsom virus, spyware, trojanere m.m. Nu mangler der kun en opgave; nu er det på tide at få ryddet op i registreringsdatabasen.

Når computeren lagrer filer på harddisken, lagrer den dem dér, hvor den arbejder lige nu og, hvor der umiddelbart er plads til det. Det gælder alle typer filer; det være sig systemfiler, dokumentfiler, billedfiler, musikfiler osv. Når du sletter en fil – ligegyldig hvilken – efterlades der en tom plads. Groft sagt kan man sige, at der ikke er noget bestemt system i, hvor tingene bliver lagret – der er tale om random saving. Med tiden er alting spredt ud over hele harddisken - alle oplysninger (filer) bliver mere og mere fragmenterede.

Med tiden ender det således med at blive et stort rod. Det kan ikke undgås. For din computer betyder det imidlertid, at den med tiden bliver mere og mere langsom. Hver gang du beder den foretage en eller anden operation, skal operativsystemet finde de oplysninger, det skal bruge, forskellige steder ud over hele harddisken. Dette medfører længere svartider. Kan operativsystemet i stedet finde oplysningerne på ét sted (stort set), vil computeren have kortere svartider.

Derfor er du nødt til at flytte omkring på filerne på harddisken, så de filer, der har med hinanden at gøre, er samlet på ét sted. Det kaldes at defragmentere. Det, der er fragmenteret, skal defragmenteres. Denne defragmentering er ikke noget, du selv kan foretage. Du er nødt til at have et system-program til at gøre det. Dette kaldes et: defragmenteringsprogram. Der er i øvrigt tale om flere 100.000 filer.

Programmer til defragmentering

Windows er udstyret med et defragmenteringsprogram. Du finder det ved at gå ind i startmenuen: Startmenu —> Tilbehør —> Systemværktøjer —> Diskdefragmentering. Linux - også ofte kaldet Ubuntu Linux - har også et deframenteringsprogram. Fremgangsmetoden er i princippet den samme.

Jeg har testet Windows' defragmenteringsprogram og de to andre, jeg har anført neden for. Disse er ifølge mine erfaringer mere grundige og effektive. Hvor Windows typisk defragmenterer, så man ender med en fragmenteringsgrad på 30 - 40 procent, der ender de andre programmer med en endnu lavere fragmenteringsgrad. Selv er jeg med programmet Defraggler kommet ned på 8%.

Når det gælder brugerfladen (fx grafisk gengivelse), synes jeg også, de er bedre, og de har tilmed flere avancerede funktioner. I eksemplet herunder har jeg valgt at bruge Defraggler:

Udover at analysere harddisken og fortælle dig, om du bør foretage en disk-defragmentering, kan programmerne også grafisk vise dig udnyttelsen af pladsen på harddisken og maskinens generelle "sundhedstilstand". Programmet her fortæller mig, at harddiskens tilstand – Disc Health – er: Good. Rart at konstatere ;)

Her er de programmer, jeg umiddelbart kender til. Dem kan du frit downloade og bruge gratis; de er freeware:

• Defraggler free
• Advanced SystemCare FREE
• Smart Defrag 2
• Toolwiz Care
• System Mechanic Free
• Wise Registry Cleaner
• ARO 2012 - Trial version (retter op til 100 fejl)

Når du har åbnet programmet, foretager du en analyse. Denne fortæller dig, om du behøver at foretage en disk-defragmentering. En sådan defragmentering flytter beslægtede filer til samme sted, så der skabes orden. Den kan tage relativt lang tid. I princippet kan du arbejde med andre ting på computeren, mens den defragmenterer, men lader du den have arbejdsro, vil det tage kortere tid.

Efter disk-defragmentering er du færdig med alle de processer, der indgår i en total pc-husholdning. Nu burde din computer være som født påny – en kvik computer.

Jeg har skrevet et efterord med en række gode råd til fremtidig pc-husholdning, samt sikker færdsel på internettet. Gå til Efterord!