![]() |
![]() |
|
![]() |
KontraspionageHeimdal Dette program er din egen spion. Det har tre funktioner. Det opdaterer automatisk programmer - også kaldet trediepartsprogrammer - på computeren, filtrerer skadelig trafik til og fra den og forhindrer særlige typer af malware. Heimdal er nemt at betjene, og det virker uanset computerens konfiguration. Der er også den fordel ved programmet, at det bruger så få af computerens ressourcer. Softwareproducenten, CSIS, bag Heimdal har udviklet programmet i samarbejde med den financielle sektor. Man har specielt været opmærksom på, at det skal kunne fungere sammen med andre typer af sikkerhedsprogrammer på computeren. Heimdal er et stabilt program, der hjælper dig med at passe på dine data.
Her er linket til CSIS' website, hvor du kan få mere information og downloade Heimdal: Spybot-S&D Her er et alternativ til Heimdal. Spybot er også en spion. S&D står for Search and Destroy, som egentlig er et militært udtryk fra Vietnamkrigen. I IT-sammenhæng er fjenden malware, som med Spybots hjælp skal findes og tilintetgøres. Man kan selvfølgelig downloade programmet, men alternativt kan man mod betaling få tilsendt programmet på en disc. Dette kan være en fordel, hvis man har en mistanke om, at computeren er inficeret med malware. Downloader og installerer man programmet, vil programmet gå ud fra at fx et rootkit er tilladt og hører til på computeren. Med en disc kan man køre en skanning af computeren og derved sikre sig, at den er clean (fri for malware), før man installerer programmet. Spybot gør stort set det samme som Heimdal. Programmet detekterer og fjerner adware, dialers, cookies, hijackers, keyloggers, malware, spyware and Trojans. Dertil kommer, at Spybot skanner for uønsket software, sårbarheder i Windows og mistænkelige porte. Programmet kan også indstilles til automatisk at slette din internet-historik, det vil sige alle de internetsider, du har besøgt. Du kan også forhindre, at fx cookies kan fortælle ejeren af cookien om din internet-adfærd. Spybot kan slette filer og gør det så grundigt, at der er umuligt at genskabe filerne. Programmet kan oprette et systemgendannelsespunkt. Det kan også udelukke filer, du vælger, fra skanning; det kaldes af oprette en whitelist (i modsætning til en blacklist, en sort liste, som er filer, der ikke er tilladte).
Spybot kan blokere for ondsindede activeX-programmer, så de ikke kan operere på din computer. Programmet kan blokere for tracking cookies, du udpeger, designet til IE, Firefox og Opera. Det kan også blokere for risikable downloads designet for IE og i en vis udstrækning for Firefox og Opera. Listen over malware signaturer opdateres ugentligt, og download af disse kan man indstille, så det passer ind i ens ugentlige planlægning. Firmaet bag Spybot, Safer-Networking Ltd., yder gratis email-support, og der er også fri adgang til Her er linket til Safer-Networking's website, hvor du kan få mere information og downloade Spybot-S&D: |
|
© 2011 - 2012 – www.pc-husholdning.net |