DNS

Nederst på siden præsenterer jeg nogle udbydere af DNS-tjeneste. Er du ikke interesseret i den tekniske side af sagen og grundene til at benytte DNS-tjeneste, kan du springe direkte til DNS-udbyderne.

Men her er først en forklaring, som nok er lidt omfattende; ja, jeg beklager, men den tekniske side af DNS – og mulige sikkerhedsbrister omkring DNS – er lidt avanceret. Men jeg skal forsøge at forklare tingene, så man kan være med, selv om man er begynder.

Teknisk baggrund

Betegnelsen DNS står for Domain Name System, direkte oversat til dansk: DomæneNavneSystem. Det er et globalt registersystem. Lidt forenklet kan man sammenligne med Centralregisteret for motorkøretøjer. Ethvert køretøj er registreret med registreringsnummer og oplysninger om ejeren. Eksempel: AB 12 345 ejes af Søren Sørensen.

Når jeg i det følgende refererer til computer, så gælder det alle typer enheder, såsom smartphone, iPad etc. Jeg omtaler dem alle som computere. Enhver computer er registreret på internettet med en IP-adresse, som er det samme som IP-nummer. Wikipedia har domænenavnet wikipedia.org, og wikipedia's IP-nummer er 208.80.152.2. Det er ligegyldigt, om man i adressefeltet i browseren skriver domænenavnet eller IP-nummeret – i begge tilfælde kommer man ind på Wikipedia's website.

DNS er et netværk af computere; de primære blandt disse kaldes ROOT-computere. Disse drives af ICANN, men mange andre forskellige IT-firmaer er også involveret. For eksempel er der også ORSN, som er et alternativt rodservernetværk i Europa.

Domænenavnet er det navn, der fremgår af en website-adresse; har websitet også email-adresser, vil domænenavnet ligeledes ses bagved @-tegnet, fx navn@wikipedia.org. Domænenavnet er rimelig let at huske, det er IP-nummeret imidlertid ikke. Derfor bruger stort set alle domænenavnet, når de ønsker at besøge et website. Websitet ligger på en central computer, en server, som er registreret på internettet under sit IP-nummer, ikke under sit domænenavn. Når man så søger på domænenavnet, skal dette oversættes til et IP-nummer. Det er her DNS kommer ind i billedet. DNS er registeret, som oversætter domænenavnet til IP-nummeret. Det øjeblik, oversættelsen varer, tænker almindelige brugere normalt ikke over, vel sagtens fordi man ikke ved, at det (bl.a.) er det, man venter på. Når IP-nummeret er fundet – ikke så sjældent efter flere forsøg – så kan forbindelsen til computeren endelig etableres, og så kommer websitet op på ens skærm. Til højre kan du se en grafisk gengivelse af DNS. Klik for et større billede!

DNS har computere over hele verden, som foretager registrering og oversættelse. Disse kaldes NAVNE-computere. Men internet-udbyderne har også computere, som supplerer DNS; disse kaldes CACHE-computere. For at andre kan komme i forbindelse med ens computer, skal man via internet-udbyderens centrale computer. Det er imidlertid ikke den eneste computer, der er inde i billedet i forbindelse med ens forbindelse med internettet. Internet-udbyderen har som sagt også en CACHE-computer. Dennes register omfatter alle de navne med tilhørende IP-numre, som der på det seneste er blevet søgt på. Men linker man nu på noget, som ingen på det seneste har linket til, så må CACHE-computeren rette en forespørgsel til DNS-computernetværket. Har man ikke været heldig at få svar i første forsøg, så er det, der opstår ventetid.

Hvad kan man bruge en DNS-tjeneste til?

Vi lever i et frit land uden censur – ja, og så alligevel ikke. En række sider på internettet er i dag blokeret i Danmark, og denne blokade fungerer ved, at internetudbydernes DNS-servere (CACHE-servere) giver fejlagtige svar, når en computer forsøger at forbinde til et censureret website. I Danmark er det en ganske almindelig årsag til at anvende fx OpenDNS, fordi man på den måde kan omgå myndighedernes censur af internettet. Omgår man som bruger i Danmark denne censur, er det ikke ulovligt. Men hvis internet-udbyderen ikke efterkom myndighedernes pålæg om at censurere visse sider, så ville det være ulovligt. Derfor må man som bruger sige, at internet-udbyderne er lovligt undskyldt. At visse sider er censurerede, er der også en god grund til, fordi der er tale om kriminel aktivitet. Men nu er censuren ikke den eneste grund til at benytte en DNS-tjeneste. Jeg kommer her med tre gode grunde.

For det første kan man med en DNS-tjeneste fjerne næsten al ventetid, så man altid får hurtigt svar. Tjenesten sørger for, at man kommer frem til den ønskede IP-adresse ad den kortest mulige vej på internettet. Kort sagt får man (meget) hurtigere internet.

For det andet yder DNS-tjenesten beskyttelse mod hacker-virksomhed:

• Det gælder først og fremmest phishing. DNS-tjenestens filter-indstillinger forhindrer phishing. Når man skal besøge sin netbank, PayPal eller eller et andet website, hvor man skal bruge følsomme oplysninger, er der en risiko for, at man lander på et falsk website – her kan de følsomme oplysninger komme en hacker i hænde. DNS-tjenestens filter kender forskellen mellem det ægte og det ondsindede website og forhindrer, at man åbner den forkerte.



• DNS-tjenestens filter kan også forhindre download af malware.
• Et typisk eksempel er en keylogger.
• Et andet eksempel er hijacking.

DNS-tjenestens teknologi gør, at det er som at have en ekstra firewall og en ekstra malwareskanner.

For det tredie yder DNS-tjenesten beskyttelse, hvis man har en statisk IP-adresse. Med en statisk IP-adresse bliver man imidlertid synlig på internettet og dermed mere udsat i forhold til hackerangreb. Så kan man med fordel bruge en DNS-tjeneste med den beskyttelse, det giver.

De fleste pc-brugere bliver af deres internet-udbyder som udgangspunkt tildelt det, der kaldes en dynamisk IP-adresse. Det har sine fordele derved, at man ikke selv behøver at foretage en række indstillinger, fordi Windows selv automatisk henter de nødvendige oplysninger; det er Windows normalt indstillet til. En dynamisk IP-adresse kan også gøres usynlig på internettet – i IT-terminologi kalder man en usynlig IP-adresse for en stealth IP-adresse.

En statisk IP-adresse har sine fordele derved, at man med en sådan kan sætte sin egen server op. På denne kan man fx have sit website liggende (så behøver man ikke at betale en udbyder for at have den liggende). Man kan også bruge serveren som spille-server, så man kan spille multiplayer pc-spil.

I øvrigt yder en DNS-tjeneste den service, at man kan få rapporter, der viser den trafik, der har været mellem ens computer og internettet. Det giver mulighed for at se, om der er trafik, der ikke burde være der, men det giver også mulighed for at få et overblik over den trafik, der gerne må være der. Det kan være interessant, hvis man gerne vil danne sig et overblik over, hvad ens computer bruger sine ressourcer på, og hvis man har egen server på sin computer.

Udbydere

Der findes både gratis og betalings-DNS-tjenester. Neden for præsenterer jeg nogle, som er gratis. De er internationalt anerkendte, driftssikre og har brugerflader, dashboards, der er lette at betjene, og de har en udmærket vejledning.

OpenDNS

Denne udbyder er den største på globalt plan. OpenDNS sidder på 2 procent af den totale internet-trafik – det vil sige trafik, som omfatter alle typer af enheder. Tjenesten er Cloud-baseret, hvilket gør, at man ikke behøver at gøre noget for at koordinere DNS-forbindelserne mellem de enheder, man har. Man registrerer sine enheder på den konto, man opretter; resten styrer OpenDNS' cloud-teknologi. Fordi OpenDNS er cloud-baseret, skal man ikke downloade og installere nogen programmer eller apps.

Firmaet har computercentre på alle kontinenter, de fleste dog i USA. Dette gør, at der altid er en backup, der kan sættes ind, hvis der skulle opstå problemer. Det er yderst sjældent, OpenDNS går ned; udbyderen er i IT-verden tildelt et A+ for oppetid. OpenDNS leverer betalingsløsninger til både små og store firmaer. I øvrigt stammer indtægterne fra andre produkter og tjenester, som firmaet også yder.

DNS-tjenesten OpenDNS er let at gå til takket være den udførlige vejledning – forudsat selvfølgelig, at man kan engelsk. Som sagt er OpenDNS gratis at bruge.

GratisDNS

Tjenesten GratisDNS.dk er dansk. Firmaet blev etableret i 2001 af Peter Czar Larsen, der stadig er hovedmanden bag. Frem til 2006 drev han forretningen ene mand, men indgik så kompagniskab med to andre. De har ry for at være hæderlige og at have humoristisk sans. Man kan søge på GratisDNS og Peter Czar Larsen og få flere oplysninger. (Historien om, hvordan restauratøren fra Samsø pludselig blev professionel IT-leverandør, er i øvrigt værd at læse – den er både fascinerende og underholdende).

Firmaet er blandt de store i Norden inden for dette område af IT-verden, og det er internationalt anerkendt, ikke mindst for sin professionalisme og sin hæderlighed. Hovedparten af kunderne er udenlandske, og GratisDNS har kunder på alle kontinenter og i de fleste lande verden over, fra Kina, over Rusland og til USA, og fra Skandinavien til Sydafrika og New Zealand. GratisDNS er navneserver for ca. 14% af alle .dk-domæner (pr. 19. februar 2010).

GratisDNS er også cloud-baseret og yder den samme service som OpenDNS. Sidstnævnte ejer alle computere, der indgår i deres DNS-tjeneste. GratisDNS ejer selv en del af computerne i sit netværk, men har for de øvrige computeres vedkommende indgået samarbejde med en række andre IT-operatører. Det kan have sine fordele derved, at kvalitet og ressourcer konstant kan og vil blive optimeret. Hvis GratisDNS fx ikke får det bedste på markedet fra en leverandør, kan denne skiftes ud med en, der leverer et bedre produkt.

Tjenesten udbydes formelt af Larsen Data, hvis primære indtægter stammer fra salg af tillægsydelser, såsom web- og mailhotel, registrering af domæner og andet. Men som sagt er tjenesten GratisDNS gratis at bruge.

Google Public DNS

Firmaet bag denne tjeneste behøver vist ikke nærmere præsentation, men det er nok de færreste, som ved, at Google også tilbyder gratis DNS-tjeneste.

Google Public DNS tilbyder de samme funktioner som de to andre udbydere. At finde netop dette produkt i Google's menuer kan være lidt af en udfordring; jeg måtte lede længe. Men med linket her kommer man direkte til Google Public DNS' forside.