Adfærd på nettet

Når du har gjort alt det ved din computer, som jeg har beskrevet på de forudgående sider, burde din pc være kommet i topform. Operativsystemet skal ikke bruge tid på at finde relevante filer rundt omkring på harddisken - og den er ikke fodret med forkerte og ubrugelige oplysninger, det vil sige registernøgler. Har der været malware på din pc, er den forhåbentlig også renset for det.

Sidst, men ikke mindst, så har den de nyeste værktøjer at arbejde med, det vil sige opdaterede programmer og drivere. Sådan en computer er en kvik computer.

Du har også installeret en række programmer — freeware — som fremover kan hjælpe dig i det daglige med at passe den løbende pc-husholdning.

Sørg fra nu af for at tillægge dig gode vaner: Tjek jævnligt for opdateringer! Kør en diskoprydning en gang om ugen eller hver 14. dag, så du kan få fjernet alle de junk-files, der hele tiden hober sig op!

Installerer og afinstallerer du en gang imellem programmer på din pc, så foretag en oprydning i registreringsdatabasen!

Kør en ugentlig fuld malware-skanning af harddisken, efter at du har opdateret malware-definitionerne! Surfer du meget på internettet, kan en gang om dagen køre en hurtig skanning, der undersøger de områder, der typisk bliver inficeret. En sådan skanning tager højst 10 minutter. Skanningen foregår i baggrunden, og du kan arbejde på din pc imedens. Du kan tidsindstille din computer til at foretage denne type skanning. Kan du ikke samtidig indstille antivirusprogrammet til at foretage en ugentlig fuld skanning, må du gøre dette manuelt. Men husk det, for sådan en ugentlig fuld skanning er vigtig. Som sagt kan du også supplere med en online-skanning.

Som jeg tidligere har nævnt, benytter hackere sig af sårbarheder i forskellige programmer – de finder programlinier, de kan udnytte. Software-producenterne ved dette og foretager jævnligt ændringer af deres software, hvorefter man kan opdatere sine programmer. Holder man hele tiden al sin software opdateret, er dette i sig selv med til at gøre det svært for hackere at bryde ind i din pc. Når du tilmed skanner for malware, gør du det næsten umuligt. Er alle disse forholdsregler overholdt, har du den sikrest mulige computer. Men hvad hjælper det at have en sikker computer, hvis ens adfærd ude på nettet ikke er sikker?

Når du færdes på nettet, så brug din sunde fornuft! Hjælp ikke hackeren!

Når du besøger hjemmesider, må du sikre dig, at det ikke er fup-hjemmesider, så du uforvarende kommer til at downloade malware.

Lad være med at klikke på reklamer såsom "Tillykke, du er besøgende nummer 100.000", "Du har vundet..." eller "Sådan kan du tjene hurtige penge". I samme øjeblik du klikker på reklamen, downloader du måske malware.

Eller det sker på den hjemmeside, du bliver dirigeret til. I samme øjeblik fup-siden åbnes, installeres malwaren på din computer.

På en fupside opfordres du ofte også at foretage dig et eller andet. Og når du gør det, downloader du uden at vide det malware. Det kan ske, idet du navigerer på siden, åbner et spørgeskema, og/eller når evt. oplyser din emailadresse.

Derfor: Hold dig til anerkendte og tillidsværdige websites!

Er du alligevel kommet for skade at oplyse din emailadresse på en eller anden fupside, vil du i lang tid fremover modtage emails fra ukendte afsendere både hjemme og ude. Det kan være en prof. dr. med. i Timbuktu, der tilbyder dig guld og grønne skove, hvis du bare lige vil gøre ham en lille tjeneste. Eller også bliver du bombarderet med reklamer for både det ene og det andet til en fristende lav pris. Det gælder for både svindlere og hackere, at deres fantasi ingen grænser kender.

Modtager du en email fra en afsender, du ikke kender, så slet den! Modtager du en email fra en person, du kender, men ser emailen mærkelig ud og/eller er den vedhæftet en fil, så kontakt afsenderen og spørg, om han/hun virkelig har sendt dig denne email. Du kan fx gøre det med en sms. Måske har vedkommende en inficeret pc, der sender emails ud uden, at han/hun ved noget om det.

Er der vedhæftet email'en en fil, er det højst sandsynligt en, som du skal slette. Du kan evt. også køre en antivirus-skanning på emailen og den vedhæftede fil. Sådan en mystisk vedhæftet fil er typisk en .exe-fil, det vil sige en execute-fil. Det er sådan en, der i virkeligheden er et program, der vil gøre noget ondsindet på din computer. Det kan også være et andet fil-format, men denne anden type fil indeholder en .exe-fil. Det er det, man kalder en trojaner.

Sender nogen dig kæde-emails (typisk powerpointshows eller billed- eller musik-filer), så husk, at netop sådan nogen kan rumme malware. Det bedste ville være ikke at åbne dem. Slet dem i stedet for!

Afsenderen kan selvfølgelig være en af dine gode venner eller kolleger, der har handlet i god tro, så vedkommende aner højst sandsynligt ikke, at han/hun i virkeligheden har sendt dig malware — en trojaner — der ligger gemt i billedet eller powerpointshowet.

Husk, at malware typisk følger med downloads af kæde-powerpointshows, billeder, musikfiler og lignende. Den skadelige kode ligger ind imellem koden til det andet. Man tror, man kun modtager 1 fil, fx et foto, men i virkeligheden modtager man 2 eller flere filer — billed-filen plus noget malware.

Summa summarum: Vær agtpågivende og brug din sunde fornuft!