IT-ordbog

M

Malware

Ondsindede hacker-programmer kaldes for malware. 'Mal' kommer af det engelske ord: malicious, som betyder ondsindet. 'ware' kommer af software. Programmører har således sat de to ord sammen til udtrykket malware, som betyder ondsindet software.

Der findes et utal af ondsindede og skadelige programmer. For at kunne danne sig et overblik kan det være nyttigt at forsøge at kategorisere dem.

1. En computervirus.
2. En makrovirus.
3. En orm.
4. Adware.
5. Spyware.
6. Jokeware.
7. En keylogger.
8. Ransomware
9. En dialer.
10. En trojansk hest.
11. Et hoax – hoax er engelsk for fupnummer.

ad 1.
En computervirus er et lille program, som forsøger at inficere andre programmer. Det er ofte skjult i et tilsyneladende harmløst program, da denne type malware skal aktiveres manuelt for at kunne indlede spredningen. Virusprogrammer kan være meget skadelige, fx ved at slette vigtige data og/eller programfiler fra den inficerede computer.

ad 2.
En makrovirus er et program, der udnytter det programmeringsmiljø, som findes i mange programmer til kontorarbejde: Et tekstbehandlings- eller regnearks-dokument kan på den måde udgøre en trussel mod computersystemet.

ad 3.
En orm er omtrent det samme som en computervirus – blot med den væsentlige forskel, at en orm kan sprede sig selv fra maskine til maskine uden at blive aktiveret manuelt. Det foregår ofte ved at udnytte sikkerhedsbrister i operativsystemet eller browseren. En orm vil ofte medbringe en skadelig "last" – på engelsk: payload(en) – i form af et eller flere programmer, fx en trojansk hest eller en computervirus. Flere orme – fx Nimda-ormen – har i deres payload en mailserver, der benyttes til at videresende ormen typisk til de kontaktpersoner, som offeret har i sit email-programs adressebog, ofte kaldet kontaktpersoner.

ad 4.
Adware er programmer, hvori diverse reklamer vises, mens programmet afvikles.

ad 5.
Spyware undersøger typisk, hvilke websites brugeren besøger og, hvilke søgeord han/hun bruger på world wide web, hvorefter det rapporterer tilbage til skaberen af programmet via internettet. Det er ofte nært belægtet med adware, og de indsamlede oplysninger bruges derefter til at målrette de reklamer, der vises for den pågældende bruger.

ad 6.
Jokeware er programmer, som forsøger at irritere brugerne på forskellige måder – fx ved at styre brugerens markør.

ad 7.
En keylogger er et program, som registrerer, hvad der skrives på tastaturet. Det bruges til at spionere mod den bruger, hvis computer er inficeret med keylogger-programmet – oftest med henblik på at aflure passwords, kontonumre og andre følsomme oplysninger, når brugeren handler eller ordner bankforretninger via nettet. Oplysningerne kan blive gemt i en logfil på offerets computer og/eller automatisk blive sendt til en forudbestemt email-adresse. Visse programmer til "forældrekontrol" indeholder reelt også en keylogger beregnet på at overvåge børns brug af chatprogrammer og lignende.

ad 8.
Ransomware er et relativt nyt fænomen. Det er en art virus, hvis skadevirkning består i at kryptere brugerens data, hvorefter man præsenteres for en besked om, at man kan få "nøglen" til at afkode sine data mod at betale en løsesum.

ad 9.
En dialer er et program rettet imod folk, der bruger et modem til at etablere forbindelse til internettet. Det ændrer i computerens indstillinger for brug af modemmet, så det i stedet for den vante internetudbyder kontakter en anden ofte med alvorlige følger.

ad 10.
En trojansk hest er malware forklædt som noget harmløst. Den har fået sit navn fra Homers skildring af Odysseus' krigslist mod byen Troja. I IT-sammenhænge er den indsmuglede "trojaner" – eller payload – ofte et serverprogram, som gør det muligt for andre at fjernstyre offerets computer. Det kalder man også at installere en bagdør. Adgangen kan fx misbruges til at foretage denial-of-service-angreb mod andre systemer på nettet. Fjernstyringsprogrammet Back Orifice(en) er et af de mest kendte payload-programmer i trojanske heste – selv om programmet i sig selv er lavet til legale formål.

ad 11.
Et hoax – engelsk for "fupnummer" – er en advarsel om en fiktiv virus eller anden malware, som sendes rundt – typisk via en kædebrevslignende e-mail – med det formål at få forskrækkede, ukyndige brugere til at slette en ellers nyttig fil fra deres computersystem – eller ganske enkelt for at drille.

Ofte bruges ordet "computervirus" i flæng om flere af de andre former for malware, fordi dette var den første type af malware. Derfor er antivirus-programmer sjældent begrænset til alene at bekæmpe vira, men sikrer også mod flere andre malware-kategorier.

Forvirringen bliver ikke mindre af, at malware ofte optræder som en kombination af flere af ovennævnte typer. Fx kan en orm laves, så den automatisk spreder sig til en computer, hvor den dropper en payload bestående af en keylogger og en trojansk hest med et fjernstyringsprogram. Når den trojanske hests payload bliver aktiveret, kan ormens ophavsmand derefter skaffe sig fjernadgang til offerets computer for at aflæse keyloggerens logfil.

Manager

Manager er engelsk og har flere betydninger. Det kan være at styre eller ordne – det kan også være at administrere eller stå for driften.

I computer-sammenhæng er der i de fleste tilfælde tale om et program, som styrer/administrerer visse funktioner. IT-sproget er engelsk, hvorfor her anvendes de engelske betegnelser. I bemærkningerne forklares disse på dansk.

1. Content management
2. Data management
3. Database management system
4. Digital rights management
5. Document Management
6. Identity management
7. Information technology management
8. Memory management
9. Network management
10. Systems management

ad 1.
Content management – forkortet CM, som på dansk kan gengives som indholdsmanagement – er det sæt af processer og teknologier, som understøtter indsamling og administration af indhold – samt fremstilling af dette i enhver form og på ethvert medie. I dag refererer man til denne information som digitalt indhold. Dette kan være i form af tekst – såsom elektroniske dokumenter – og multimedie-filer – såsom video-filer – eller en hvilken som helst anden fil-type, som er resultatet af content management.

ad 2.
Data management omfatter alle de processer, som relaterer sig til styring og administration af data forstået som ressourcer.

ad 3.
Et database management system – forkortet DBMS – er en softwarepakke med computerprogrammer, som kontrollerer tilblivelsen og vedligeholdelsen, samt brugen af en database. Et DBMS gør det muligt at udvikle hensigtmæssige databaser til brug i forbindelse med forskellige applikationer. En database er en samling af oplysninger lagret i en integreret samling af filer. Et DBMS gør det muligt for flere brugere samtidigt at tilgå den samme database. Et DBMS kan indeholde flere database-modeller af de samme oplysninger, såsom en fremstilling i alfabetisk orden, eller hvem der bor i den samme by eller arbejder på den samme arbejdsplads. Et DBMS understøtter som hovedregel high-level programmeringssprog. Et DBMS indeholder som regel også funktioner, som muliggør, at man kan kontrollere adgang til dataene, genoprettelse af databasen i tilfælde af fejl, genskabelse af databasen fra backup-filer, samt vedligeholdelse af databasens sikkerhed.

ad 4.
Digital rights management – forkortet DRM – er en bestemt form for adgangskontrol-teknologier, som bruges af hardware fabrikanter og -udgivere, og hardware-rettighedsindehavere, samt dem, der har en interesse i at begrænse brugen af digitalt indhold, medier og maskinel, som det digitale indhold bruges på. DRM er således enhver teknologi, som hindrer enhver form for brug af digitalt indhold, som ophavsmanden ikke er interesseret i.

Brugen af DRM er kontroversiel. Tilhængerne hævder, at teknologien er nødvendig mhp. at forhindre kopiering, beskytte ophavsrettighederne og fremme videreudvikling. Modstanderne hævder, at der ikke er noget bevis for, at DRM overhovedet har nogen virkning. De påpeger, at DRM er til gene for kunderne og brugerne, samt at DRM alene er en fordel for de store firmaer, der kan bruge DRM til at beskytte deres monopol og maksimere deres profit, samtidig med at DRM – og de deraf følgende patenter og monopoler – er til skade for mindre firmaer, der har svært ved at få fodfæste på markedet. I sidste ende er DRM således også til skade for den frie konkurrence. En anden ulempe ved DRM er, at hvis DRM-systemet ændres, kan folks arbejde, digitale ressourcer og data blive utilgængelige. Det samme kan ske, hvis rettighedsindehaverens og/eller software-firmaets service af en eller anden grund ophører. Fortalerne fremfører, at en digital lås er nødvendig for at forhindre, at "intellektuel ejendom" frit kan kopieres, lige som en fysisk lås er nødvendig for at forhindre, at personlig ejendom bliver stjålet.

De politikker, der følger af DRM, gør, at en digital lås i praksis forhindrer, at brugerne kan udføre ellers helt lovlige handlinger. Det kan være at lave en backup af en CD eller en DVD, udlån fra et bibliotek, at tilgå sit arbejde fra andre computere end sin egen, eller indenfor gældende lovgivning at bruge materialer omfattet af copyright med henblik på forskning og undervisning.

Blandt modstanderne af DRM finder man det standpunkt, at ordet "rettigheder" er misvisende. Man foreslår, at man i stedet bruger ordet restriktioner. Man bør således i stedet tale om "digital restrictions management" – på dansk kan det gengives: "administration af digitale restriktioner". Man begrunder dette forslag med, at copyright-indehavernes begrænsning af brugen af deres produkter administreres på en måde, som er mere omfattende og går længere end, hvad der oprindeligt var intentionen i den nugældende lovgivning på området. Fremtidig lovgivning bør derfor justeres og ikke understøtte denne administrationspraksis. DRM – og den måde systemet bruges på – anser de for at være til skade for den frie konkurrence.

ad 5.
Et document management system – forkortet DMS – er et computersystem – eller et program i en pakke af programmer – som bruges til at spore og lagre elektroniske dokumenter og/eller billeder af papir dokumenter. Sædvanligvis kan det også holde styr på forskellige versioner af dokumenterne (evt.) lavet af forskellige brugere – det kalder man history tracking. Termen har også en vis sammenhæng med koncepterne i content management systems. DMS anses ofte for at være en komponent i enterprise content management systemerne – forkortet ECM, og således har det en vis relation til digital asset management, document imaging, workflow systems og records management systems.

ad 6.
Identity management – forkortet IdM – beskriver styringen og administrationen af individuelle identiteter, godkendelsen af dem, deres autorisation, deres privilegier og tilladelser inden for eller på tværs af systemer med det formål at sikre sikkerhed og produktivitet samtidig med, at man ønsker at nedbringe omkostninger, nede-tid og tilbagevendende opgaver.

Identity Management og Access and Identity Management – forkortet AIM – er termer, som bruges om det overordnede Identity access management, medens Identity management i sig selv falder under samle-betegnelsen IT Security.

Identity management-systemer, -produkter, -applikationer og -platforme er kommercielle identity management-løsninger, som er implementeret til brug for virksomheder og organisationer.

Teknologier, services, og termer, som relaterer sig til identity management, inkluderer Active Directory, Service Providers, Identity Providers, Web Services, Access control, Digital Identities, Password Managers, Single Sign-on, Security Tokens, Security Token Services (STS), Workflows, OpenID, WS-Security, WS-Trust, SAML 2.0, OAuth og RBAC.

ad 7.
IT management er den disciplin, hvorved alle et firmas teknologiressourcer styres og administreres i overensstemmelse med dets behov og prioriteringer. Disse ressourcer kan inkludere såvel håndgribelige investeringer såsom computer-hardware, software, data, netværk and datacenter-facilititeter, som den medarbejderstab, som er ansat til at vedligeholde det hele. At styre og administrere dette ansvar i en virksomhed omfatter mange af de basale management-funktioner, såsom budgettering, personale-pleje, samt organisering og kontrol, samtidig med andre aspekter, som er specielle for denne teknologi, som fx omstillings-behov, software design, netværksplanlægning, teknologisk support etc.

ad 8.
Memory management handler om at styre og administrere computer memory. De essentielle behov i forhold til memory management er at tilvejebringe forskellige måder, hvorpå man på dynamiske måder kan allokere bestemte mængder af hukommelse til programmer i henhold til de behov, der er behov for, samt at frigøre dem igen, når der ikke længere er behov for dem. Dette arbejde er af vital betydning for et computer-system.

Der er i årenes løb anvist en række metoder til at øge effektiviteten af memory management. Fx kan man med virtuelle hukommelsessystemer adskille 'memory addresses', som bruges af en proces, fra faktiske fysiske addresser. Dette gør det muligt at adskille individuelle processer og øge effektiviteten af den forhåndenværende mængde af RAM – ved således at skifte til et sekundært lagringsmedie. I øvrigt kan en virtuel memory manager give en øget effektivitet på det overordnede systems performance.

ad 9.
Network management refererer til aktiviteter, metoder, procedurer og redskaber, som angår de operationer, den styring og administration, vedligeholdelse og forvaltning af netværkssystemer. Operationerne i forbindelse med network management drejer sig om at holde netværket oppe og kørende. Det drejer sig også om at overvåge det mhp. at spotte evt. problemer på et så tidligt tidspunkt som muligt – helst før brugerne bliver påvirket af dem. Administrationen drejer sig om at varetage og styre ressourcerne i netværket. Dette inkluderer også enhver form for husholdning, som er nødvendig for at bevare kontrollen med netværket. Vedligeholdelsen drejer sig om at foretage reparationer og opgraderinger &ndash, fx når udstyr skal udskiftes, når en router skal patches, og når en ny switch skal føjes til netværket. Vedligehold omfatter også forebyggelse, stadige forbedringer og justeringer, såsom enheders konfigurationer. Forvaltning drejer sig om at sørge for ressourcer i netværket mhp. at understøtte en given service. Det kan fx være at sætte netværket op, så at en ny kunde kan benytte IP-telefoni.

ad 10.
Systems management refererer til virksomhedsadministration af hele systemer, herunder computer-systemer. Systems management er i høj grad influeret af network management inden for telekommunikation.

System management omfatter en eller flere af flg. opgaver:

• Administration af den hardware, man råder over
• At overvåge og kontrollere de forhåndenværende servere.
• Administration af den software, man råder over, og installation af denne.
• Anti-virus and anti-malware management.
• Overvågning af brugeraktivitet mhp. hensigtmæssig styring af ressourcerne.
• Overvågning af systemets kapacitet.
• Security management.
• Storage management.
• Overvågning af netværkskapacitet og -redskaber.
• Overvågning for at kunne imødegå indbrud i og manipulation med systemet.

Mappe

På en computer er en mappe en virtuel "beholder" i et filsystem, i hvilken man kan gemme og organisere grupper af filer og eventuelt også andre mapper. På engelsk kalder man en mappe for en folder – især i Microsoft Windows. I fagterminologien er den korrekte term et directory – på dansk et direktorat. Filer holdes organiseret ved at lagre indbyrdes relaterede filer i det samme direktorat. Se i øvrigt directory!

Markør

En markør bruges til at klikke på elementer med – eller til at markere tekst. Udtrykket kan også bruges i forbindelse med den lille figur/pil — musemarkør, der bevæges rundt på en computers skærm, typisk ved at flytte på en mus. På engelsk bruges udtrykket cursor for den tilsvarende figur på skærmen. Se i øvrigt indsætningsmarkør!

Maskine

Maskine er en anden betegnelse for computer. Se denne!

MB

MB står for megabyte. Mere herom under byte.

Meddelelsesområdet

'Meddelelsesområdet' i operativsystemet Windows befinder sig nederst i højre side af skærmbilledet. Det ligger yderst til højre i proceslinien umiddelbart til højre for uret. Meddelelsesområdet kan foldes sammen, så kun nogle ikoner vises – som regel kun de aktive. Denne mulighed er som oftest benyttet som standard i Windows. Det er også en fordel at benytte denne mulighed, fordi det frigør plads på proceslinien.

I Windows 7 vises en lille opadvendt pil i meddelelsesområdet. Når man klikker på den, udvides meddelelsesområdet med et lille vindue, hvori man kan se de ikoner, man har valgt skal vises. Nederst i vinduet findes menupunktet 'Tilpas'. Klikker man på dette, åbnes et større vindue. Den oversigt over programmer, man nu kan se, kaldes for systembakken. Oversigten bærer overskriften: Vælg hvilke ikoner og meddelelser, der skal vises på proceslinien. Her kan man justere indstillingerne og vælge, at flere eller færre ikoner (evt.) altid skal vises, og evt. at nogle ikoner og meddelelser aldrig skal vises.

Det er i meddelelsesområdet, man får meddelelse om, at Windows har hentet opdateringer, samt at disse er klar til at blive installeret. Det er også her, andre meddelelser vises fra andre programmer, man evt. har installeret, såfremt man under installationen af disse har valgt, at programmets ikon skal vises i systembakken. Endelig kan man også her finde en genvej til lydinstillingerne i Windows. På den måde er nemt og hurtigt fx at indstille lydstyrken.

Medie

Medie er kortform for lagringsmedie. Et lagringsmedie er et medie til opbevaring af data. Der skelnes ofte mellem stationære og flytbare lagermedier, samt digitale og analoge. Eksempler på digitale lagringsmedier er: Harddiske, USB-nøgler, CD'er og DVD'er.

Megabyte

Megabyte – forkortet MB. Mere herom under byte.

Memory

Memory er engelsk og gengives på dansk med hukommelse. I computer-sammenhæng refererer memory til de fysiske enheder, som bruges til at lagre programmer eller data. En sådan fysisk lagringsenhed kan være en harddisk til brug for en computer eller en anden elektronisk enhed. I visse situationer kan der også være tale om et midlertidigt lagringsmedie såsom en RAM-enhed eller et flash-lager.

Termen primær memory bruges i forb. m. fysiske enheder, som er hurtige, som fx RAM. Termen sekundær memory bruges om fysiske lagringsmedier, som er langsomme, og hvor programmer og data som regel lagres. Til gengæld har disse betydeligt mere hukommelse. Nu til dags er en harddisk med 500mb eller 1tb standard. Denne form for memory betegnes som ROM.

Primær memory lagret på en sekundær memory-enhed betegnes: virtual memory – på dansk: virtuel hukommelse.

Termen storage – på dansk: lager – bruges ofte (men ikke altid) på computere med traditionel sekundær memory såsom bånd (som køres i en bånd-station), magnetiske discs, og optiske discs (CD, DVD).

Der sondres mellem flygtig memory og ikke-flygtig memory (eng.: volatile and non-volatile memory). — Et eksempel på ikke-flygtig memory er 1) flash memory – dette lagringsmedie kan bruges både som sekundær og som primær computer-hukommelse, og 2) ROM/PROM/EPROM/EEPROM memory, som stort set altid bruges til programmer såsom boot programmer og operativsystemer. — Eksempler på flygtig memory er primær memory, som typisk er dynamisk RAM eller DRAM, samt CPU cache memory, som typisk er statisk RAM eller SRAM – denne memory-enhed er meget hurtig, men imidlertid også energi-krævende og ikke nær så effektiv som DRAM.

Memory card

Memory card – på dansk: hukommelseskort – er et digitalt permanent lagermedie, som bliver anvendt i blandt andet digitalkameraer, mp3-afspillere, PDA'ere og mange andre apparater. Der kan læses fra og skrives til hukommelseskort i en computer via en hukommelseskortadapter. Lagerkapaciteten på et sådant kort angives som regel i megabyte og gigabyte. Der er flere typer af kort på markedet. Langt de fleste anvender teknologien flash-lager og en mindre mængde benytter små harddiske eller EEPROM.

Midlertidige internetfiler

'Midlertidige internetfiler' er den danske gengivelse af det engelske Temporary Internet Files. Det er også navnet på en mappe i Microsoft Windows. Denne er en cache og rummer disse filer, som browseren Internet Explorer gemmer. Dette directory bruges ikke kun af Internet Explorer, men også af enhver anden browser, man evt. har installeret, til at cache websider og evt. multimedie-indhold (såsom video- og audio-filer) fra websites, som brugeren har besøgt. Dette gør det muligt at loade disse websites hurtigere næste gang, man besøger dem.

Modem

Modem er en sammentrækning af modulation og demodulation. Det er et stykke computerudstyr, som omsætter computerens digitale oplysninger til lyd – denne proces kaldes modulation – og omvendt. Når oplysningerne er på lydform, kan de sendes over det almindelige telefonnet. På den måde kan man koble en computer til internettet vha. de almindelige telefonkabler.

Betegnelsen anvendes også om ADSL-udstyr – bredbånd – som kan være med en indbygget router – men dette er ikke en selvfølge. Det er en udbredt misforståelse, at det kun er på dialup-forbindelser, at betegnelsen er modem.

Motherboard

Se bundkort!

Mouse

Mouse er engelsk og betyder mus. Se denne!

Mozilla

Mozilla er navnet på en browser, som kom til verden i marts 1998, da firmaet Netscape Communications Corporation besluttede sig for at gøre kildekoden til deres browser frit tilgængelig som open source, og oprettede organisationen Mozilla Foundation til at varetage den fremtidige udvikling. På det tidspunkt havde firmaet Microsoft overtaget næsten hele markedet for browsere ved at integrere/indlejre deres Internet Explorer i styresystemet Windows.

Navnet Mozilla havde hele tiden været brugt som et internt kælenavn for virksomhedens browser Netscape Navigator og var dannet ved en sammentrækning af Mosaic-killer – dvs. Mosaic-dræber – da man håbede, at Netscape-browseren ville udkonkurrere den daværende mest populære browser Mosaic. Samtidig giver navnet associationer til filmmonsteret Godzilla.

Mozilla kan på grund af sin frie tilgængelighed fås til de fleste moderne styresystemer, herunder Windows, Mac OS X. Browseren fås også til GNU/Linux og andre Unix-varianter. Programmet er oversat til ca. 50 sprog – og det sker ved et samarbejde mellem frivillige. Ud over en browser omfatter Mozilla også et e-mail- og nyhedsgruppe-program.

Mozilla-organisationen udvikler desuden sideløbende et selvstændigt email- og nyhedsgruppe-program med navnet Mozilla Thunderbird. Hertil kommer en selvstændig browser med navnet Mozilla Firefox, hvis man har behov for enkelhed i sin browser.

Markedsandelen for Mozilla-programmerne er ved at øges – måske fordi de konkurrerende Microsoft-produkter har sikkerhedsbrister og manglende funktionalitet, især hvad angår styringen af uønskede reklamer i pop-up-vinduer samt filtrering af uønskede emails – de såkaldte spam-mail.

MPEG

MPEG er en forkortelse for Moving Pictures Experts Group, en ISO/IEC-arbejdsgruppe til udarbejdelse af kodningsformater for digital lyd og billede. Mere information om: ISO og: IEC.

I daglig tale bruges MPEG dog til at betegne een af de kodningsstandarder, gruppen har udarbejdet. Flere af disse standarder er udgivet i et antal dele, som hver især beskriver kodningen af et specifikt aspekt af en lyd- eller billed-strøm.

MPEG-standarderne beskriver med vilje ikke, hvordan en strøm kodes, men beskriver i stedet, hvordan en kodet strøm skal se ud, og hvordan denne skal afkodes. Dette er for at åbne for muligheden for innovation inden for kodningen af lyd- og billedestrømme.

MPEG har udgivet følgende standarder: MPEG-1, MPEG-2, MPEG-4, MPEG-7 og MPEG-21. For flere oplysninger om MPEG, se Wikipedia!

Multimedia

Multimedia – eller multimedie; med eller uden bindestreg – er en fællesbetegnelse for forskellige medietyper, som bruges til informationsformidling, typisk: tekst, lyd, billede, animation, video og interaktion.

Begrebet opstod i forbindelse med EDB-udviklingen, især PC'en, som blev forsynet med lydkort, CD-ROM, højttalere og mikrofon. Internettet udvidede muligheden for udbredelse af information via forskellige medier – ikke mindst med video og interaktive programmer.

Multimedia er især udbredt inden for forskning, kunst, uddannelse og underholdning, men kender ingen begrænsninger i nutidens informationssamfund. Eksempler herpå er IT-baseret undervisning – også kaldet e-learning – hvor man ikke blot læser en tekst med billeder, men kan få læst teksten op og evt. se en video om indlæringsaspektet.

Et multimedialeksikon var også en en nyhed, da den tørre tekst, som igen kunne være forsynet med illustrationer blev peppet op med lyd og video og elektroniske henvisninger.

Spil baseret på alle komponenter er blevet mere og mere populær og stiller måske de største krav til teknikken. Virtuelle rum og verdener toner frem på skærmen og gør oplevelsen endog meget realistisk. En flysimulator er ikke blot et spil, men kan anvendes til træning af vordende flypiloter.

I stedet for at betragte en film fra instruktørens synsvinkel, kan man med multimedia fremstille forskellige forløb, hvor brugere får indflydelse på hændelsen. En fodboldkamp kan sendes direkte, men med tilkoblede effektmuligheder, som igen gør seeren aktiv – på den måde kan TV blive interaktivt.

Mus

Musen – eller computermusen – blev opfundet i 1963 af Douglas Engelbart. Den første mus var lavet af træ og havde to hjul på undersiden, der oversatte musens bevægelser til X og Y-aksen på skærmen – et princip, Engelbart fik patent på.

Den klodsede mus med en lille rød knap på oversiden blev i 1970'erne forbedret af Bill English. English fandt på at udskifte hjulene med en kugle, som kunne rotere i alle retninger, og hvis bevægelser blev registreret af små hjul på indersiden af musen. Denne type mus var dominerende gennem 1980'erne og 1990'erne.

I 1982 blev den optiske mus opfundet af Steve Kirsch, men den krævede en særlig musemåtte med grå og blå linjer. Efterhånden som computerkraft blev billigere, kunne man anvende mere kraftfulde chips til at behandle de data, den optiske sensor opfangede. Den optiske mus kunne herefter bruges uden en særlig musemåtte.

Der findes i dag en række forskellige trådløse mus, der benytter sig af enten radiobølger, infrarøde stråler eller Bluetooth til at kommunikere med computeren. De fleste mus har i dag to til fire knapper – fås dog med flere, bla. med diverse genvejstaster – samt en scrollknap, som bruges til at bevæge tekst på skærnen op- og ned.