SourceForge.net is dedicated to making open source projects successful.
We thrive on community collaboration to help us create the leading resource for open source software development and distribution.
With the tools we provide, 3.4 million developers create powerful software in over 324,000 projects. Our popular directory connects more than 46 million consumers with these open source projects and serves more than 4,000,000 downloads a day. SourceForge is where open source happens.
SourceForge.net is owned and operated by Geeknet, Inc., a publicly traded US-based company.
|
|
IT-ordbog
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
K |
L |
M |
N |
O |
P |
Q |
R |
S |
T |
U |
V |
W |
X |
Y |
Z
O
|
|
OCES |
OCES står for Offentlige Certifikater til Elektronisk Service. Når man som borger i Danmark bestiller et certifikat, så får man en fil med en privat nøgle, og den tilhørende offentlige nøgle opbevares på en server, hvor den kan søges frem af alle, der ønsker at kontrollere om en digital signatur på et elektronisk dokument er ægte.
I Danmark administrerer IT- og Telestyrelsen et offentligt system af certifikater. IT- og Telestyrelsen udliciterede – som resultat af et EU-udbud – opgaven til TDC, men pr. 1. juli 2008 er løsningen overdraget til selskabet DanID, som er ejet af PBS.
Enhver kan gratis rekvirere en personlig digital signatur hos TDC/DanID. Der er dog udbredt tvivl om og kritik af dette system kaldet NemID, som blandt andet ikke er omfattet af lovgivningen for digitale signaturer.
|
|
|
OCR |
OCR står for Optical Character Recognition. Det er en teknik til optisk tegn-genkendelse – dvs. den mekaniske og tekniske konvertering af håndlavede, skrevne eller printede billeder med tekst til maskin-redigerbar tekst.
Dette bruges bla. af spambots til at læse CAPTCHA.
Af software, der er produceret mhp. OCR – Optical Character Recognition – findes der fx:
- Adobe Acrobat Professional – til Windows og Mac OS
- BIT-Alpha – til Windows
- ExactScan Pro – til Mac OS
- FineReader – til Unix og Windows
- Neoptec – til Windows, Mac OS og Unix
- OCRKit – til Mac OS
- Readiris – til Unix, Windows og Mac OS
- Scansoft Omnipage – til Windows
|
|
|
OEM |
OEM står for Original Equipment Manufacturers. Original Equipment Manufacturer betyder direkte oversat Originalt Udstyr.
Udtrykket bruges, når eet firma sælger en vare gennem et andet firma. Fx findes de fleste programmer fra Microsoft Office pakken som OEM-versioner, fordi fx Hewlett-Packard sælger en computer, hvor programmer fra Microsoft følger med.
|
|
|
Offline |
Af engelsk, hvor det egentlig betyder borte fra linien. Arbejder en computer offline, er den ikke i direkte forbindelse med internettet. Når man går på internettet, tilsluttes man altid en central computer, hvor ud fra man dirigeres videre til den destination, man ønsker.
|
|
|
.odf |
ODF står for OpenDocument Format – det fulde navn er imidlertid OASIS Open Document Format for Office Applications. Det er en åben standard for kontor-dokument-formater udarbejdet i standardiseringsorganisationen OASIS. OpenDocument er baseret på dokumentformatet OpenOffice.org 1.0 fra den første udgave af OpenOffice.org.
OpenDocument har siden 2006 været godkendt som ISO-standard. Processen med at gøre formatet til en åben standard blev startet i 2002. Det skete blandt andet, fordi de standarder, som på det tidspunkt var udbredt, var proprietære – dvs., at de var leverandør-ejede. Derfor var det ikke muligt entydigt at vælge en eksisterende standard som den, der skulle være fremtidens dokumentformat i det offentlige.
I 2006 blev .odf godkendt som ISO-standard. Inden processen med at godkende OpenDocument som ISO-standard var afsluttet, dvs. i slutningen af 2005, valgte Microsoft at overgive Office Open XML til standardiseringsorganisationen ECMA International.
|
|
|
OLE Framework |
Termen 'OLE Framework' refererer til OLE Structured Storage Filer, som er en del af 'Windows Installer'. Denne er en motor til installation, vedligeholdelse og fjernelse af software på moderne Microsoft Windows systemer.
Windows Installer fungerer på den måde, at informationerne for installationen – og ofte også filerne selv – er pakket i en 'Installationspakke', der består af relationsdatabaser, der er struktureret som OLE Structured Storage Filer, der oftest kaldes for "MSI-filer" på grund af deres filendelse.
Microsoft opfordrer tredjeparts-software-producenter til at bruge Windows Installer som basis for installationernes framework sådan, at de synkroniseres korrekt med andre installers, så de bevarer den interne konsistens i installationsdatabasen. Vigtige redskaber såsom gendannelse og versionering – der modvirker et DLL-helvede, man ellers kunne risikere – afhænger af en konsistent intern database for at kunne fungere optimalt.
|
|
|
Online |
Af engelsk, hvor det betyder på linien. Arbejder en computer online, er den i direkte kontakt med den centrale computer, der leverer forbindelsen ud på internettet. Den centrale computer dirigerer videre til den destination, internetadresse, man ønsker.
|
|
|
Opdatere/opdatering |
En opdatering kaldes også for en patch. En patch er et stykke software, som er lavet til at løse problemer i et eksisterende stykke software såsom et computerprogram. Det kan også dreje sig om en opdatering til eksisterende data på en computer.
En opdatering kan – ud over at løse problemer – også afhjælpe sårbarheder i sikkerheden, rette fejl – se bugs – samt forbedre et programs performance. Endelig kan en patch også tilføje nye funktioner.
Selv om intentionen med en opdatering er at løse problemer, kan det – i de tilfælde, hvor en opdatering er af ringe kvalitet – ske, at opdateringen ender med at skabe nye problemer. I fagterminologien taler man om software regressions. Selv om det hører til sjældenhederne, kan det endda forekomme, at en opdatering afbryder nogle af et computerprograms funktioner, fx ved at fjerne komponenter, som leverandøren af opdateringen ikke længere er ansvarlig for eller ikke længere har licens til. Se evt. i øvrigt Digital Rights Management.
|
|
|
Open Source |
Open source betyder åben kildetekst – og kaldes også fælleskode. Open source-begrebet kommer fra slutningen af 1990'erne og er et forsøg fra en del af free software-bevægelsen til at kommercielt brande åben kildekode. Open Source-bevægelsen opstod som modstykke til FSF, som i modsætning til Open Source-bevægelsen tillægger free software moralske, etiske og samfundsmæssige betydninger, og derfor foretrækker free software. FSF står for Free Software Foundation, som er organisationen bag Free Software.
Open source er et begreb, som dækker over en række softwarelicenser, der har det til fælles, at de giver brugeren af softwaren lov til at 1) få adgang til programmets kildekode – dvs. man skal have lov til at få det, som programmøren skrev, og 2) ændre programmets kildekode og lave en ny version af programmet, samt 3) videregive programmet og/eller din nye version af programmet. I øvrigt må man ikke diskriminere personer, grupper, systemer eller brugen af programmet. 10 krav skal opfyldes – også kendt som The Open Source Definition – for at et program kan kaldes Open Source.
Ofte misforstår folk betegnelsen open source og tror, at der er krav om, at de afledte værker også skal frigives som open source, hvilket ikke er tilfældet. Dog er der visse open source-licenser, som har disse krav, som populært kaldes copyleft-licenser.
Begrebet open source blev skabt som en kommerciel version af frit programmel – på engelsk: Free Software. Nogle virksomheder bryder sig ikke om, at frit programmel har et moralsk budskab. Derfor foretrækker de Open Source, som ikke er "belastet" af moral eller etik.
Nogle foretrækker begrebet Free Software i stedet for Open Source, da man mener, at Open Source kun fokuserer på det praktiske aspekt og helt glemmer de etiske og moralske værdier, som Free Software bygger på. Fx fremhæver man, at free software fremmer social solidaritet ved at dele ressourcerne og ved at samarbejde – et standpunkt, man mener, Open Source-lejren overser.
Begrebet FOSS bliver brugt af både Free Software- og Open Source-tilhængere for at dække over dem begge. FOSS står for Free and Open Source Software.
Open Source Initiative har udarbejdet definitionerne for Open Source software og godkender også licenser efter disse definitioner.
|
|
|
ORSN |
ORSN står for Open Root Server Network, som er et alternativt rodservernetværk i Europa. Organisation ICANN, der har hjemsted i USA, står for den overordnede styring af det officielle rodservernetværk. Se evt. også DNS! ICANNs servernetværk består af 13 servere, hvoraf de fleste er placerede i USA, men der er servere i alle verdensdele.
Det primære formål med ORSN er at give hurtigere rodserveradgang i Europa. Nettet skal også virke som et alternativ, hvis USA pludselig bestemmer sig til at fjerne domæner fra internettet. Det er endnu aldrig sket, men muligheden er der. Der har været andre alternativer til ICANNs rodservere, som også har udbudt alternative topdomæner, der ikke er godkendt af ICANN, men ingen af disse netværk er aktive.
|
|
|
OS |
OS er en forkortelse for OperativSystem. Ordet kommer fra det engelske operating system. Det er noget af det grundlæggende programmel i en computer, men samtidig er det et meget komplekst stykke software. Populært sagt dirigerer operativsystemet alle computerens forskellige enheder og sætter derved de forskellige hardware-komponenter i stand til at udveksle data. Et operativsystem er således den basale software på en computer, som gør det muligt af afvikle programmer, lagre data og udnytte dens ressourcer.
Det mest udbredte operativsystem er Windows. Der findes også andre operativsystemer, som fx Linux, herunder Ubuntu, og Apple's MacOS.
Følgende dele er basale dele af et operativsystem:
- Kernel – som på dansk gengives kernen. Det er den centrale del af et operativsystem.
- Drivere, moduler og sub-systemer, hvis formål er at standardisere grænsefladen til forskellig hardware og software.
- Shell – på dansk: skallen omkring kernen. Det er det program, brugeren anvender til at kommunikere med systemet.
Overstående dele er nok det minimale, man forventer at finde i et operativsystem i dag. De fleste operativsystemer leveres som oftest med flere dele, eller har det som valgfrie muligheder.
Operativsystemet omtales også som styresystemet og i folkemunde nogle gange som styreprogrammet. Det, som folk nu om stunder forbinder med operativsystemet, består af flere del-elementer, hvoraf en del tidligere blev anset som værende separat fra operativsystemet. Hvad der så at sige hører sig til et operativsystem, er også noget, der varierer afhængigt af, hvilken sammenhæng folk færdes i; fx om man hører til i forskerkredse eller blot er almindelig computerentusiast, eller om man sværger til Linux, MacOS eller Windows.
Her kan du læse mere om operativsystemer/styresystemer.
|
|
|
OSI |
'OSI-modellen' – Open Systems Interconnection Reference Model eller OSI Reference Modellen – er en lagdelt, abstrakt beskrivelse af kommunikation og netværks-protokol-design, udviklet som en del af Open Systems Interconnection-initiativet. Den bliver også kaldt OSI seven layer model.
|
|
|