SourceForge.net is dedicated to making open source projects successful.
We thrive on community collaboration to help us create the leading resource for open source software development and distribution.
With the tools we provide, 3.4 million developers create powerful software in over 324,000 projects. Our popular directory connects more than 46 million consumers with these open source projects and serves more than 4,000,000 downloads a day. SourceForge is where open source happens.
SourceForge.net is owned and operated by Geeknet, Inc., a publicly traded US-based company.
|
|
IT-ordbog
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
K |
L |
M |
N |
O |
P |
Q |
R |
S |
T |
U |
V |
W |
X |
Y |
Z
T
|
|
Tabel |
Ordet tabel kommer af det latinske tabella, som betyder lille tavle. Tabella er en diminutiv af det (latinske) tabula, som betyder tavle.
En tabel er en oversigt. I denne kan fx tal være ordnet i rækker og kolonner. Over hver kolonne er der et hoved, og ud for hver række (til venstre) en forspalte. Hoved og forspalte tjener til at gøre tabellen let overskuelig. En tabel kan også bruges til en sammenstilling andre data – fx statistik, en slægtstavle etc. En tabel er som regel indrammet i en boks. Se også table!
|
|
|
Table |
I HTML er termen <table> en tag, der indleder en tabel. Taggen efterfølges af taggen <tr>, som efterfølges af en eller flere <td>-tags. Tabellen afsluttes med taggen </table>. En tag omsluttes af < og >.
Eksempel: <table> <tr> <td> </td> <td> </td> </tr> <tr> <td> </td> <td> </td> </tr> </table>. Disse tags genererer en tabel med 2 rækker og 2 kolonner.
|
|
|
Tag |
Tag er engelsk og betyder mærke, etiket, en tilføjelse til noget skrevet.
HTML består af et antal elementer, der kan tildeles en række attributter, dvs. egenskaber.
Et eksempel på et element er en overskrift – man sætter et åbnings-tag foran den tekst, der skal være overskrift og et lukke-tag efter teksten, således: <h1>Min overskrift</h1>.
En HTML-side har en head-sektion. I denne findes en række oplysninger om siden – disse kaldes meta-tags – samt links til data, der bruges på siden, såsom et stylesheet, der dikterer typografien på siden.
Et andet eksempel på et element er <body>, som altid begynder og slutter det synlige indhold på siden. For at få vist "Min overskrift" i browseren skal koden fx være som følger:
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN">
<html>
<head>
<meta http-equiv="content-type" content="text/html; charset=UTF-8">
<meta name="Title" content="PC-husholdning">
<meta name="Objecttype" content="website">
<link rel="stylesheet" href="[sti]mintypografi.css" type="text/css">
</head>
<body>
<h1>Min overskrift</h1>
</body>
</html>
Som man kan se af eksemplet ligger "Min overskrift"-elementet inden i body-sektionen, medens meta-tags samt link til stylesheet'et ligger inden i head-sektionen. Det hele er omsluttet af html-taggene.
|
|
|
Tastatur |
Et tastatur er et redskab til indtastning af tekst. Tastaturet kan være på en skrivemaskine eller være sluttet til en computer. Tastaturer findes i mange sprogvarianter og med flere forskellige placeringer af tasterne, hvor QWERTY-udgaven er den mest udbredte. (De 6 bogstaver er placeret på række øverst til venstre på tastaturet og identificerer denne tastaturudgave).
På næsten alle tastaturer er der to små forhøjninger på f- og j- tasterne i midten af tastaturet som en hjælp til at placere fingrene korrekt uden, at skulle se ned på tastaturet. Forhøjningen bruges i tifingersystemet (blindskrift), hvor pegefingrerne som udgangspunkt hviler på de to taster.
|
|
|
TCP |
TCP er en forkortelse for Transmission Control Protocol. TCP er en af kerneprotokollerne på nutidens Internet. Gennem TCP kan programmer på forskellige værtsmaskiner på Internettet oprette forbindelser mellem hinanden, gennem hvilke der kan udveksles datapakker. Protokollen giver programmellet på værtsmaskinerne et par vitale garantier for disse datapakkers afsendelse og modtagelse:
- Stabilitet. En pakke, der går tabt, bliver automatisk forsøgt afsendt igen.
- Ordnet levering. Pakkerne ankommer til modtageren i samme rækkefølge, som de blev afsendt.
Derudover benytter TCP portnumre til at gøre det muligt, at der kan etableres forskellige datastrømme fra og til samme værtsmaskine. Alt dette er med til at gøre TCP til den mest anvendte transportprotokol på Internettet. TCP bliver bl.a. brugt til WWW og Email.
I OSI-modellen er TCP det mellemliggende lag mellem Internetprotokol og applikationen. Applikationer har som oftest brug for stabile datastrømme, hvilket Internetprotokollen ikke tilbyder. Den tilbyder blot levering af datapakker mellem to værter.
I daglig tale benytter man i praksis forkortelsen TCP/IP, hvilket betegner sammenkoblingen mellem TCP og Internetprotokollen.
|
|
|
TCP/IP |
Se TCP og IP!
|
|
|
Tekstfil |
En tekstfil kan være fx en logfil, en slags dagbog, i forbindelse med systemet på computeren, men en tekstfil kan også være noget, man har skrevet – en tekstfil kan således være et dokument med filendelsen .doc, .xml, .odf, .txt eller andet.
|
|
|
Tekst-formatering |
Når man skriver i et tekstbehandlingsprogram (en tekst-editor), formaterer man også teksten – fx med tekst i kursiv eller fed – fx med indrykning, linieskift etc. Den kode, der gør alt dette ved teksten, ser man ikke – man ser blot resultatet.
XSL:
Der findes flere måder at formatere tekst på. EXtensible Stylesheet Language – forkortet XSL – er en slags Style Sheet til XML-filer. De benyttes til at transformere XML-filer til andre formater. Den mest kendte brug er at ændre XML til HTML eller XHTML, som kan vises i en browser, men XSL kan også benyttes til andre formål, fx at konvertere XML-filer til CSV.
XSL er delt op i tre dele:
- XSLT, som er et sprog til transformering af XML dokumenter
- XPath, som er et sprog til navigering i XML dokumenter
- XSL-FO, som er et sprog til formatering af XML dokumenter
HTML:
Skal tekst formateres mhp. på visning på internettet, vil det i de fleste tilfælde være HTML, der bruges. HTML står for Hypertext Markup Language. Det er et opmærkningssprog, der primært har til formål at strukturere indholdet på et website, herunder at få tekst og billeder til at virke som links til andre HTML-sider.
CSS:
CSS står for Cascading Style Sheet – også kaldet for typografiark eller stylesheet. Det er et computer-sprog, der bruges til at beskrive, hvordan man ønsker indholdet af et dokument – skrevet i HTML, XHTML og/eller XML – præsenteret (fx) i en browser.
|
|
|
Temporary Internetfiles |
Når man downloader en hjemmeside, gemmer browseren også oplysninger fra denne. Så når man næste gang går ind på denne hjemmeside, vil browseren genkende adressen, derefter hente de oplysninger, den i forvejen har, og således hurtigere kunne bygge siden op på skærmen. Disse gemte oplysninger kaldes for midlertidige internetfiler, på engelsk: Temporary Internetfiles.
|
|
|
TLS |
Transport Layer Security – forkortet TLS – eller dens forgænger Secure Sockets Layer – forkortet SSL – er begge protokoller, der muliggør kryptering af følsomme oplysninger i forbindelse med kommunikation på internettet.
TLS er udviklet af IETF, som står for: Internet Engineering Task Force.
|
|
|
Toolbar |
Toolbar er engelsk for værktøjslinie.
|
|
|
Toolkit |
Et toolkit – eller grafisk toolkit – er i programmeringssammenhæng en API, som programmører kan kalde fra deres program, så de kan konstruere grafiske brugerflader.
|
|
|
Tracking |
Tracking er en forkortelse for website visitor tracking – forkortet WVT. Denne betegnelse handler om analyse af besøgsadfærd på et website.
Analyse af en individuel besøgendes adfærd kan bruges til at forsyne denne besøgende med indhold, som matcher de præferencer, vedkommende må formodes af have enten under besøget eller i fremtiden. Brugen af WVT-teknologier kan betragtes som kontroversiel set i forhold til internetbrugeres ret til privatliv. WVT-teknologier har også været genstand for debat i EU-parlamentet, som har vedtaget en række love og regler, såsom EU's eCommerce Directive. Danmark har også vedtaget lovgivning omkring e-handel – hertil kommer persondataloven. Når en persons internetadfærd analyseres uden vedkommendes vidende, må dette betragtes som et brud på vedkommendes browsersikkerhed.
Mange kommercielle foretagender vil imidlertid se analyser af en websitebesøgendes adfærd som en effektiv måde, hvorpå man kan målrette markedsføring. Websitebesøgende kan således imødekommes – både online og offline – med markedsføring, som er relevant for deres aktuelle behov. Når internetfirmaer på denne måde imødekommer en potentiel kunde, kan adfærdsanalyse medføre besparelser, hvor der ellers kunne have været brugt store summer på overflødig og forgæves markedsføring.
|
|
|
Traffic |
Se trafik!
|
|
|
Trafik |
Trafik er – selv inden for IT – et vidt begreb. Det kan være trafik mellem komponenterne i en computer. Det kan være trafik til og fra en computer i et lokalt netværk. Det kan også være trafik mellem en computer og internettet. Kort sagt kan trafik beskrives som data, der sendes fra een elektronisk enhed til en anden.
|
|
|
Trash |
Stort set det samme som Junk. Bras, hø, møg, affald. Også kaldet trash-files. Filer, der ikke længere er brug for, og som blot skal fjernes, smides ud, det vil sige placeres i Papirkurven, hvis ikon ses på Skrivebordet. Dette kan gøres manuelt eller ved en diskoprydning. I et engelsksproget email-program bruges normalt Trash.
Trash og junk bruges af og til lidt i flæng, men hvor Junk bruges om spam-mail, bruges Trash om filer, man selv sletter enten vha. et program eller manuelt.
Se evt. også crapware!
|
|
|
Trediepart |
Når der finder en interaktion sted mellem to parter (den første og den anden part), og en tredie part – af den ene eller den anden grund – kommer ind i billedet, er denne tredie part: trediepart.
Termen trediepart forekommer ofte i forb. m. software, således trediepartssoftware. Eksempel: En bruger benytter Microsoft Internet Explorer til at browse på internettet. Et website har elementer, som er baseret på Flash. For at kunne se dette element i browseren, må brugeren have installeret et plug-in, som kan håndtere Flash – og brugeren installerer Adobe Flash Player. I dette eksempel er Adobe Flash Player trediepartssoftware, som kører sammen med Internet Explorer.
|
|
|
Trial |
Trial er engelsk og betyder prøve. I IT-sammenhæng forekommer ordet i forb. m. software, hvor der er tale om et stykke software, dvs. et program, som man kan købe, men som man kan få på prøve i en kort periode, før man beslutter, om man vil købe det. Et sådant program kaldes en trial version.
|
|
|
Trojaner |
Udtrykket stammer oprindeligt fra oldtidens Grækenland. Troja var en by. I det antikke skrift Iliaden fortælles om grækernes belejring af Troja. Uden for byen byggede de en stor træhest. Inden i den gemte et antal krigere sig. Grækerne trak sig derpå tilbage. Indbyggerne i Troja troede, de havde vundet krigen. De førte træhesten ind i deres by som et trofæ. Om natten kom de græske krigere ud og åbnede byens porte, hvorpå den græske hær trængte ind og nedkæmpede trojanerne, og således faldt byen.
I edb-sammenhæng bruges udtrykket Trojaner som en henvisning til ovennævnte listige plan med træhesten. En trojaner er således et malware-program, som gemmer sig inden i en anden fil, fx en musikfil. Når brugeren downloader musikfilen, følger dette stykke gemte malware med – uden brugerens vidende – hvorefter det lagrer sig på computeren og hjælper hackeren med at få kontrol over den.
|
|
|
Tutorial |
En tutorial er en guide eller vejledning som punkt for punkt fortæller, hvordan man fx skal redigere et billede, eller opsætte en hjemmeside. En opskrift er en form for tutorial, da den punkt for punkt fortæller, hvordan og hvad man skal gøre for at lave en bestemt ret.
|
|
|
.txt |
.txt er en filendelse, dvs. et filformat. Endelsen .txt fortæller, at der er tale om en tekst-fil.
|
|
|
Typografi |
Typografi er et kunsthåndværk og et speciale inden for design, hvis formål er at behandle tekst ud fra æstetiske og funktionelle overvejelser. Typografiske virkemidler er blandt andet:
- Skrifttype
- Skriftstørrelse – punktstørrelse
- Linjeafstand – skydning
- Linjelængde
Typografi har desuden at gøre med tekstens position og anvendelse af spalter og margener.
I avistypografi bruges ofte "blokombrydning" for at præsentere forskellige historier på samme papirflade.
Anvendelse af spalteskrift og typografisk layout gør det muligt i en vis udstrækning at "styre" læserens øje.
|
|
|