![]() |
![]() |
|
![]() |
Langsom PCEns computer er lige som ens hjem. Derfor bør man også behandle den, lige som man bør behandle sit hjem. Den skal sikres mod indbrud. Harddisken skal ikke fyldes op med ting og sager, man slet ikke har brug for. De filer, der er på computeren, skal placeres i god orden, så programmerne let og hurtigt kan finde dem igen. God orden er ensbetydende med en kvik computer.
Står du med en pc, som er blevet langsom, som somme tider fryser, eller som ikke altid gør, som du vil? I det følgende vil jeg gennemgå de ting, du skal have gjort ved din pc, for at den kommer til at virke rigtigt igen. Det er det, jeg kalder for pc-husholdning. Min opskrift på PC-husholdning Du skal:
Det er en god idé at tage tingene i en bestemt rækkefølge. Først skal styreprogrammet være opdateret for at det fungerer korrekt. Og den skal være ryddet for filer, der ikke behøver at være der; disse filer kaldes i fagsproget for trash (engelsk: affald) eller junk (engelsk: skrammel). Så skal du heller ikke flytte rundt på dem, når du skal defragmentere. Pc'en skal renses for ondsindet software, kaldet malware. Oprydningen i registreringsdatabasen kan du lige så godt vente med til efter opdateringerne. Defragmentering venter vi med til allersidst. Du kommer til at genstarte computeren en del gange. Installationen af nogle af programmerne er ikke færdig, før der er genstartet. Dette skyldes, at nogle af programmerne bruger nogle af modulerne i styreprogrammet, hvilket igen medfører, at der skrives kommandolinier i Windows. Og denne proces kræver en genstart af computeren – så Windows kan blive færdig med sine processer – og på den måde kan det hele komme på plads. Det er ikke nogen god idé at vente med genstarten, til alle programmer er opdateret, for så at sige at tage det hele på een gang. Du risikerer, at der opstår problemer, og så ender det med, at du må begynde helt forfra. Tag derfor tingene i den rækkefølge, du bliver bedt om, under opdateringerne.
Men er du frisk, så kan du også godt kaste dig ud i projekt-nyfødt-computer. Du må bare holde modet oppe, så længe projektet varer. Er computeren ikke helt ny, og er det første gang, den bliver taget under ordentlig behandling, så kommer processen selvfølgelig til at tage sin tid. PC-husholdning kan i første omgang ikke lige ordnes med et snuptag. Når alle opgaverne er udført, skulle du gerne have en computer, der er som ny – måske endda en anelse bedre – end da du i sin tid købte den. Og vedligeholdelsen fremover? Ja, fremover kan den i de fleste tilfælde ordnes med et snuptag – man skal så også bare lige huske at gøre det!! Undervejs i det følgende bruger jeg muligvis udtryk, som du ikke lige kender, men jeg oversætter og forklarer dem undervejs. Du kan også kigge i IT-ordbogen for at få en forklaring. |
|
© 2011 - 2012 – www.pc-husholdning.net |