IT-ordbog

R

RAM

RAM er en forkortelse for Random Access Memory, som er arbejdshukommelse i computere. RAM er en komponent, som placeres i bundkortet. En computer er typisk forsynet med to eller flere af disse.

RAM er det sted i en computer, hvor operativsystem-komponenter, programmer og anden data, der bliver brugt meget, bliver opbevaret, så der er hurtig adgang til dem. Fordelen ved RAM er, at det er meget hurtigere at læse fra og skrive til end en harddisk, cd-rom eller diskettedrev.

RAM er flygtigt. Det betyder, at – til forskel fra fx en harddisk – mister RAM'en al data, der har været lagret i den, når strømmen til computeren afbrydes.

Faktisk kan man sammenligne RAM med modellen af menneskets korttidshukommelse – den kan også kun klare en vis mængde information på en gang – derefter er den nødt til at rydde op og måske lægge noget ned i langtidshukommelsen. Herefter kan man igen begynde at opbevare information i korttidshukommelsen.

Hvis der ikke er mere RAM, og computerens operativsystem bedes om at allokere hukommelse, vil det muligvis ty til swapping.

Random

Engelsk for tilfældig, vilkårlig. Hvad der umiddelbart er forhånden på et givent tidspunkt.

Real-time

Real-time er engelsk, og udtrykket er sammensat af to ord: real og time. Real betyder virkelig, sand, rigtig. Time betyder blandt andet tid, tidspunkt, og i musikalsk sammenhæng også takt.

Når ordene er sat sammen og bruges i IT-sammenhæng betyder udtrykket realtid. Lige som IP-telefoni foregår i realtid – det som person A siger nu, hører person B også i samme nu – sådan foregår fx Instant Messaging, eller chat, også i realtid – således real-time chat – i modsætning til fx en email-korrespondance.

Recover

Recover er engelsk og betyder at få tilbage, genvinde, generhverve, genoprette. I IT-sammenhæng bruges udtrykket fx i forb. m. slettede filer – fx: man har mistet nogle filer, som man ønsker at få tilbage, og vha. fx programmet Recuva fra Piriform kan man recover sine slettede filer.

Redigere

Redigere betyder affatte, samle, ordne. Eksempler på redigere i IT-sammenhæng: Med en teksteditor (et tekstbehandlingsprogram) kan man fx redigere en konfigurationsfil – med et grafikprogram kan man redigere et billede – med et pdf-program kan man redigere en pdf-fil.

Redirect/Redirection

I IT er redirection en funktion, som dels kendes fra programmering, dels fra internettet, dvs. URL redirection. Det er URL redirection, der her skal beskrives.

URL redirection kaldes også for URL forwarding, dvs. URL-videresendelse. Det er en www-teknik, der bruges til at gøre en webside tilgængelig for mere end een URL-adresse. Når en browser forsøger at åbne en URL-adresse – dvs. en IP-adresse – som er er gjort til genstand for videresendelse, bliver en anden adresse åbnet. Fx: Man ønsker at besøge www.pchusholdning.dk, men videresendes, og adressen www.pc-husholdning.net åbnes. Det gælder på samme måde for wikipedia.com og wikipedia.net – de peger begge automatisk videre på wikipedia.org.

URL redirection kan også bruges i de tilfælde, hvor websider er blevet (nedlagt og) flyttet – dette kaldes broken links – her kan de "gamle" links fortsat bruges – de sender blot brugeren videre til den nye side. URL redirection kan også være nyttig i de tilfælde, hvor flere domænenavne tilhørende den samme ejer videresender brugeren til een bestemt webside.

URL redirection kan imidlertid også misbruges, hvilket er tilfældet der, hvor der er tale om phishing angreb. Hackeren bag phishing angrebet kan have lavet en webside, som til forveksling ligner en anden webside mhp. at narre private, følsomme oplysninger ud af offeret. I sådanne tilfælde vil den falske webside typisk også have et domænenavn, der til forveksling ligner det ægte domænenavn.

Register

Register kommer af det latinske ord 'registrum'. Det betyder liste, protokol, systematisk fortegnelse. I forb. m. operativsystemer bruges termen som regel om en informationsdatabase.

Se evt. også registreringsdatabase!

Registernøgle

En stykke kommercielt software eller en computer-komponent har som regel en nøgle – fx en aktiveringsnøgle eller en identitetsnøgle. Denne gemmes et eller andet sted på computer-systemet. I Microsoft Windows er det ofte i registreringsdatabasen – i Windows kaldes denne Windows Registry. Alle disse nøgler, som er gemt i registeret kaldes registernøgler.

Der findes flere registre i et operativsystem, men det eneste, man med mellemrum bør rydde op i, er registreringsdatabasen.

Når man installerer et Windows operativsystem, kopieres der et diskbillede over på harddisken. Dette er altid det samme uanset hvilken version af Windows, man har erhvervet sig licens til. Det er alene softwaremæssige begrænsninger, som Microsoft har indbygget i systemet via en nøgle i registreringsdatabasen, der på baggrund af licensen afgør, hvilke funktioner brugeren har adgang til. Det er derfor, det er forholdsvis nemt at opgradere fra fx Windows 7 Home Premium til Windows 7 Ultimate. Vha. Windows Anytime Upgrade kan man betale for en opgraderingslicens, indtaste den tilsendte licensnøgle og genstarte computeren. Derefter er den forøgede funktionalitet aktiveret. Og i registreringsdatabasen ligger der nu en ny registernøgle.

Registreringsdatabase

Registreringsdatabasen er en fil i operativsystemet Windows – en stor informations-database, som på engelsk kaldes Windows Registry.

I registreringsdatabasen er lagret alt, hvad man bruger på computeren:

• Samtlige programhenvisninger – en slags programgenveje
• Fil-adresser
• Bruger-specifikke indstillinger
• Konfigurations-specifikke indstillinger
• Hardware-specifikke indstillinger

I operativsystemet skrives alle disse adresser som nøgler bestående af tal og bogstaver.

Hver gang man gør noget på computeren, bruger Windows registreringsdatabasen, og mange enhedsdrivere bruger registreringsdatabasen for at kunne indlæse konfigurationsdata.

Restore

Det engelske restore er sammensat af re-, som betyder gen-, og store, som betyder at lagre. Det vil sige, at man lagrer noget igen. Når man har taget en 'backup', kan man hente denne og 'restore' den, det vil sige lægge det ind på harddisken igen. Se også backup.

Når man tager en backup udvælger man, hvad der skal sikkerhedskopieres. Derefter bliver disse data behandlet på den måde, at de bliver komprimeret, så de udvalgte data fylder mindre. Herefter bliver data'ene pakket, så backup'en udgøres af kun een fil. En mulighed er også, at man kan kryptere backup'en.

Når man skal hente sine data fra backup'en og lægge dem ind på harddisken igen, skal man 'restore' dem. Dette indebærer den omvendte procedure. Valgte man at kryptere sine data, skal de først dekrypteres. Filen skal så pakkes ud, og derefter skal der foretages en dekomprimering. Endelig skal data'ene placeres i filsystemet. Så har man restored sin backup.

Review

Review er engelsk og betyder at betragte, gennemgå, se tilbage på. I den IT-sammenhæng ordet indgår i, betyder det at bedømme kritisk, at anmelde.

RFC

RFC står for Request for Comments og kan på dansk gengives med: Anmodning om kommentarer. RFC er "grundloven" for Internettet. Dvs. egentlig består RFC af udkast til en "rigtig" Internet standard. Men det fortløbende arbejde med internettet er en dynamisk proces, så disse udkast har karakter af at være foreløbige. Måden, hvorpå en Internet standard bliver til på, er således som hovedregel, at der bliver skrevet og frigivet en RFC. Senere kan der så komme en STD, dvs. en (Internet-) Standard.

Det er en løbende serie af nummererede dokumenter, der siden 1969 især har beskrevet Internettets dataprotokoller.

Nogle eksempler:

• 'RFC 1034' beskriver DNS-navnesystemet
• 'RFC 1738' beskriver URL-adressesystemet
• 'RFC 2616' beskriver HTTP-hypertekstsprotokollen – som er almindelig browsing
• 'RFC 1459' beskriver IRC
• 'RFC 822' beskriver Email

I dag er RFC den officielle publikationskanal for The Internet Engineering Steering Group, Internet Architecture Board og Internet-samfundet i almindelighed.

Rippe/rip

Rippe kommer af det engelske verbum 'rip', som betyder at rive, flå, sprætte op. Det engelske rip bruges i IT-sammenhæng også på dansk, hvor man taler om at rippe fx en CD eller DVD.

Processen med at rippe hænger sammen med Digital Rights Management – forkortet DRM. Dette er en række systemer udviklede af forskellige virksomheder, der benyttes til at kontrollere brugen af musik- og video-filer med. DRM kan bruges på bla. Windows Media Audio-filer – filformatet .WMA – eller Windows Media Video-filer – filformatet WMV. Systemerne kan bruges til at begrænse fx, hvor mange forskellige computere en fil må afspilles på, eller hvor mange gange man må brænde den til en cd. Der kan også sættes grænse på, hvor længe den enkelte lydfil kan afspilles.

Oprindeligt har det kun været muligt at fjerne beskyttelsen ved at først brænde til en cd – hvilket krævede, at man havde rettighederne til dette. Herefter kunne man rippe til filformatet .MP3 (i tilfælde af musik). Dette ændrede computerprogrammet imidlertid FairUse4WM på. FairUse4WM kan dog kun fjerne DRM på Windows Media filer.

Forkortelsen RIP kan også referere til andre ting. Her skal nævnes nogle eksempler:

• Raster Image Processor, som er en komponent, der bruges i et printer system, som producerer en bitmap

• Real IP Address, som er en term, som bruges i forb. m. load
• Recovery Is Possible, som er en Linux distribution
• Remote Imaging Protocol, som er en metode, hvor man bruger grafik i et Bulletin Board System i stedet for tekst
• Routing Information Protocol, som er en protokol, der bruges i computer netværker
• Row Instruction Pointer, som er et specielt processor-register med et formål i netværksprocessorer

ROM

ROM står for Read Only Memory. På dansk kan man gengive det med: Hukommelse der kun kan læses fra. Det er en form for digital hukommelse til brug i computere.

Som navnet antyder, kan computeren kun læse den information, der er lagret i denne type hukommelse, men modsat en anden slags computer-hukommelse kaldet RAM kan computeren ikke selv ændre eller slette noget i en indbygget ROM-hukommelse. Til gengæld har alle former for ROM den fordel overfor RAM, at de bevarer deres indhold, selv om strømforsyningen til dem afbrydes. I den forstand kan man betegne en harddisk som et ROM-lager.

Netop fordi ROM-hukommelse altid bevarer sit indhold, bruges den ofte til "opstarts-programmer" til computere: Så snart strømmen til en computer tændes, vil dens mikroprocessor forvente ordrer om, hvad den skal gøre, og disse ordrer findes i "almindelige" computere i den såkaldte BIOS, som er et specielt computerprogram på harddisken – men man kan også starte en computer op fra fx en CD-ROM.

Moderne elektroniske apparater – såsom vaskemaskiner, videooptagere, lommeregnere – er styret af små computersystemer, som har den fornødne programkode og programinstruktioner liggende i en ROM-hukommelse.

Root

Root er engelsk og betyder rod. I computer-sammenhæng er det valgfrit, om man vil bruge det engelske root eller det danske rod.

Root indgår i flere sammenhænge. Her skal nævnes nogle eksempler:

• Root directory, som er det første eller øverste directory i et hierarkisk filsystem
• Root node, som er den mappe eller knudepunkt i et hierarkisk filsystem, hvorfra ethvert andet knudepunkt (node) kan tilgås
• Root process, som er den første proces (første-prioritet) i et proces-hierarki
• Root user eller superuser – Root-bruger eller superbruger – som er en bruger i et UNIX-lignende system. Denne har sædvanligvis fulde administrative beføjelser
• /root, som er UNIX superbrugerens 'home directory' i det hierarkiske filsystem
• Rootkit, som er et ondsindet stykke software – malware – designed til at skjule eller tilsløre, at et operativsystem er blevet kompromitteret
• Root domain – eller DNS root zone. Det er topniveauet på en Root Name Server – en Rod-Navne-server – i DNS-systemets hierarki.

Root kit/rootkit

Et rootkit er et ondsindet, skadeligt stykke software designed til at skjule eller tilsløre, at et operativsystem er blevet kompromitteret. Da denne type malware er stealth-software, er den vanskelig at opdage for en almindelig bruger. Softwaren gør det svært at skelne visse processer og programmer fra alle de andre normale processer og programmer, samt at andre end en selv har administrator-beføjelser på computeren.

Ordet rootkit er en sammenstilling af ordet root – som kommer fra 'root user', dvs. superbrugeren med fulde administrative beføjelser på et UNIX operativsystem – og ordet kit, som refererer til de software komponenter, som implementerer den ondsindede softwaren i operativsystemet på computeren.

Et rootkit kan vha. af avanceret software installeres pr. automatik, eller hackeren kan installere det, så snart vedkommende har opnået administrator-adgang til computeren. Denne adgang kan være resultatet af 1) et angreb på sårbarheder i softwaren på computeren, og/eller 2) at hackeren er kommet i besiddelse af en eller flere adgangskoder, enten ved at det/de er blevet knækket, eller at det/de er blevet fundet og afsløret dér, hvor de var gemt på computeren.

Når først softwaren er installeret på computeren, er det muligt at skjule indbruddet og at bevare adgangen til computeren på administratorniveau. Denne kontrol indebærer, at computerens software kan modificeres, herunder også den software – et antivirusprogram – der ellers burde kunne afsløre eller omgå dette rootkit. Rootkit detection – dvs. afsløring af et rootkit – kan derfor være meget vanskelig, netop fordi rootkit'et kan være i stand til at ændre i den software, som ellers skulle finde det.

De muligheder, man har for at afsløre et rootkit, er:

1. at man bruger et alternativt operativsystem, som man kan have tillid til, og således boote den inficerede computer fra en anden computer
2. metoder, som er baseret på adfærdsanalyse
3. signatur-skanning
4. difference scanning, dvs. skanne for afvigelser (fra de resultater, man ellers ville forvente)
5. memory dump-analyse (dvs. om der bruges mere hukommelse, end der burde)

Fjernelse af rootkit kan imidlertid være kompliceret alligevel, hvis ikke ligefrem umulig, især i de tilfælde hvor et rootkit er blevet installeret i kernen. I så fald er den eneste mulighed for at fjerne rootkit'et at installere operativsystemet helt forfra.

Nogle firmaer, der sælger sikkerhedssoftware (antivirusprogrammer), tilbyder redskaber til automatisk at fjerne nogle af de rootkits, der findes. En anden mulighed er Microsofts månedlige Windows Malicious Software Removal Tool. Dette værktøj er i stand til at afsløre og fjerne visse klasser af rootkits.

Nogle antivirus-skannere kan forbigå sådanne filsystem-API'er, som er sårbare i forhold til manipulation fra et rootkit. I stedet tilgår disse antivirus-skannere de rå filsystem-strukturer (raw filesystem structures) direkte. Derefter bruger de denne information til at validere resultaterne fra system-API'erne for at identificere eventuelle differencer, som kan være forårsaget af et rootkit.

Når alt kommer til alt, kan den mest praktiske metode til at fjerne et rootkit være at geninstallere operativsystemet, al den øvrige software og ens filer – simpelthen fordi det er lettest og hurtigst.

Router

En router er en enhed på et computernetværk, som forbinder et antal logiske eller fysiske netværk ved at videresende pakker fra et netværk til deres destination på et andet netværk i en proces kaldet routing. Routeren arbejder på OSI-modellens lag 3 – netværkslaget – i internetprotokollen kaldes dette lag IP-laget. Fx kan en router bruges til at forbinde hjemmenetværket med internettet gennem et modem.

RSS

RSS står for Really Simple Syndication. Direkte oversat betyder det "Rigtig Simpel Syndikering". Det kan mere enkelt gengives som let opdateringsstrøm.

RSS er en betegnelse, som bruges om en familie af filstandarder baseret på XML-data. Der er i øjeblikket tre forskellige standarder, som RSS kan henvise til:

• Really Simple Syndication – RSS 2.0
• Rich Site Summary – RSS 0.91, RSS 1.0
• RDF Site Summary – RSS 0.9 og 1.0

Den nyeste og mest udbredte er RSS 2.0. RSS leverer information som en XML-fil kaldet et RSS-feed, en RSS-kanal eller nyhedsstrøm.

RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for de besøgende at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider såsom nyhedssider/-tjenester og weblogs. Ved at sætte en RSS-læser op til at med jævne mellemrum besøge sådan et RSS-feed og scanne den for ændringer, kan man følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. Det sætter en i stand til at følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.

Det, brugeren modtager i sin RSS-læser, er som regel en overskrift eller et kort resumé, der er linket til websiden. Selve RSS-læseren kan man som bruger enten have liggende på sin egen computer, eller man kan benytte en af de RSS-læsere, der er tilgængelige på internettet.

Man kan godt forstå et link til et RSS-feed som et dynamisk bogmærke. Browseren Mozilla Firefox kan tolke RSS-strømme som netop dynamiske bogmærker – sådanne kaldes live bookmarks.

Rotate

Rotate er engelsk for rotere.

Rotere

Rotere er en kommando i et billed- eller grafikprogram. Man kan typisk rotere et billede 90° til højre eller venstre. Vil man have et billede drejet rundt 180°, bruger man blot kommandoen to gange.

Kommandoen optræder som oftest på engelsk (Rotate). Kommandoen findes i menuerne, men optræder ofte også i en Quick Access Toolbar.

.RTF

RTF står for Rich Text Format. RTF er en standard, defineret af Microsoft, for et filformat til tekstbehandling. Filer i RTF har ofte filendelsen .rtf.

Da RTF er en frit tilgængelig standard, kan den håndteres af de fleste tekstbehandlingsprogrammer, og derfor er formatet velegnet til at udveksle filer med andre.

Rulleskakt

En rulleskakt er en funktion i et vindue. Er billedet i vinduet større end dette, kan man bruge rulleskakten til at flytte billede dels mod venstre dels opad. Der findes to rulleskakter. Den ene, der flytter vinduet opad, er placeret yderst til højre. Den anden, der flytter vinduet mod venstre, er placeret nederst i vinduet.

I rulleskakten er der en bjælke. Rulleskakten fungerer på den måde, at når man vha. musemarkøren trækker bjælken i den lodrette rulleskakt nedad, flyttes billedet opad. Og når man vha. musemarkøren trækker bjælken i den vandrette rulleskakt mod højre, flyttes billedet mod venstre. I rulleskakternes ender er der opad- og nedadvendte hhv. højre- og venstrevendte pile. Ved at klikke på disse kan man også flytte billedet i vinduet opad eller mod venstre.

Er det viste billede i vinduet ikke større end dette, vil rulleskakterne ikke komme til syne, eftersom de (som oftest) er programmeret til kun at vise sig, såfremt billedet er større end vinduet. Det kan også ske, at kun den ene rulleskakt kommer til syne.