IT-ordbog

D

Dashboard

Dashboard er engelsk og betyder instrumentbræt; det kan være i en bil eller i et fly. I IT-sammenhæng bruges det i visse sammenhænge om brugerfladen, fx om brugerfladen til et Cloud Storage eller et programs indstillinger.

Database

Ordet er sammensat af det latinske data (pluralis; singularis: datum. Betydning: Det givne, kendsgerning), og det græske base (singularis; pluralis: baser. Betydning: Grundlag, base).

En database er et center med et eller flere kartoteker eller registre med data.

Et database-system gør det muligt at gemme en større mængde af information i en form, så informationen er maskinel omkostningslet at tilgå og opdatere. I modsætning til data, der er gemt i en fil, kan flere programmer opdatere de samme data, uden at information tabes på grund af overskrivninger.

Datafil

I denne sammenhæng henviser data til indholdet i en fil, hvilket kan være bogstaver og tal. En datafil kan være en fil, der indeholder data, som skal bruges fx beregninger. Det kan være en fil, der indeholder navne og adresser mv. Og det kan være en tekstfil, fx et brev, et regneark, et billedfil, en musikfil, et powerpointshow og lignende.

Decrypt

Decrypt er engelsk for dekryptere. Det er det modsatte af at kryptere.

Definitionsfil

En definitionsfil kan optræde i flere sammenhænge, men her beskrives den type, der hører til i et antivirusprogram.

En definitionsfil kan også omtales som en virus-signatur-fil. Det er netop en liste over kendte viras signaturer, som filen indeholder.

Der findes en række forskellige antivirusprogrammer, som anvender forskellige strategier for at fjerne vira fra en computer. Signatur-baseret detektion går ud på at søge efter kendte mønstre af data i den suspekte software; det er disse kendte mønstre - kode-sekvenser - som kaldes virus-signaturer. Billedligt talt kan man også kalde disse signaturer for fingeraftryk.

Selv om man har et antivirusprogram, kan ens computer ikke desto mindre blive inficeret med malware, fordi programmet kun beskytter mod kendt malware. Det kan i sagen natur ikke beskytte mod ukendt malware, dvs. malware, som leverandørerne af antivirusprogrammer endnu ikke har registreret, og hvis signatur de endnu ikke har identificeret.

Sådan helt ny malware kaldes for zero-day threats. Til at imødegå zero-day threats kan man anvende heuristisk analyse. En heuristisk tilgang kan identificere nye vira - eller nye varianter af kendte vira - ved at se efter kendt ondsindet kode, eller ved at se efter mindre varianter af sådan kode i de suspekte filer.

En anden heuristisk strategi er at køre testkørsler af den suspekte fil i en såkaldt sandbox, hvor programkoden bliver analyseret. Antivirusprogrammet kan herefter fastslå, hvilke ondsindede handlinger det suspekte program vil udføre. Den suspekte fil kan så enten sættes i karantæne med henblik på, at brugeren træffer afgørelse om, hvad der skal gøres ved den. Eller filen kan slettes straks. På baggrund af resultaterne af den heuristiske analyse opbygges der en signaturliste i denne type antivirusprogram; denne signaturliste gemmes i en definitionsfil.

Defragmentering

Se diskdefragmentering!

Dekryptere

At dekryptere er det modsatte af kryptere; se denne!

Denial-of-service attack/DoS

Denial-of-service attack kaldes i kortform for DoS attack. Man taler også om distributed denial-of-service attack – forkortet DDoS attack. Det er et forsøg på at gøre en computer eller en netværksressource utilgængelig for dens brugere. Der kan være forskellige måder, hvorpå angrebet udføres, lige som der kan være forskellige motiver til det. De udvalgte mål kan også variere. Men fælles for angrebene er, at målene midlertidigt – eller på ubestemt tid – sættes ud af spillet og er utilgængelige på internettet.

De, der udfører DoS attacks, går typisk efter høj-profilerede webservere såsom banker, betalingskort gateways og endda også root nameservere. Udtrykket DoS attacks – eller DDoS attacks – bruges som regel i forb. m. computer-netværk, men det kan fx også referere til CPU ressource-management.

En almindelig angrebsmetode er at bombardere mål-computeren med kommunikative forespørgsler, så den ender med at blive ude af stand til at respondere på den legitime trafik – eller så den responderer så langsomt, at den i praksis er utilgængelig. Sådanne angreb fører som regel til et server overload. Sagt på en anden måde, så udføres DoS attacks –

• sådan, at mål-computeren tvinges til et reset,
• eller sådan, at dens ressourcer optages og opbruges fuldstændigt, så den ikke længere er i stand til at udføre den service, som ellers er meningen,
• eller sådan, at kommunikationen mellem mål-computeren og brugerne obstrueres i en grad, så de ikke længere kan kommunikere tilfredsstillende med hinanden.

Denial-of-service attacks betragtes som en overtrædelse af IAB's Internet proper use policy og som et brud på alle ISP's (Internet Service Providers) regler for acceptabel brug. Disse angreb er som regel også et brud på de pågældende landes almindelige lovgivning.

Desktop

En desktop er et skrivebordsmiljø. På sin computerskærm ser man skrivebordsmiljøet. Det er en komplet samling af programmer som filbehandlere, paneler, ikoner og en window manager. I mange skrivebordsmiljøer, især på Unix-lignende operativsystemer, er det muligt at bruge forskellige window managers.

Nogle skrivebordsmiljøer kommer imidlertid ikke med en window manager.

Detect

Detect er engelsk og betyder detektere; se denne!

Detektere

Detektere kommer af latin. Sammensat af de, som betyder fra, eller det kan gengives af, og tegere, som betyder dække eller skjule - således afdække eller afsløre. Fra latin er ordet kommet ind i fransk, détecter, og ind i engelsk, detect.

DHCP

I computersammenhæng er DHCP en forkortelse for Dynamic Host Configuration Protocol.

En DHCP-server i et LAN-datanet giver dataterminaludstyr med en DHCP/BOOTP-klient alle de netværksoplysninger, der skal til, for at de kan fungere korrekt. Netværksoplysningerne slås op på baggrund af klientens ethernet-adresse. Det er ofte et dynamisk system, så enheden kan få nye informationer, hvis klienten har været lukket ned og startet forfra. Oplysningernes gyldighed er som regel tidsbegrænsede, så klienten med jævne mellemrum må kontakte serveren for at forny eksisterende data eller få nye.

DHCP er en del af Transmission Control Protocol/Internet Protocol protokolsuiten – forkortet TCP/IP – og sørger for at administrere og tildele IP-adresser til forskellige computere i et TCP/IP netværk.

En DHCP-server til IPv4 står og lytter på et lokalt netværk på UDP port 67 og sørger for, at klienter på netværket får tildelt en korrekt IP-adresse og den rigtige information om netværkstruktur – subnet og gateways – således, at klienten kan kommunikere med andre computere på netværket. Forløbet er som følger:

1. Klient starter op – dvs. enheden tændes
2. Netværkskortet undersøger, om der er en DHCP server på netværket
3. Netværkskortet spørger DHCP-serveren: Kan jeg få tildelt en IP-adresse
4. DHCP-server svarer og sender en IP-adresse

Dialer

En dialer er i IT-sammenhæng et computerprogram, som kan ringe op via en telefonlinje. Dialeren kan både formidle tale- og dataopkald, herunder telefax og forbindelse til internettet.

Ved internettets kommercielle gennembrud i 1990'erne var det mest almindeligt at forbinde sig til nettet via et modem og en almindelig telefonlinje. De fleste operativsystemer indeholder standardfunktionalitet, som muliggør opkaldet, men for nemheds skyld vælger mange internetudbydere at levere en tilpasset dialer, hvor eksempelvis opkaldsnummeret allerede er registreret. Sædvanligvis etableres forbindelsen til internetudbyderen via Point-to-Point-Protocol (PPP). Se i øvrigt Protokol.

I takt med internettets udbredelse er svindel med dialere steget i omfang. Kort fortalt bliver offerets opkaldsindstillinger ændret, så computeren i stedet for at forbinde sig til den sædvanlige internetudbyder ringer op via en langt dyrere telefonforbindelse, ofte i udlandet. Prisforskellen kan være gigantisk, og der er eksempler på, at telefonkunder har fået regninger på adskillige tusinde kroner efter at have surfet på nettet til 1000 kroner i timen.

Nogle dialere ringer til indenlandske numre, hvorfra opkaldsnummeret registreres. Ud fra telefonnummeret finder indholdsudbyderen frem til navn og adresse på telefonnummerets ejermand og sender en regning. Metodens lovlighed er omstridt, og adskillige klager er afgjort til fordel for forbrugeren. Det er omstridt, hvordan den "fremmede" dialer bliver installeret og aktiveret på offerets computer.

Det er under visse omstændigheder teknisk muligt, at en dialer uden brugerens vidende:

• automatisk installeres
• efterfølgende automatisk ændrer offerets opkaldsindstillinger

I klagesager er det i særlig grad et stridsspørgsmål, om brugeren har været eller burde være vidende om, hvad der er foregået - altså, om brugeren i juridisk forstand har gjort sig skyldig, og derfor er forpligtet til at betale regningen. Eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at et besøg på en hjemmeside med pornografisk indhold kan medføre, at en dialer automatisk bliver downloadet på den besøgendes computer. Det sker ofte ved at udnytte sikkerhedshuller i browseren eller ved at udnytte uhensigtsmæssige sikkerhedsindstillinger.

Imidlertid har udbyderen af den højt takserede pornotjeneste en klar juridisk interesse i, at brugeren godkender de ændrede opkaldsindstillinger; se i øvrigt TCP/IP. Det er nemlig lovligt at bondefange brugeren til at foretage dyre opkald, hvorimod det ville være ulovligt bedrageri, hvis brugerens opkald blev omdirigeret uden brugerens vidende.

Dialog

Dialog er i computersammenhæng en kortform for dialogboks – engelsk: dialog box.

I den grafiske brugerflade på en computer er en dialogboks en type vindue, som bruges til kommunikation mellem computeren og brugeren – det er denne kommunikation, som omtales som dialog. På denne måde kan computeren kommunikere information til brugeren og evt. afkræve ham/hende et respons. Som oftest bruges dialogen til at stille redskaber til rådighed for brugeren med henblik på at specificere, hvordan en kommando skal udformes – eller med henblik på at stille et spørgsmål eller give en alarm.

Den simpleste type dialogboks er en alarm, som viser en meddelelse og som evt. kræver en tilkendegivelse af, at meddelelsen er blevet læst; dette kræver som regel blot, at der klikkes på OK, eller en beslutning om, at en handling skal fortsætte eller ej, således fx Luk og gem, Gem som... eller Fortryd (Cancel).

Digital

Digital kommer af latin digitus, der betyder finger eller tå. Da man tæller på fingere, har betydningen også det at tælle eller blot tal. Det latinske digitus finder vi igen på engelsk, hvor digit betyder tal og ciffer.

Inden for elektronikken udgør den digitale elektronik en af hovedgrenene. Den beskæftiger sig med logiske kredsløb, der arbejder i det binære talsystem. Modsætningen til digital elektronik er analog elektronik. Analog kommer fra det græske analogos med betydningen tilsvarende, lignende.

Digital betyder i IT- og EDB-sammenhæng: beskrevet med tal. Udtrykket kom først i folkemunde med digitaluret i slutningen af halvfjerdserne, hvor tiden blev udlæst med tal i stedet for visere. Med cd'en kom den digitale musik, hvor musikoptagelsens analoge spændinger er konverteret til talværdier, der er lagret på skiven som data.

I dag er næsten al kommunikation digital – ikke blot internettet og e-mail, men også det meste af telefonsystemet er blevet digitalt; det vil sige, hvor stemmen ikke overføres som vekselspændinger, men som digitalt kodede informationspakker mellem telefon og central, samt centralerne imellem; Nu til dags er IP-telefoni blevet helt almindeligt.

Digital signatur

Digital signatur anvendes bla. til at signere digitale dokumenter og verificere brugerens identitet på forskellige websteder. Digitale signaturer dannes ved brug af asymmetrisk kryptering og hashfunktioner.

Digital signatur anvendes ofte synonymt med elektronisk signatur, men kan også ses som en delmængde af disse, da elektroniske signaturer også kan omfatte andre former for accept eller bekræftelse af identitet.

I Danmark administrerer Digitaliseringsstyrelsen et offentligt system af certifikater &Ndash; Offentlige Certifikater til Elektronisk Service forkortet OCES. Når man som borger bestiller et certifikat, får man en fil med en privat nøgle og den tilhørende offentlige nøgle opbevares på en server, hvor den kan søges frem af alle, der ønsker at kontrollere om en digital signatur på et elektronisk dokument er ægte. IT- og Telestyrelsen udliciterede, som resultat af et EU-udbud, opgaven til TDC, men pr. 1. juli 2008 er løsningen overdraget til selskabet DanID, som er ejet af PBS. Enhver kan gratis rekvirere en personlig digital signatur hos TDC/DanID. Der er dog udbredt tvivl om og kritik af dette system kaldet NemID, som blandt andet ikke er omfattet af lovgivningen for digitale signaturer.

I sommeren 2007 er der ca. udstedt 1 mio digitale signaturer i Danmark – medarbejdercertifikater, virksomhedscertifikater og personcertifikater. Udover – at bruge certifikatet til at lave en elektronisk signatur – så kan man også bruge det til at logge på en række websites bla. SKAT (selvangivelse mm.), SU-styrelsen, e-Boks, kommunale myndigheder mm.

En særlig form for digital signatur, den mobile digitale signatur, kan udstedes på et flytbart medie, såsom en CD-ROM eller USB-nøgle. Signaturen fungerer som den almindelige digitale signatur, men den skal ikke installeres på pc'en. Derudover fungerer den også på forskellige platforme (Windows, Linux, Mac OS X m.fl.), da den er baseret på Java-software.

Som borger i visse kommuner kan man få udstedt en såkaldt strakssignatur med det samme ved at henvende sig i borgerservicecentret. Dette gælder bl.a. for kommunerne København, Århus, Odder, Slagelse og Gentofte (maj 2008).

Directory

Et directory – på dansk et direktorat – kan være flere ting. Det kan være:

• En mappe – på engelsk a folder – som indeholder en fil-struktur, i hvilken der er gemt filer
• En database, i hvilken der er gemt information
• En software-applikation til at organisere information om en computers netværk og ressourcer
• Et politisk direktorat bestående af en gruppe af indflydelsesrige stater, som har ry for at afgøre en agenda
• Navnet på den franske regering i revolutionsårene, fra 1795 - 1799
• En telefonbog, hvor man kan finde en person ud fra vedkommendes telefonnummer
• Et handelsdirektorat, dvs. en liste over leverandører og producenter
• Et web-direktorat – en organiseret samling af links til websites

På en computer er et directory omtalt som a folder – på dansk: en mappe, i hvilken der kan være X antal filer og også andre mapper. Windows' stifinder er et eksempel på et directory.

Directory er det korrekte navn for et sådant filsystem. Men navnene mappesystem og mapper har vundet indpas, fordi disse bidrager til den rette forståelsen; og på den måde undgår man forvekslinger og misforståelser.

Filer, der hører til i samme kategori, gemmes i den eller de samme relevante mapper. På den måde kan man skabe en struktur, der giver en god oversigt og en god orden.

I et hierarkisk filsystem – som ligner et træ, der er vendt på hovedet – kaldes et directory, som er indlejret under et overordnet directory, et subdirectory. Termerne parent og child bruges ofte også til at beskrive forholdet mellem directory og subdirectory; vi har på dansk ikke ord, der svarer hertil, men oversat svarer det til "forældre" og "barn". Det øverste directory, som ikke selv ligger under et overordnet directory, kaldes for et root directory – på dansk: et rod-direktorat.

Direktorat

I IT- og EDB-sammenhæng er et direktorat det samme som det engelske directory; se denne!.

Diskdefragmentering

Sammensat af disk, de- samt fragmentering. En disk er en skive. I IT-sammenhæng er det en skive, man kan skrive oplysninger på. Med disken tænkes i denne sammenhæng normalt på den interne harddisk, men andre diske kan også komme i betragtning. Fragment: Brudstykke, fx af en vase eller et stykke af et (tabt) skrift. Fragmentere: Sønderdele eller opdele. De-: Af latin: Af-, fra-, ned-, om-; de- betegner i denne sammenhæng en bevægelse i modsat retning. Summa summarum betyder diskdefragmentering at samle det, der ellers er opdelt og spredt, det vil sige at samle og skabe orden i filerne på harddisken.

Diskdefragmentation er en del af vedligeholdensen – husholdningen –, på pc'en. Processen tilstræber at samle filer, der hører sammen, så der er så få fragmenter på disken som muligt. Samtidig tilstræber defragementeringen at skabe så store sammenhængende frie områder på disken som muligt. Endelig gør nogle defragmenteringsprogrammer også det, at de søger at samle mindre - og ofte brugte - filer i et område for sig, da disse hurtigere vil kunne hentes og køres.

I sidste ende vil en således hensigtmæssigt organiseret harddisc resultere i betydeligt kortere svartider. På billedet ses en udmærket illustration af defragmentering.

Disk-image

Et disk-image omtales ofte blot som et image, men korrekte term er disk-image. Et disk-image er en enkelt fil – eller et lagringsmedie – som rummer hele indholdet og strukturen, som repræsenterer et (originalt) lagringsmedie såsom en harddisk, en cd, en USB-nøgle etc.

Et disk-image laves almindeligvis ved at skabe en komplet sektor-for-sektor-kopi af kilde-mediet. Derved laves en fuldkommen identisk kopi af indhold og struktur af originalen.

De fil-formater, man bruger til disk-image, kan være åbne standarder, som fx ISO til optiske disk-images. De kan også være proprietære, som bruges til specifikke software applikationer.

Diskoprydning

Diskoprydning er en proces, hvor en række filer slettes fra harddisken. Til denne proces anvendes et diskoprydningsprogram. Et sådant er indeholdt i Windows, men man kan også bruge andre diskoprydningsprogrammer og som regel gøre det med fordel; det kan du læse mere om her.

Under processen med diskoprydning slettes der en række filer. Her er en række eksempler:

• Papirkurven tømmes
• Midlertidige internetfiler
• Cookies
• Nyligt indtastede URL'er
• Seneste dokumenter
• Filer fra miniaturecachen
• Filer fra udklipsholderen
• Windows logfiler

Ud over at diskoprydning frigør plads på harddisken, løser det også andre problemer. Har man for mange filer liggende i mappen midlertidige internetfiler vil browseren køre langsommere. De cookies man uundgåeligt får installeret, bliver slettet og kan ikke sladre om ens privatliv på internettet. I sidste ende bliver ens pc lidt kvikkere.

DLL

DLL står for Dynamic-link library. Det er den metode, hvorpå Microsoft implementerer et delt (fælles) bibliotekskoncept i Windows and OS/2 operativsystemerne. Disse biblioteker bruger sædvanligvis fil-endelserne DLL – og OCX, når der er tale om biblioteker, som rummer ActiveX controls &ndash, og DRV, når der er tale om system-drivere.

I den bredere betydning af DLL kan en data-fil med den samme fil-endelse kaldes for en ressource-fil. Eksempler på DLL-filer inkluderer ikon-biblioteker – som imidlertid også kan have fil-endelsen .ICL – og font-filer – som imidlertid også kan have fil-endelsen .FON og .FOT.

DNS

DNS er en forkortelse for Domain Name System; skal man gengive det på dansk vil det blive domæne-navnesystem. En DNS-server eller navneserver er en server placeret på et IP-baseret datanet, der tager sig af oversættelsen af de navne, man normalt arbejder med på Internettet.

Kommunikation over et IP-baseret datanet kan kun foregå ved hjælp af disse IP-adresser, der kan sammenlignes med telefonnumre, medens en DNS-server kan sammenlignes med en telefonbog med et alfabetisk register.

Navne-serverens arbejde er at oversætte de navne, mennesker har lettere ved at huske, til de éntydige IP-adresser, der er nødvendige for at netværket kan fungere. I en browser ses domæne-navnet efter www. i adressefeltet. I en e-post-adresse ses domænenavnet efter @-tegnet.

Domænenavnet: wikipedia.org har IP-nummer 208.80.152.2. Skriver man nu IP-nummeret en browser's adressefelt, ledes man direkte til wikipedia.org uden brug af en navneserver.

Uddelegering og administration af domænenavne varetages i Danmark af DK Hostmaster A/S. Der opkræves et mindre årligt gebyr for leje af et domænenavn.

Se mere om DNS under DNS-servere!

DNS-servere

DNS-servere løser to opgaver. En DNS-server kan oversætte mellem IP-numre og domænenavne for et begrænset antal domæner, eller den kan kontakte andre servere for at få oversat en vilkårlig adresse. DNS opererer lidt forenklet beskrevet med 3 typer servere: Rod-servere, navne-servere og cache-servere.

Et hierarki

En server der står for oversættelse mellem domænenavn og IP-nummer kaldes en autoritativ server. For at sikre mod udfald skal en server have mindst 1 sekundær server, der kan tage over. Den sekundære server bliver ikke opdateret direkte, men den kontakter med jævne mellemrum den primære server for at finde ud af, om der er sket ændringer. Set fra klientprogrammets synspunkt er det underordnet, om det er den primære server, der bliver kontaktet.

De autoritative navneservere er organiserede i et hierarki. I toppen er en række rod-servere. De opbevarer oplysninger om, hvilke servere der kender til topniveaudomæner som dk og com. På næste niveau er de servere, som har oplysninger om et topniveaudomæne. De omtale som navneservere, som kender til et topniveaudomæne vil lige som rodserverne stille videre til servere, der har mere konkret information. Serverne på dette niveau er typisk administrerede og styrede af en organisation eller et firma. Disse servere har oplysninger om, hvilken adresse der skal bruges for at nå en bestemt maskine. På dette lave niveau er der også registreret, hvordan e-mail sendes til den rette modtager.

IP-numrene er også registreret i et omvendt hierarki, der gør det muligt at oversætte fra et IP-nummer til et domænenavn. Opslag af denne type kan for eksempel bruges, hvis en webserver har registreret forespørgsler med IP-adresser, og man gerne vil se, hvilke navne de dækker over.

Et netværk

Rodserverne har en særstatus da denne er den eneste med adgang til samtlige domæner. Det er altså registreringer i disse servere, der bestemmer, hvilke domæner, der gælder på internettet. Organisation ICANN, der har hjemsted i USA, står for den overordnede styring af det officielle rodservernetværk. Som med almindelige domæner er der en primær server og en række sekundære servere. Der er etableret et alternativt rodservernetværk i Europa kaldet Open Root Server Network - forkortet: ORSN. Det primære formål med netværket er at give hurtigere rodserveradgang i Europa. Nettet skal også virke som et alternativ til ICANN.

Cache-navneservere

En cache-navneserver har en liste over rod-navneservre, og med udgangspunkt i denne liste kan den oversætte ethvert domænenavn til en IP-adresse. Den kan også klare den omvendte operation. Hvis serveren lige er startet og derfor ikke har noget på lager, kan et opslag - lidt forenklet - forløbe sådan her:

• 1.En klient spørger efter www.firma.dk.
• 2.Da navneserveren ikke kender noget til adressen kontaktes en rod-server fra listen.
• 3.Rod-serveren giver en liste over servere, som kender til dk-domæner.
• 4.Navneserveren kontakter en af serverne på listen.
• 5.Den valgte server giver en liste over servere, som kender til firma.dk.
• 6.Navneserveren kontakter en server på listen.
• 7.Serveren, som kender til firma.dk, sender IP-adressen på www.firma.dk, der herefter kan dirigeres til websitet.

Cache-navneserveren gemmer alle svar undervejs, så hvis der spørges efter et nyt dk-domæne kort tid efter, vil serveren kontakte en af de kendte servere for dk-domænet direkte. De fleste internetudbydere stiller sådanne cache-navneservere til rådighed for deres kunder.

.doc

.doc er den filendelse, som tekstbehandlingsprogrammet Word arbejder med som standard. Men et tekstbehandlingsprogram som Foxit Writer arbejder også med dette filformat. Andre programmer som LibreOffice og OpenOffice kan også åbne, arbejde med samt gemme i dette filformat.

Dokument

Af latin, docere, hvor det betyder at føre bevis, det vil sige at lære fra sig. Et dokument et skriftligt bevismiddel. Herfra har det fået betydning af skrivelse eller håndskrift.

I edb-sammenhæng er det synonymt med en fil, man har skrevet, fx et word-dokument, et powerpoint-dokument, et regneark-dokument etc.

Domain

På engelsk domain - på dansk domæne. Se denne!

Domain name

Domain name er engelsk og gengives på dansk med domænenavn. Mere information under domæne!

Domæne

Domæne er kortform af internetdomæne. Navnet dækker over en eller flere sammenhørende IP-adresser på internettet. Det bruges oftest – og fejlagtigt – som det samme som en hjemmesideadresse.

Et domænenavn er navnet på et domæne på internettet – ofte i et format, der stemmer overens med forskrifterne i RFC.

De fleste domænenavne, der bruges på internettet, er såkaldte "2. niveau"-domænenavne – på engelsk second level domain names.

1. niveau er typen eller landekoden, fx dk eller com, og 2. niveau er selve navnet (f.eks. dr i dr.dk eller microsoft i microsoft.com).

Hvert "1. niveau"-navn, som dk eller com – også kaldet Top Level Domain eller TLD – administreres af en organisation, der har fået privilegiet tildelt af ICANN. De fleste TLD, topniveaudomænenavne, køres efter en politik, hvor navne, der er registreret under dem, ikke ejes, men "lejes" i et givent tidsrum af en domæneadministrator - ofte en NGO; fx administreres .org af Public Interest Registry (www.pir.org). Disse er så ansvarlig for infrastrukturen i det enkelte topniveaudomæne, men udliciterer som regel administrationen til private virksomheder med henblik på fri konkurrence.

Et internetdomæne består således af et navn og et topniveaudomæne "Navn.Topdomæne"; fx wikepedia.org

Navnet kan bestå af bogstaverne a-z, tallene 0-9 samt enkelte tegn. Internationale tegn findes som hovedregel ikke i et domæne, men hvis fx danske bogstaver skal bruges i et domænenavn, bliver de "oversat" til en kode, der består af tal og bogstaver, som så derefter kan oversættes til en IP-adresse.

Et domænenavn oversættes til en IP-adresse af en domænenavneserver.

I Danmark er det blandt andre DK-Hostmaster, der står for .dk-domænet. Lejeren har ret til at forlænge sin leje af navnet, så længe det ønskes - med mindre det overtræder lokal lovgivning (fx markedsføringsloven/mærkevareloven).

Se evt. også DNS!

Domænenavn

Se herom under domæne!

DoS Attack

Se Denial-of-Service/DoS

DOS

Microsofts MS-DOS, som står for Microsoft Disk Operating System, var det første populære operativsystem til IBM PC'en. Det blev første gang leveret med en PC i 1981 og blev fortsat udviklet, indtil den syvende version udkom sammen med Windows 95 i 1995.

MS-DOS blev styret med forskellige DOS-komandoer, dvs. det sprog, du bruger til at "tale" med computeren. Der er tusindvis af forskellige komandoer. Fx IPCONFIG, som man bruger, når man skal finde sin ip-adresse.

MS-DOS benytter en kommandoprompt til at modtage kommandoer fra brugeren. Disse kommandoer fortolkes af systemets kommandofortolker, der i MS-DOS's tilfælde hedder command.com.

MS-DOS var designet, så den kommandofortolker, der som standard fulgte med, nemt kunne udskiftes med en brugervalgt, men folk ville efter fremkomsten af Apple's Macintosh i 1984 hellere have en grafisk brugerflade til deres PC.

Tidlige versioner af Windows var som ovennævnte blot programmer, der kørte ovenpå MS-DOS, og mange versioner af Windows er da også stadig grundlæggende bygget ovenpå MS-DOS.

Da Intel introducerede 80286 processoren på markedet, begyndte IBM og Microsoft at arbejde på et fælles projekt, OS/2. Oprindelig var det planen, at OS/2 skulle være en protected mode-version af MS-DOS med en grafisk brugerflade, men Microsoft forlod hurtigt samarbejdet for i stedet at udvikle Windows NT.

Download

Download er engelsk. På dansk kan man bruge udtrykket hente. Download er at overføre en eller flere filer via et datanet fra een maskine – fx en server eller en anden, fjern maskine – til den lokale maskine.

Et eksempel på brug: Når maskinen er færdig med at downloade, ligger LibreOffice's kontorpakke på pc'en i en pakket version.

Det modsatte af at downloade er at uploade. Upload - eller på dansk: at sende - finder sted, når data flyttes fra fx en lokal computer til en server på internettet. Når der fx i MSN Messenger bliver sendt filer til venner og bekendte, uploades disse fra brugeren, der sender dem og downloades af brugeren, de sendes til.

Upload bruges også i forbindelse med multiplayerspil, som sender data til den server, man spiller på. Fx det verdenskendte computerspil World of Warcraft, har en række spillere, som indsættes i banerne – på engelsk: maps. Spillerne uploader deres placeringer og handlinger i banen til serveren, så serveren hele tiden ved, hvor spillerne er og kan fortælle de andre, hvor hver især er placeret og, hvilke handlinger, der er foretaget; hver pc downloader informationerne.

Drag and drop

Det engelske drag and drop kan på dansk gengives som træk og slip. På pc'ens grafiske brugerflade betegner handlingen det, at man markerer et objekt (fx tekst, et billede eller andet), hvorpå man venstre-klikker på det markerede og - idet man holder venstre muse-tast trykket ned - trækker objektet til den nye position, hvor man slipper muse-tasten - dvs. man dropper objektet.

Funktionen findes imidlertid ikke i al software, selv om det er en til tider hurtig teknik, som er let at lære. Nogle brugere er ikke altid klar over, at et objekt kan flyttes på denne enkle måde.

Drev

På engelsk drive. En kortform for disc drive eller disk drive. Et drev kan være fast eller flytbar; på engelsk: non-removable eller removable. De mest almindelige drev er hard disk drive – HDD – og floppy disk drive – FDD – sidstnævnte kaldes som regel blot for disk drev.

I disk drevet foregår der to bevægelser. Den ene bevægelse er rotationen af disken, den anden er læserens bevægelse fra side til side, idet denne flytter fra spor til spor.

Der findes to typer af disk rotationsmetoder. Ifølge den ene roteres disken med vekslende hastighed afhængig af læserens position. Ifølge den anden roteres disken med konstant hastighed uanset læserens position.

Der findes to typer af spor på en disk:

1.
En disk beregnet til computer data (både HDD og FDD) benytter concentriske spor til at rumme data. Når læseren – under en proces med læsning og skrivning (read/write) – er færdig med samtlige sektorer i et spor, så flytter den til næste spor. Dette resulterer i en afbrydelse af strømmen af data mellem disken og computeren.

2.
En disk beregnet til lyd og video benytter et enkelt spiralt spor, som begynder ved det inderste punkt på disken og bevæger sig kontinuerligt til det yderste punkt. Når der læses og skrives data (read/write) vil der således ikke være nogen afbrydelse i datastrømmen, fordi der ikke på noget tidspunkt skal skiftes fra et spor til et andet.

Lidt basal terminologi

Platter. – En platter er et enkelt skrivbart lag på en disk. På en harddisk er der som oftest et par platters, dvs. to skrivbare lag. Udviklingen i den optiske teknologi har resulteret i, at der på en enkelt dvd kan være to eller flere platters, dvs. skrivbare lag.

Rotation. – Platters roterer, og her er der to almindelige teknikker. 1) Konstant vinkel-hastighed (CAV, constant angular velocity), som gør, at disken spinner med en bestemt hastighed målt i omdrejninger pr. sekund. Dette gør, at læseren tilbagelægger en større distance pr. sekund, når den er nærmere yderkanten på disken end, når den er nærmere diskens centrum. Denne metode er almindelig for et computer harddrive. – 2) Konstant lineær hastighed (CLV, constant linear velocity), som gør, at læseren tilbagelægger en konstant distance pr. sekund, uanset hvor på disken, den befinder sig. Følgelig må drevet sænke hastigheden, når læseren skal læse nærmere og nærmere diskens yderkant. Denne metode er almindelig for cd'er.

Track. – Et track er et spor med skrevne data på en platter. Sporet udgør en cirkel; der er mange cirkler på en disk. Det første track ligger tættest på diskens centrum, det sidste track ligger nærmest yderkanten.

Sector. – En sektor er et udsnit/en del af et track.

Low level formatting. – At formattere på lavt niveau er at etablere tracks og sektorer.

Head. – Det er læseren (eller læsehovedet), som skriver og læser data optisk på diskens overflade. Tidligere var det almindeligt at skrive og læse data magnetisk.

Arm. – Læsehovedet sidder på armen, som fører læseren fra side til side hen over disken.

Seek time. – På dansk: søgetid. Det er den tid, der behøves for at flytte læseren til en ny position, dvs. til et nyt bestemt spor.

Rotational latency. – Oversat: rotationslatens. Det vil sige den gennemsnitlige tid, der går fra det øjeblik, hvor læseren er over det rette spor og til det øjeblik, hvor læsehovedet befinder sig over den ønskede sektor.

Data transfer rate. – Oversat: data-overførsels-hastighed. Det er den hastighed, hvormed data-mængden overføres til eller fra disken (eller et andet lagringsmedie). Man kan også kalde det for brutto-data-overførselstid.

Driver

Ordet driver har flere betydninger eller specialiseringer. I IT- og EDB-sammenhæng kaldes en driver også for en hardwaredriver. En driver er således et computerprogram til styring af hardware. En driver er et computerprogram, der gør det muligt for en computers operativsystem at kommunikere med forskellige former for hardware.

Idéen med en driver er, at hardwareproducenten kan nøjes med at lave een type hardware, men få den til at virke på forskellige operativsystemer.

Driveren fungerer ved at tillade, at OEM'er (som står for Original Equipment Manufacturers) – altså de, der laver hardware – kan sikre sig, at deres produkter, fx en printer, kan "tale" med det operativsystem, som er installeret på computeren. På den måde kan en OEM f.eks. udvikle en driver til Windows og en anden til GNU og Linux. Der findes dog flest drivere til Windows, og indimellem laver kommercielle firmaer ikke drivere til andre operativsystemer end Windows, men avancerede brugere af bla. GNU og Linux kan udvikle deres egne drivere og dele dem med andre brugere.

Man bør opdatere sine drivere, da der undertiden kommer væsentlige opdateringer, der kan få hardwaren til at fungere bedre. Særligt drivere til moderne grafikkort skal opdateres ofte (såsom NVIDIA og ATI). Ved at opdatere driveren kan man sikre, at grafikkortet og operativsystemet kommunikerer så effektivt som muligt, hvilket i nogle tilfælde kan forbedre den grafiske kvalitet.

DVD

DVD er et digitalt, optisk medie til at lagre film, programmer eller data. I begyndelsen var dvd en forkortelse for digital video disc. Da man også kan lagre andet end video, er der mange, der mener, at dvd burde stå for digital versatile disc, på dansk digital alsidig disc. Eftersom man ikke har kunnet nå til nogen konsensus i sagen, er det endt med, at mediet kaldes dvd, uden at bogstaverne står for noget.

En dvd er en type compact disc, som kan indeholde langt flere informationer end de almindelige cd-rom'er, som anvendes til lagring af fx billedfiler og musikfiler. En dvd kan som minimum indeholde 4,7 gigabyte, hvilket er nok til en hel film. MPEG-2 anvendes til at komprimere data til lagring på en dvd. Dvd-drev er bagud-kompatible og kan derfor også afspille cd-rom'er.

Typer og varianter

Dvd findes i 3 typer, der hver er rettet mod en bestemt type indhold:

• dvd-audio - indeholder lyd, musik
• dvd-data - indeholder data
• dvd-video - indeholder video, film

For alle typer data gælder det dog, at de kan gemmes på alle dvd-varianter.

Der findes også forskellige tekniske varianter:

• Dvd-rom - "read only memory" laves i en industriel trykkeproces. Dette er en typisk købe-dvd. Dvd formatet kan normalt læses og brændes af alle PC'ere.
• Dvd-r - hele sessionen skal skrives på en gang - og der kan være flere sessioner på en disc.
• Dvd-rw - kan man skrive på flere gange; man kan skrive enkelte filer ad gangen og behøver ikke skrive det hele i een session.
• Dvd+ formatet kan normalt læses og brændes af alle PC'ere.
• Dvd+r - hele sessionen skal skrives på en gang, og der kan være flere sessioner på en disc.
• Dvd+r DL - forkortelsen står for dual-layer, hvilket betyder dobbeltlags. Denne dvd kan have omkring 8,5 Gbyte.
• Dvd+rw DL - Denne kan have omkring 8,5 Gbyte.
• Dvd-ram - "random access memory" - denne kan man skrive på flere gange; man kan skrive enkelte filer, dvs. sammenlignelig med en flytbar harddisk.

R betyder, at man kan skrive på den een gang; på engelsk: Recordable once. RW betyder, at man kan skrive på den flere gange; på engelsk: ReWritable.

Desværre har fabrikanterne ikke kunne enes om een standard for dvd, så man skal tage sig i agt, hvis man vil formidle data via dette medie. Det kan lidt sammenlignes med "krigen" mellem VHS og Betamax, dog med den forskel, at ingen af formaterne er klart teknisk overlegent i dette tilfælde, men til gengæld er de indbyrdes delvist kompatible.

Der findes 2 varianter, der symboliseres med et -tegn og et +tegn. DVD Forum, som tæller Hitachi, Matsushita, Mitsubishi, Pioneer, Philips, Sony, Thomson, Time Warner, Toshiba og Victor, lavede de officielle DVD-R(W)-standarder. Da licensomkostningerne for denne teknologi var og fortsat er meget høj, lavede industrien en ny gruppe, nemlig DVD+RW. Denne DVD+RW-Alliance, som tæller Dell, Hewlett-Packard, Verbatim, Philips, Ricoh, Sony, Thomson og Yamaha, skabte DVD+R(W)-standarden med lavere licenspriser. Priserne for blanke dvd-skiver er nogenlunde ens for de to typer.

Nogle DVD-optagere kan kun optage på enten + eller -standarden, mens andre kan på begge. Dette forhold er vigtigt at være opmærksom på ved køb af blanke dvd-skiver. Fælles for de to standarder er imidlertid, at hjemmelavede DVD-RW, DVD+RW og finaliserede DVD-R og DVD+R i princippet kan afspilles på en hvilken som helst DVD-optager, DVD-afspiller og computer med DVD-drev. Der er dog enkelte maskiner, hvor dette ikke er tilfældet, ligesom man kan komme ud for at en dvd, der virker fint i en afspiller, ikke virker i en anden.

Dynamisk IP-adresse

En dynamisk IP-adresse tildeles enten på computeren – vha. interface eller vha. host software – eller den tildeles af en server, hvorpå der kører Dynamic Host Configuration Protocol, forkortet DHCP. Selv om en dynamisk IP-adresse – tildelt af DHCP – kan være den samme over længere tid, så vil den på et tidspunkt være ændret til en anden.

Dynamiske IP-adresser på LAN og bredbåndsnetværk tildeles som oftest af Dynamic Host Configuration Protocol-servere. Dette, fordi man derved undgår det administrative arbejde med at tildele specifikke statiske adresser til hver enkel enhed på et netværk. Det har også den fordel, at flere enheder kan deles om en begrænset adresse-plads på et netværk, også selv om nogle af dem kun er online i kortere perioder.

De fleste computere er på forhånd indstillet til dynamisk konfiguration, så at en bruger ikke behøver at gå ind i indstillingerne for at sætte computeren op til et netværk med en DHCP-server. DHCP er imidlertid ikke den eneste teknologi, som bruges til at tildele dynamiske IP-adresser. I visse tilfælde – såsom bredbånd til fx mobiltelefoni – bruger man Point-to-Point Protokol.

Se evt. også IP!