WEBSITE


HTML-editorer

FTP-klienter

Color Pickers


Color Pickers

Når man skal smede et website sammen, kommer man ikke uden om at forholde sig til farver. Surfer man lidt tilfældigt på internettet og lægger vejen omkring vilkårlige websites, vil man hurtigt kunne se, om der står professionelle, øvede eller nybegyndere bag dem. Farvevalget afslører det. Så for at sikre sig, at folk skal have lyst til at vende tilbage til ens website, må man gøre sig lidt umage med farverne. Hertil kan man bruge en color picker. Man kan også tage udgangspunkt i et website, som har et farvevalg, man synes godt om. Disse kan man ved hjælp af en color picker kopiere. Dette vender jeg tilbage til.

En color picker er stort set det samme som color schemer. Color picker kan oversættes med et program, der tager en farve eller finder en farve. Color schemer kan oversættes med et program, der finder og/eller lægger et farveskema. Men hvad enten producenten kalder sit program for en color picker eller en color schemer, så kommer det ud på det samme, for programmerne gør stort set det samme.

Color Scheme. Først lidt om farver. I IT-sammenhæng genereres farver på grundlag af det hexadecimale talsystem. Laveste værdi er 0, og højeste værdi er F. Således: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, A, B, C, D, E og F; det giver i alt 16 værdier. Dernæst opererer man med farverne rød, grøn og blå. Således RRGGBB. På dette grundlag bygges farverne op. Foran farve-koden sættes et # – som man laver med et shift-3. For at generere farven sort skriver man: #000000. I HTML omsluttes koden af anførselstegn. Således: "#000000". I CSS, et stylesheet (internt eller eksternt) skrives koden #000000; – læg mærke til, at den afsluttes med et semikolon. Farven hvid bliver: "#FFFFFF". Vil jeg have farven rød, skriver jeg: "#FF0000", farven grøn, skriver jeg: "#00FF00", og vil jeg have farven blå, skriver jeg: "#0000FF". Andre farver får man ved at variere værdierne, fx "#87269F". I color pickeren kan du justere farven direkte ved at skrive i linien med farvekoden.

Color pickeren har en funktion, hvormed du kan kopiere en farve på et website – fra websitet og direkte over i din color picker, hvorefter du kan se farvekoden. Programmet kan generere andre farver, som er i familie med den valgte, som matcher den, og som kan bruges som de farver, du kan anvende på dit website. På den måde undgår du farver, som så at sige stikker af fra hinanden og giver et amatør-agtigt indtryk. Disse matchende farver, dette farveudvalg, som color pickeren laver til dig, er netop et farveskema, et color scheme.

De links, jeg har indsat neden for, downloader ikke programmerne, men fører dig til de sider, hvorfra du kan downloade dem. Har du brug for mere information, kan du finde den på producenternes websites. Jeg har også forsynet præsentationen med yderligere henvisninger.


Color Pickers


Gpick

Denne Color Schemer er freeware. Det er et program, der er af ukendte årsager ikke rigtig er reklameret ret meget for. Det yder det bestemt ikke retfærdighed, for det er et fremragende program. Gpick er en farvevælger, som kreerer farvepaletter, og som har en række modifikationsværktøjer. Programmet er skrevet i programsproget C++, og det bruger GTK+ toolkit som brugerflade (dashboard).

Vedrørende GTK+: De fleste pc-brugere kører med Windows, og her skal man lige være opmærksom på – for at man kan bruge Gpick – at man skal have installeret en applikation, som går under navnet GTK+. En sådan følger med tegne-programmer såsom GIMP og Pidgin. Men man kan også installere GTK+ separat. GTK+ er freeware og kan downloades fra The GTK+ Project. Programmet er en del af The GNU Project.

Gpick kan opsnappe farver og kopiere dem til clipboardet i en flere formater – hexadecimal – #rrggbb; funktionel RGB (rød, grøn, blå); og funktionel HSL (lød, mætning og lysstyrke; på engelsk: hue, saturation og lightness). Programmet kan exportere til følgende formater: Inkscape/GIMP Palette (*.gpl) – Adobe Swatch Exchange (*.ase) – Alias/WaveFront Material (*.mtl). Det kan importere følgende formater: Inkscape/Gimp Palette (*.gpl) og Adobe Swatch Exchange (*.ase).

Man kan mikse to eller flere farver ved hjælp af en række funktioner og miksetyper, lige som man kan variere lysstyrke og mætning. Og man kan kreere en palette af harmoniske farver. Man kan også selv foretage forvandling eller omdannelse af farver, men denne mulighed forudsætter, at man har kendskab til programsproget Lua.

På Gpick's arbejdsflade kan man bruge programmets indbyggede forstørrelsesglas (magnifying glass), som kan forstørre fra 2 til 10 gange. Se evt. også zoom.

Har du lyst til at bruge Gpick og har brug for at se, hvordan man kommer i gang, kan du se programmet demonstreret på YouTube. Har du mod på at læse en vejledning på engelsk, er der en fremragende artikel på dette website. Her er Gpick's download-side:


Color Picker

Dette program er et produkt fra SourceForge. Det er et open source program, og det er freeware. Det bærer oven i købet navnet Color Picker. SourceForge har lavet hele 8 programmer. Dem kan du se her på deres website.

Color Picker har selvfølgelig også en farveopsnapper. Og en zoomer – lige som et forstørrelsesglas, som kan forstørre op til 8 gange. Den kreerer en farvepalet, der skifter størrelse alt efter, hvor mange farver du har i den. Man klikker på en farve på den for at se dennes detailler. Man kan copy/paste en farve fra Color Picker over i det program, man arbejder i, såsom KompoZer eller PhotoScape.

Vil du teste, om nogle farver står godt til hinanden, så kan du bruge en funktion, der undersøger dette. Man kan arbejde med farverne i flere formater, herunder RGB, HSL, HSV, CMYK, HTML Hex, ActionScript, Delphi , VC++ og VB.

Det har oprindeligt været et kommercielt program, men er i dag blevet freeware. Det hostes nu af SourceForge, som arbejder på et frivilligt grundlag. Color Picker kan også downloades fra producentens website: YoungSmart Software.

Både på SourceForge's og på producentens website ledsages Color Picker af en opfordring til at yde en frivillig donation. Men det er som sagt frivilligt.


Color Cop

Også Color Cop er en color picker med mange funktioner, som især egner sig til arbejdet med at smede et website sammen, men det kan også anvendes i andre sammenhænge. Også Color Cop har farveopsnapper og forstørrelsesglas (Zoom) med flere varianter af forstørrelse. Paletten kan rumme op til 42 farver og komplementærfarver.

Color Cop kan konvertere decimale RGB-værdier til hexadecimale værdier. Programmet understøtter farvekodning til HTML Hex, Delphi Hex, PowerBuilder, Visual Basic Hex, and Visual C++ Hex. Color Cop er designet til Windows.

På YouTube finder man også en demonstrationsfilm til at komme i gang med Color Cop.



Du er velkommen til at skrive i min Gæstebog. Måske vil du gerne skrive en hilsen, gøre opmærksom på et godt program, eller måske har du ris eller ros til dette website.

W3C Community Groups Growing Source of Web Innovation.


Wikipedia, Den Frie Encyklopædi, om World Wide Web Consortium


The Open Source Initiative (OSI) is a non-profit corporation with global scope formed to educate about and advocate for the benefits of open source and to build bridges among different constituencies in the open source community.



© 2011 - 2012  –  www.pc-husholdning.net
Opdateret d. 9.11.2012