IT-ordbog

C

Cache

Cache kommer fra engelsk og udtales lige som "cash" blot med langt træk på sh, som udtales ligesom "sh" i "she". Det engelske cache betyder egentlig skjulested eller forråd. Det kommer oprindeligt fra fransk; det franske verbum cacher betyder at skjule.

Cache er en forkortelse for cachememory – på dansk: cachehukommelse. Cachen er et hurtiglager; det vil sige, at det er en særlig del af en en elektronisk enheds indre lager, hvori de mest brugte instruktioner lagres, og hvor tilgangstiden er mindre end til det øvrige indre lager, hvilket fremmer programafviklingen. En elektronisk enhed kan være en laptop, en pc, en lommeregner, en mobiltelefon, en router osv.

Selv om en cache og en buffer minder om hinanden, og selv om en buffer også kan fungere som cache (og omvendt), er en cache ikke det samme som en buffer.

Formålet med en buffer er at danne et mellemlager mellem en proces, som genererer data i et bestemt tempo, og en proces, som bruger data i et andet tempo. De to processer kan fx være et applikationsprogram og en driver. Et hverdagseksempel på en buffer er en almindelig postkasse: Folk putter breve i postkassen i spredt orden, og en gang i døgnet kommer postbuddet og samler alle brevene.

En cache baserer sig derimod på den antagelse, at data – der lige er blevet læst eller skrevet – snart skal læses igen. En cache benyttes derfor fx til at gemme langsomt læste data i et hurtigt lager, hvorfra de hurtigt kan læses igen. Et hverdagseksempel på en cache er en privat telefonliste: Et opslag i en almindelig telefonbog tager tid, og da man ofte skal bruge det samme telefonnummer igen, kan det med fordel skrives i en privat telefonliste, hvor det hurtigt kan findes frem igen.

CAPTCHA

CAPTCHA står for Completely Automated Public Turing-test to tell Computers and Humans Apart. Det er et antihacker- og digitaliseringssystem, som fungerer ved brug af et billede eller flere billeder af ord med forvreden tekst, som internetbrugere skal anvende for at få adgang til en internettjeneste.

Systemet bygger på den antagelse, at maskiner ikke – eller i det mindste endnu ikke – er i stand til udføre visse ting, som mennesker kan. Det kan fx være at genkende en forvreden tekst.

Formålet med CAPTCHA er:

• at sikre websites mod computerstyredede hacker- og spamangreb
• digitalisering af gamle arkiver, bøger og avisartikler

Et menneske kan skelne teksten på trods af forvanskningen og dermed indskrive billedteksten for at få adgang til et givent website. Systemet er relevant, hvis man vil undgå, at en computer opretter tusindvis af konti hos en udbyder af en gratis tjeneste.

På internettet findes der websites, som tilbyder CAPTCHA-systemer eller -tjenester. Nogle kan købes, andre er gratis, som fx Google's reCAPTCHA.

CD

CD er en forkortelse for CompactDisc. En CD er et optisk medie, dvs. en lagringsenhed. Det er lille skive, hvorpå der kan lagres data. CD'en anbringes i et CD-drev, hvor data lagres vha. en laserstråle, der brænder et mønster på mediet. På samme måde aflæses de lagrede data igen vha. af en laserstråle.

CD er en kortform for CD-rom. Rom er et akronym for read-only-memory. På de første CD'er kunne man kun brænde data 1 gang, men i dag findes der flere typer af og standarder for CD'er; anvendelsesmulighederne er vokset i takt med IT-udviklingen. Fx findes der en variant, som tillader skrivning flere gange på samme CD-medie. Disse kaldes for CD-RW; RW står for Re-Write eller gen-skrivning, hvorefter den første udgave kom til at hedde CD-R, hvor R står for Recordable, eller frit oversat skrivbar.

Bagsiden af CD'er er ofte belagt med platinum for at beskytte og bevare data. En nem måde at tjekke en CD's kvalitet er at holde den op mod lyset og se på den reflektive side – des nemmere den er at se igennem, des dårligere er den til at bevare data.

En standard CD-rom er 12 cm i diameter og har en lagerkapacitet på 650 MB eller 700 MB.

Certifikat

Certifikat - på engelsk: certificate - optræder i flere sammenhænge, men beskrivelsen her begrænser sig til cerficering i forb. m. software.

Når man har at gøre med software, er den software, man måske overvejer at downloade og installere som regel fulgt af et certifikat. Hvis softwaren ikke er ledsaget af et certifikat, vil man af operativsystemet (som oftest Windows) blive advaret om, at der ikke følger et certifikat med softwaren. Hvis leverandøren er en, man har tillid til, kan man dog godt installere softwaren alligevel.

En produkt certifikation – eller produkt kvalifikation – er et forsikring om, at produktet lever op til performance tests og kvalitetssikring og lever op til de standarder og regulativer og specifikationer, som er gældende på markedet.

Software certifikationer kaldes inden for industrien ofte for certs.

Et produkt certifikat giver forbrugeren en mulighed for at tjekke en række oplysninger om produktet.

Et certifikat inkluderer som minimum oplysninger om følgende:

• Produkt specifikationer eller type af produkt
• Den kvalifikationsstandard, produktet er bedømt til at leve op til
• Datoen, hvor certifikatet er udstedt og evt. dets udløbsdato

Certifikatet kan dog inkludere betydeligt mere information.

En årsag til, at en produkt ikke (længere) ledsages af et certifikat, kan være, at virksomheden eller produktet ikke (længere) lever op til kvalifikationskravene.

Også et website kan være certificeret, fx fordi websitets 1) privacy policy, 2) sikkerhed i forhold til økonomiske transaktioner og 3) tilgængelighed for handicappede lever op til en række standarder.

Chat

Det engelske substantiv chat betyder passiar, sludder og snak. Verbet to chat betyder at passiare, sludre, snakke og at slå en sludder af.

Med IT-teknologiens frembrud kom også muligheden for at skrive til hinanden i real-time, og denne aktivitet blev kaldt for at chatte.

Chat er således i IT-terminologi betegnelsen for en diskussion eller snak mellem flere personer eller robotter via et datanet i realtid, dvs. uden mærkbar tidsforsinkelse, i modsætning til diskussion via e-mail eller nyhedsgrupper.

Populære deciderede chat-klienter eller -tjenester på internettet er – på globalt plan – blandt andre AIM, ICQ, Jabber, Windows Live Messenger, Yahoo! Messenger og Skype.

En anden udbredt form for chat er Internet Relay Chat (IRC). På Wikipedias IRC-kanal kan man eksempelvis træffe andre af encyklopædiens brugere fra hele verden.

Clipart

Clipart er sammensat af det engelske clip, som betyder klip, og art, som betyder kunst.

Clipart er færdiglavet grafik beregnet for PC og Mac. Clipart benyttes til at dekorere dokumenter, såsom festsange, samt bruges til at illustrere skrevne artikler og websites på internettet.

Ordet er engelsk og stammer fra bøger med grafiske billeder, hvor brugerne klippede clipart ud for at placere disse i deres layouts. Senere blev det almindeligt at scanne billederne ind fra bøgerne.

I dag kan man få clipart på CD'er, men som oftest downloades clipart fra Internettet. Det meste clipart på nettet er behæftet med copyright, men der findes også en række websites med clipart, som er public domain; det betyder, at der ikke er copyright på billederne, hvorfor de kan downloades og frit anvendes fuldt lovligt. Disse websites skriver som regel også, at der er tale om free clipart.

Elektronisk clipart findes i en række formater, såsom .bmp, .jpg, .png, .gif, .pct og .tif.

Clipboard

Clipboard - på dansk klippebord. Det er det bord i et filmstudie, hvor en film klippes og sættes sammen. Udtrykket er fulgt med i video-programmer til computere. Selv om der ikke fysisk klippes i en film, anvendes udtrykket alligevel. Video-programmer har således også et klippebord, eller på engelsk et clipboard.

Clock

Clock er i fagterminologien clock rate. Termen refererer typisk til den frekvens, ved hvilken en CPU kører. En CPU kaldes også en processor. Denne bruger en SI unit Hertz.

En CPU's clock rate kan man bruge til at sammenligne CPU'er, som er beslægtede. En clock rate er kun en af flere faktorer, som kan have indflydelse på en CPU's performance, når man sammenligner processorer af forskellige typer. Jo højere MHz, jo højere ydelse, forudsat processorerne er i familie med hinanden. Hvis de derimod ikke er i familie med hinanden, kan man ikke nøjes med at sammenligne MHz. Man må så også sammenligne andre egenskaber, fordi arkitekturer og mikroarkitekturer kan være meget forskellige. Når man sammenligner CPU'er, må man se på clock rate, CPU'ens data bus, memory latency og cache-arkitektur.

Når man sammeligner forskellige CPU, kan software benchmarks også være nyttige. Clock rates alene kan somme tider være misvisende, fordi CPU'ers præstationer i een cyklus kan variere. Nogle processorer kan udføre mere end en beregning i en cyklus, og andre processorer, som bruger parallelisme, kan præstere mere uanset clock rate.

Clone

I forbindelse med computere er en clone – på dansk klon – et hardware eller software system, som er designet til at imitere et andet system.

Som regel er kompatibilitet med det originale system den eksplicitte grund til at clone hardware eller simpel software såsom et operativsystem. Det kan fx være AROS og MorphOS, som skal være kompatibelt med AmigaOS. Applikationer kan blive clonet med henblik på at have en funktionalitet, som passer til bestemte fil-formater; fx er LibreOffice bygget op, så man kan arbejde med word-filer, som Microsoft Office arbejder med – det samme gælder alle andre tekstbehandlingsprogrammer.

I øvrigt laves der cloner af flere forskellige grunde, herunder konkurrence på markedet, af hensyn til standardisering og det, at man skal kunne arbejde på tværs af forskellige platforme.

Cloud computing

Cloud er engelsk og betyder sky. The cloud bruges som et billede på een computercentral, som mange computere er forbundet med, og som klarer en række opgaver. Man taler således om cloud computing, som er et begreb der dækker levering af software, service og tjenesteydelser via internettet. Cloud computing er en fællesbetegnelse for anvendelse af fx SaaS (Software as a Service), PaaS (Platform as a Service) og IaaS (Infrastructure as a Service).

Facebook eller webmail, såsom gmail eller hotmail, er eksempler på cloud computing, hvor applikationen ligger i skyen og ikke er installeret på computeren. For virksomheder er applikationer, såsom økonomisystem (ERP) eller salgssystem (CRM) i stigende grad flyttet ud i (eller op i) the cloud. Data storage eller backup kan også flyttes ud i the cloud.

Fordelene ved cloud computing er bl.a. fleksibel adgang, enkel administration og ofte en mere simpel eller billigere betalingsmodel. Samtidig er det muligt, at skalere cloud serveren, så hvis behovet stiger, kan man let ændre i sit set-up. På denne måde er man fri for pludselige investeringer i dyr hardware. Ulemperne er imidlertid bl.a. leveringssikkerhed (fx hacker-virksomhed eller nedbrud), leverandørafhængighed eller performanceproblemer, hvor systemerne kører langsommere.

Imidlertid udgør anvendelsen af internet-forbindelsen også en sikkerhedsrisiko, hvis man ikke anvender tilgængelige sikkerhedssystemer, eksempelvis kryptering, passwords (adgangskode), fysisk autentifikation i form at smartcards, fingeraftryk eller andre biometriske metoder (fx stemmegenkendelse).

I takt med, at cloud computing bliver mere udbredt, forsøger man også at nedbryde flere forhindringer. Bl.a. er det nu muligt at finde en ren europæisk server, så man er fri for, at den amerikanske sikkerhedstjeneste kan få adgang til evt. følsomt materiale. Samtidig arbejder man på at standardisere den europæiske lovgivning for data, så man i stedet for at skulle tage hensyn til 27 forskellige regelsæt, kun skal tage hensyn til ét.

Cloud Storage

Cloud storage er en model, hvor data lagres på en anden computer – en server – på nettet, dvs. hos en cloud-udbyder. Se også cloud teknologi!

Operatørerne – dvs. Cloud-udbyderne – opererer med store data-centre, og man kan købe eller leje lagerplads hos dem. Operatørerne virtualiserer lagerpladsen, sådan som kunderne ønsker det; et eksempel på virtualiseret lagerplads på ens egen pc kan man se, når man åbner Windows' Stifinder – her åbnes et vindue, hvori man kan se en oversigt over mapper og filer. Fysisk kan ens data være lagret på flere servere.

Se også om gratis lagerplads!

Ens online data kan man tilgå vha. en browser, en web service application programming interface (API), eller en cloud storage gateway.

Der er både fordele og ulemper ved cloud storage. Blandt ulemperne er blandt andet, at internetforbindelsen kan afbrydes, at cloud-tjenestens servere kan gå ned, at cloud-udbyderen kan blive udsat for hacking, og at forbindelsen med ens cloud storage kan blive udsat for hacking.

Blandt fordelene ved cloud storage er, at:

• firmaerne (kunderne) behøver kun at betale for den lagerplads, de faktisk bruger
• firmaerne behøver ikke at investere i fysisk lagerplads i deres eget datacenter eller på kontorerne
• vedligeholdelsen af datalageret (cloud storage) – såsom backup, kopiering af data, og evt. udvidelse af lagerplads – er overladt til cloud-udbyderen. Dette gør, at firmaet kan fokusere udelukkende på dets kerne-ydelse
• firmaet får umiddelbar adgang til en bred vifte af de ressourcer og applikationer, som ligger i den infrastruktur, som cloud-udbyderen tilbyder.
• cloud storage kan bruges til at kopiere en virtuel pc-opsætning (pc-image) fra cloud'en til en pc i firmaet, lige som man kan kopiere en pc-opsætning i firmaet og op i cloud'en. Endelig kan man også vha. cloud'en flytte – clone – en pc-opsætning (image) fra en pc i firmaet til en anden pc i firmaet; man kan således også flytte et pc-image fra en brugerkonto til en anden brugerkonto.

Cloud teknologi

Cloud teknologi: se også cloud computing.

The cloud (skyen) bruges billedligt om det, at mange computere over internettet er forbundet med en computercentral, der leverer en række ydelser. Hver computer eller gruppe af computere (fx en større eller mindre virksomhed) er afgrænset fra andre ved identitet og sikkerhed (fx firewall, user name, passwords). Så selv om brugerne opererer på de samme computere i the cloud, bliver der ikke sammenblanding, og man har ingen adgang til hinandens data.

Der er en række af typer af cloud service:

• Infrastructure as a service (IaaS)
• Platform as a service (PaaS)
• Software as a service (SaaS)
• Storage as a service (STaaS)
• Security as a service (SECaaS)
• Data as a service (DaaS)
• Business process as a service (BPaaS)
• Test environment as a service (TEaaS)
• Desktop as a service (DaaS)
• API as a service (APIaaS)

IT-organisationer, der bruger forretningsmodellen ITaaS – IT as a service – tilbyder en række af eller alle ovenstående services.

Kunderne kan også bruge applikationer og databaser på leje-basis – medens Cloud-udbyderne leverer infrastrukturen og platformene, som applikationerne kører på. Brugerne tilgår de cloud-baserede applikationer vha. en web-browser eller en anden enhed, såsom en smartphone, medens net-forretningens software og deres kunders data er lagret i udbyderens cloud.

Fortalerne for cloud-teknologien hævder, at cloud computing tillader de net-baserede forretninger at få deres applikationer hurtigere op at køre – at de er lettere at arbejde med, og at der er mindre vedligehold forbundet med dem. Endvidere, at man hurtigere kan tilpasse ressourcerne til et marked, der hele tiden forandrer sig og stiller nye krav.

Computer

En computer er en datamaskine eller en datamat, der kan lave automatiske beregninger. Ordet datamat stammer fra 1960'erne, men er efterhånden blevet fortrængt af ordet computer. Et andet ældre ord er arbejdsstation, som er en computer, som løser en eller flere specialiserede arbejdsopgaver. I dag er udtrykket forældet, men det anvendes dog stadig om fritstående kraftige pc'ere, der fx bruges til flersidige beregninger. På dansk benyttes også betegnelsen "EDB-maskine", der står for elektronisk databehandling. Selve udtrykket er dog på vej ud til fordel for computer eller pc, men termen EDB benyttes fortsat bredt fx på skoler såsom EDB-lokale eller i tilbud om undervisning i EDB.

Frem til opfindelsen af datamaskinen blev ordet computer på engelsk benyttet om personer – som regel kvinder – der foretog matematiske beregninger, enten med lommeregner eller pen og papir, indtil de blev overflødige, da datamaskinen gjorde sit indtog.

Cookie

En cookie er et lille program, der optræder i flere varianter. Når jeg bruger så meget plads til at beskrive dette lille stykke software, er det bl.a., fordi visse cookies kan udgøre en sikkerhedsrisiko, og fordi en cookie så at sige kan sladre om dig og derved krænke dit privatliv.

Cookies som harmløs spyware:
En cookie er betegnelsen for data i form af tekst eller binære data – modtaget fra et website på en webserver – som gemmes hos brugeren, det vil sige i browseren, og senere sendes til samme website, når dette igen besøges. Denne beskrivelse passer på de fleste cookies, men som nævnt findes der andre og mindre harmløse cookies. Dem vender jeg tilbage til neden for.

En type af cookies er de såkaldte HTTP-cookies. De fleste moderne web browsere giver brugeren mulighed for at slå HTTP-cookies fra, eller evt. bestemme hvor længe de skal gemmes. Dette kan være en løsning for brugeren, men p.d.a.s. er der websider, der ikke kan fungere uden cookies – da cookies jo også kan være andet end en adfærds-sladrehank. Eksempelvis vil mange indkøbskurve og websider med login ikke fungere uden cookies.

Cookies kan bruges positivt, til hjælp for brugeren, når vedkommende vender tilbage til det cookie-udstedende websted, men bruges også af reklamebureauer, annoncefirmaer og statistikmoduler til at holde øje med brugerens færdsel rundt på et website eller på tværs af websites, der alle bruger samme reklame- eller statistikleverandør. Cookies bruges også til at se, om køb via internettet foretages af en person, der har set eller klikket på en reklame, evt. et par dage tidligere.

I udgangspunktet er det kun det site, der opretter en cookie, som kan få lov til at læse og ændre i cookien. Men da en web-side kan indeholde elementer fra flere sites, kan disse andre "eksterne" servere også oprette og læse cookies.

De sites, som er repræsenteret på mange sider – fx reklame-sites, samt fx Facebook og Twitter – får faktisk mange oplysninger om brugerens færden på nettet, da sitets cookie sendes tilbage, hver gang en web-side med de givne indlejrede site-"links" besøges.

Ikke-harmløs spyware:
En anden type af cookies er flash-cookies – Local Shared Object, forkortet LSO. De lagrer flere oplysninger end HTTP-cookien. Visse af disse programmer kan deles på tværs af web-sites. Websites kan nu om dage – uden brugerens vidende – downloade op til 100kByte til ens PC.

Cookies befinder sig på folks pc'er, men det er i udgangspunktet kun muligt for brugerne at se, ændre eller slette HTTP-cookies. Andre cookie-typer formidlet via evt. installerede browser-udvidelser (plug-ins), har pc-brugeren som udgangspunkt ingen mulighed for at moderere via browserens indstillinger.

Efter installering af flash og flash-udvidelsen på PC'en, kan man ikke styre, hvem eller hvad der må lægge flash-cookies på ens PC via de fleste browsere. I så fald er den eneste måde at se og slette flash-cookies at gå ind på Adobe Flash's website. Dog er der Firefox' browser, hvor man med udvidelsen Better Privacy i det mindste kan moderere flash-cookies.

Skadelig spyware:
Så er der også de såkaldte zombie-cookies eller super-cookies. Koden, som opretter, udlæser og vedligeholder disse cookies, kan opfattes som uønsket og er i princippet malware. Sådanne cookies kan indeholde data, der indeholder information såsom brugerens indstillinger, indhold af indkøbskurv, interne server data, eller andre data brugt af webserveren som fx en unik identifikationskode og personlige oplysninger såsom navn eller brugernavn. Ondsindede cookies kan således – uden brugerens vidende – opsnappe fx Facebook- og Twitter-sessions-cookies-data og overtage folk sessioner og dermed læse og sende beskeder i deres navn samt foretage ændringer i folks private data.

Grund til panderynken:
Data om brugeren kan i mange lande formidles eller videresælges uden brugerens vidende. Dertil kommer det problem, at de data, en website-ejer har om brugerne – og hvor brugerne har læst på sitet, at virksomheden ikke vil dele brugerdata med andre – alligevel uhindret kan blive givet videre til andre, hvis og når virksomheden krakker og opkøbes af tredjepart. Dette, fordi tredjepart jo ikke har indgået nogen forpligtelser over for brugeren; så dermed er det lovligt.

Copy/paste

Det engelske copy/paste gengives på dansk: Kopiér/Indsæt. Det er en funktion i EDB – Elektronisk DataBehandling – som fungerer på den måde, at man markerer fx et stykke tekst, et billede, en fil eller en mappe, hvorpå man højre-klikker, og hvorpå højrekliksmenuen viser sig. Man vælger Kopiér. Derefter placerer man cursoren dér, hvor det man vil indsætte det kopierede, og venstre-klikker; indsætningspunktsmarkøren blinker nu på det pågældende sted. Man højreklikker igen og vælger menupunktet Indsæt.

CPU

CPU er en forkortelse for Central Processing Unit. Den kan også kaldes en centralenhed eller blot en processor. Er den så lille, at den kan være i en chip kaldes den for en mikroprocessor.

CPU'en er den centrale regneenhed i en computer, og den omtales af mange som computerens hjerne. Det er CPU'en, der foretager alle beregningerne. En computer kan fx være en pc eller et indlejret system.

Der findes forskellige typer af CPU'er. De mest kendte i personlige computere er fra Intel, AMD, Sun, Motorola og Transmeta. Det ses ofte, at man sætter flere CPU'er sammen i en computer, kaldet SMP, for at opnå større regnekraft.

Når en CPU's hastighed skal betegnes, nævnes dens interne regnehastighed i Hz (MHz og GHz). Dette afspejler dog ikke direkte, hvor mange beregninger per sekund en CPU kan udføre.

Hoved-CPU-arkitekturen i en pc – eller i et indlejret system – afgør almindeligvis også, hvilke styresystemer, der kan anvendes:

• Intel x86, Intel Pentium.
• AMD x86, AMD K5, K6. Anvendes i pc som fx kan køre DOS, Microsoft Windows eller en Unix variant: Linux, FreeBSD og OpenBSD.
• Motorola, IBM PowerPC G3, G4, G5. Anvendes i IBM's CHRP. Apple Macintosh kan fx køre Apple Mac OS X (FreeBSD- og MACH-baseret).
• SUN Sparc, UltraSparc. Anvendes i pc som fx kan køre SUN Solaris.
• Acorn (nu Intel) ARM, StrongARM.
• Intel Xscale (ARM baseret).
• Transmeta Crusoe. Crusoe processoren kan effektivt simulere en x86 processor.
• Efficeon. Transmeta.com: Efficeon, Efficeon CPU Chosen by HP for Blade PC

Crapware

Crap er engelsk og betyder skidt. Ware betyder vare. It-kyndige har sammensat de to ord til crapware, som er en betegnelse for programmer, som bare er noget skidt at have liggende på sin pc - det vil sige programmer, man ikke kan bruge til noget, og som man aldrig får brug for. Crapware skiller man sig af med ved at afinstallere dem.

CSS

CSS står for Cascading Style Sheets. På dansk omtaler man det også som CSS, eller også gengives det med typografiark eller stylesheet.

CSS er et computer-sprog, der bruges til at beskrive, hvordan man ønsker indholdet af et html-dokument præsenteret i en browser (det gælder også for dokumenter skrevet i xhtml og xml). Man kan indlejre sproget i et HTML-dokument mellem to style-tags eller have det i filer for sig – på samme måde som man kan med javascript – ved henvisning via et link-tag. Fordelen ved at placere denne type oplysninger i en fil for sig selv er, at formateringen kan genbruges i flere dokumenter – ved at flere dokumenter inkluderer link til samme fil med css. Hvis man ikke lægger det i en fil for sig, vil man skulle gentage den samme kode på hver side, hvor man ønsker samme effekt, hvilket ikke er hensigtmæssigt.

Ved mere avanceret brug kan et css-dokument bruges til at kontrollere et helt websites udseende og opbygning. Derved kan man holde indholdet af siden i html-koden og samtidig lade css-koden kontrollere udseendet.

Ud over genbrug giver css-formatet mulighed for at kombinere formateringsoplysninger fra flere forskellige css-filer. Med denne teknik kan man eksempelvis have en css-fil med basal formatering, der bruges af alle html-dokumenter, man administrerer, og en anden, som bruges til eksempelvis "avanceret indhold".

.CSV

.CSV er et filformat. Filendelsen .CSV står for: Comma Separated Values – på dansk: kommaseparerede værdier.

En filendelse er nogle ekstra tegn - som oftest bogstaver, men tal kan også optræde - som man angiver efter punktummet i et filnavn. På den måde kan man hurtigt se filens filformat. Der bruges stort set altid tre bogstaver efter punktummet. Blandt undtagelserne er fx billedfil-formatet .jpg, som også kan skrives .jpeg, samt HTML-formatet .htm, som også kan skrives .html

I computerverdenen bruges ofte det engelske ord extension i stedet for det danske filendelse.

I operativsystemerne DOS og Windows behandles filer forskelligt afhængigt af filtypen.

Cursor

Cursor er det engelske ord for det danske ord Markør. Markøren må ikke forveksles med Indsætningspunktsmarkøren; se denne!

En markør bruges til at klikke på elementer med eller til at markere fx tekst. Udtrykket bruges om den lille figur eller pil - musemarkøren - der bevæges rundt på en computers skærm, typisk ved at flytte på en mus. Placeres markøren over et link, ses markøren som en lukket hånd, hvor pegefingeren er strakt ud mhp. at trykke på linket. I et tekstbehandlingsprogram ses cursoren som blokbogstavet I.