IT-ordbog

B

Backup

Egentlig opbakning, men i EDB/IT er det blevet betegnelsen for en kopi, man laver af sikkerhedsmæssige årsager, altså en sikkerhedskopi. Se også restore.

Banner

Et banner er oprindeligt et flag, som kan være afbildet på et våbenskjold eller omvendt et våbenskjold afbildet på en flagdug.

I IT-sammenhæng er ordet brugt om en reklame. Et banner (en bannerreklame) er således en lovprisning af et produkt eller en serviceydelse, som er bestilt og betalt af producenten eller en distributør med det formål at fremme afsætningen.

I det moderne samfund findes reklamer overalt, på busser og taxaer, i aviser, ugeblade, radio, TV, internettet, husstandsomdelte tilbudsaviser og brochurer. Meget af det er af en imponerende grafisk kvalitet. Der er tydeligt, at der ofres store beløb på reklamer, når virksomheder og importører slås om at vinde markedsandele. Beløb, der naturligvis via varepriserne til syvende og sidst betales af forbrugerne selv.

Reklameindustrien er ikke uden grund en branche i voldsom vækst (især indenfor mobiltelefoni og andre elektroniske produkter) og af anses af samme grund efterhånden også af mange for at være noget af en pestilens, ikke mindst når den tager form af spam-mail og irriterende tv-reklamer, der bryder ind i en udsendelse (eng: product placement).

Bannerreklamer kan optræde som såkaldte AdWords på hjemmesider og i mailprogrammer.

Binære talsystem

Det binære talsystem består af to cifre, nemlig 0 og 1. Værdien 0 eller 1 kaldes for en bit; se om byte. Det anvendes ved fx lagring af data på medier – såsom magnetbånd (båndstation i en pc) og magnetstriber fx på ID-kort, kreditkort etc. – og på medier såsom CD, DVD og harddisk. Det bruges også til lagring af maskinkode, normalt i RAM og på harddisk.

Det binære talsystem blev opfundet før år 0, højst sandsynligt af Pingala i Chhandah-shastra en gang mellem det 5. og 2. århundrede før Kristus. Det blev så at sige genopfundet eller relanceret i oplysningstiden.

Det binære talsystems logik:

I det binære talsystem læses fra højre mod venstre. Første plads har værdien 1, anden plads har værdien 2, tredie plads har værdien 4, fjerde plads har værdien 8, femte plads har værdien 16 og så fremdeles. Der dobles hele tiden op.

Et 1-tal betyder, at tallet skal tælles med, et 0 at det ikke skal. Man omregner det binære tal til et decimaltal ved at lægge værdien af de repræsenterede tal sammen. Dvs. at 2 skrives således: 0010 (0+2), mens 7 skrives således: 0111 (1+2+4).

Skal vi nu skrive fx årstallet 2012 med det binære talsystem, sætter vi værdien 1 ind på de rette pladser og lægger sammen, til vi får den samlede sum. Husk at læse fra højre mod venstre!

0	1	1	1	1	1	0	1	1	1	0	0
2048	1024	512	256	128	64	32	16	8	4	2	1

Således: 4+8+16+64+128+256+512+1024=2012.

Det binære system i computersammenhæng:

I elektronikkens digitale kredsløb – og dermed også computeres ditto – kan de to værdier (0 og 1) repræsenteres ved, om der løber en strøm, eller der ikke løber en strøm – spænding eller 0 volt. I computersammenhæng kalder man et 1-tal for on, dvs. tændt, og 0 for off, dvs. slukket. Tallets værdi er summen af de tændte positioner. En sådan størrelse – en position, som kun har to mulige tilstande – kaldes for en bit. Dette er den mindste enhed, der arbejdes med i computeren. Når man taler om en bit, siger man ofte, at den er sat eller slettet i stedet for tændt eller slukket.

En lidt større enhed, som man oftere opererer med, kaldes en byte. En byte består af 8 bit. En byte kan svare til et tal mellem 0 og 255 eller mellem -128 og 127. I det tilfælde lader man bitten helt til venstre afgøre, om det er + eller -; således er der kun 7 bit tilbage til at angive værdien med. 8 bits kan derfor tilsammen svare til 256 forskellige tilstandsformer eller værdier.

I den konkrete sammenhæng kan man vælge, om den første bit er et fortegn (0: positiv, 1: negativ), hvor der så kun er 7 bit tilbage til at angive værdien (0-128), eller om alle bit bruges til værdien (0-255).

Hvis man anvender fortegns-bit, kan man måske undre sig over, at tallet går ned til -128, men kun op til +127. Men det skyldes, at tallet 0 optager en position på den positive side.

Et IT-ordsprog, som også er en lille joke, siger: Der findes 10 forskellige slags mennesker: Dem, der forstår det binære talsystem, og dem, der ikke gør. (Husk, at læse 10 som et binært tal, dvs. 2).

BIOS

BIOS er i computer-sammenhæng en forkortelse for Basic Input Output System. BIOS er det program, som pc'en kører for at få kontakt med diskenheder og tastatur, når den starter.

BIOS'en indeholder alle de oplysninger, computeren skal bruge for at anvende den tilsluttede hardware. I særlige – men dog sjældne – tilfælde er det nødvendigt, at man må gå ind og foretage ændringer i BIOS, før alting virker, som det skal.

Bitmap

En bitmap er et engelsk IT-udtryk, der betyder et kort over punkter. Bit refererer til et punkt, og map betyder et kort.

Inden for billedbehandling er det en metode at lagre digitale billeder på. Billedet deles op i en fintmasket mosaik af rækker og kolonner – også kaldet et rasterimage. Hvert element – i en given række og en given kolonne, kaldet et punkt – har sin egen farve. Et sådant punkt kaldes på engelsk en pixel.

Der findes mange måder at lagre bitmap-billeder på. Af filformater kan blandt andre nævnes BMP, PNG, GIF, JPEG og TIF. Filformatet BMP er et af de ældste og simpleste formater, som har pladskrav, der stiger proportionelt med billedets dimensioner, dvs. bredde, højde og farvedybde. Andre formater har forskellige måder at komprimere mængden af oplysninger på og giver således mulighed for at reducere billedets fil-størrelse.

Blacklist

En blacklist eller sortliste er en liste over uønskede elementer i modsætning til en whitelist eller hvidliste, som indeholder ønskede elementer. Derimellem kan sagtens findes mange elementer, som hverken er decideret uønskede eller ønskede.

En blacklist hhv. en whitelist optræder fx i et antimalwareprogram. Men også en firewall kan have disse lister. Nogle programmer kan kommunikere med en database på nettet, fx et opdateringsprogram, som meddeler, når en opdatering er tilgængelig. Også en browser kan være forsynet med en blacklist, som rummer en liste over websites, der er blokeret for.

Betegnelser som blacklist og whitelist er et udtryk for anglificering af det danske sprog. Men at engelske udtryk finder anvendelse i det danske sprog i IT-sammenhænge er meget naturligt, eftersom IT-sproget grundlæggende er på engelsk.

Bluetooth

Bluetooth er primært et kortrækkende trådløst datanet – forkortet WPAN, som står for Wireless Personal Area Network. Det er en betegenelse for et netværk, der rækker for een person. Fx en mobiltelefon med et trådløst headset. Et sådant netværk er kun relevant for een person og er derfor et WPAN. Nogle af anvendelserne er til computere, PDA'er, trådløst headset og mobiltelefoner. I sin mest udbredte form kan en overførselshastighed på 1 Mbit/s opnås. Den nyere standard – EDR, som står for Enhanced Data Rate – tillader hastigheder på op til 3 Mbit/s.

Bluetooth er opkaldt efter Harald Blåtand – på engelsk: Harold Bluetooth, som bla. er kendt for at have indledt diplomatiske forhandlinger, som lagde grunden for, at forskellige parter kunne handle og kommunikere sammen. Navnet valgtes for at symbolisere protokollens mål nemlig at få een fælles WPAN-kommunikationsstandard.

Fordelen ved Bluetooth er, at data kan overføres forholdsvis hurtigt og med et lavt strømforbrug. Specielt er hvilestrømforbruget meget lavt, hvilket det er, når der ventes på data. De fleste mobiltelefoner indeholder en klasse 2-enhed, som har en rækkevidde på ca. 10 m. Nogle Bluetooth-dongler indeholder en klasse 1-enhed, som har en rækkevidde på ca. 100 m.

Bluetooth-logoet er sammensat af et rune-H og et rune-B, der står for Harald Blåtand – på engelsk: Harold Bluetooth.

Bogmærke

Et bogmærke er noget, der markerer en side i en tekst, hvad enten den er trykt eller digital.

Et bogmærke er en henvisning til et website, man ønsker at se igen. Henvisningen, dvs. bogmærket, er gemt i en bogmærke-folder eller -mappe, hvor man igennem browseren kan organisere eller slette bogmærker.

Bogmærker på en computer bruges lige som bogmærker i bøger. Det vil sige, at de bliver brugt til at have styr på, hvilke side man ønsker at læse igen. Det er praktisk med et sådant bogmærke, fordi det kan gøre det let at vende tilbage til en side på nettet. Folk deler/bytter ofte bogmærker af interesse med hinanden; det kan gøres ved at sende bogmærke-mappen som en fil via email.

I Internet Explorer bruges ordet "Foretrukne" i stedet for bogmærker.

Bookmark

Bookmark er det samme som bogmærke; se denne!

Boot

Et boot er i IT-sammenhæng et udtryk for den proces, der gennemgås, fra computeren tændes, til styresystemet er startet op og kan operere. De trin, en computer gennemgår, fra den tændes, og til styresystemet er klar, kaldes en boot-sekvens.

Udtrykket er i tidens løb blevet fordansket, hvorfor man kan tale om at "boote", samt at computeren "booter".

Bot

Forskellen på en bot – eller softbot – og en robot er, at en bot ikke har nogen krop, men simpelthen bare er et computerprogram med såkaldt kunstig intelligens. En robot behøver ikke have nogen kunstig intelligens, men kan bare være automatisk eller fjernstyret.

Bots er ofte noget, man forbinder med computerspil, i form af computerstyrede spillere — eller chatbots, som har en primitiv personlighed og viden.

På Wikipedia er der i øvrigt en del bots, der laver en masse trivielt arbejde automatisk. Se om Wikipedia's bots.

Botnet

Et botnet er et netværk af computere, som tilsammen udgør en større computer. Des flere computere, der er med i netværket, des mere ressourcestærkt er botnettet, og des større opgaver kan det løse. Botnettet styres af programmer, hvoraf en del kan være bots.

Et botnet kan være opbygget fx af forskere, som skal bruge det til at løse omfattende opgaver. Men botnets kendes typisk som netværk, hackere bygger op, idet de hijacker uskyldige folks private computere.

Browser

Browser er engelsk. 'To browse' betyder egentlig at græsse, men det bruges også om det at kigge løseligt fx i en bog, eller at gå på opdagelse fx i en boghandel. I USA kan man også kalde en sporhund for en browser, og man kan også kalde hunden Browser lige som, vi kan kalde en hund for Fido.

Med opfindelsen af internettet lavede man også programmer, som kunne bruges til at undersøge, hvad der var af tilgængelige data på internettet (hjemmesider og databaser), samt til at søge efter noget bestemt. Disse programmer valgte programmørerne at kalde for browsere.

De vel nok mest kendte browsere, dvs. internet-søge-programmer, er: Internet Explorer, Google Chrom og Firefox, men der findes flere andre browsere.

Brugerflade

En brugerflade – eller brugergrænseflade – er det, hvorved en person, dvs. brugeren, interagerer med en bestemt maskine, udstyr, software eller andre komplekse værktøjer, dvs. systemet. En brugerflade går også under andre navne, såsom betjeningspanel, dashboard eller interface.

Brugergrænsefladen tilbyder:

• Inddata, som tillader brugeren at styre systemet
• Uddata, som tillader systemet at informere brugeren; disse uddata kaldes også feedback.

Brugerkonto

En brugerkonto er en indgang til et fler-bruger edb-system, også kaldet en login-konto – efter det engelske login account. Kontoen indeholder her ressourcer, som beskyttes af et kodeord. Se også brugernavn og adgangskode!

Brugernavn

Et brugernavn er det samme som det engelske username

BSD

BSD er en standard i forbindelse med operativsystemet UNIX. Denne information er vel nok mest viden for viderekomne.

BSD er en forkortelse for Berkeley Software Distribution. BSD er en UNIX-variant, som startede på Berkeley Universitet i Californien, USA.

BSD-varianter:

• FreeBSD, den mest kendte og populære BSD-variant
• OpenBSD, med fokus på sikkerhed og servere
• NetBSD, som fokuserer på portabilitet og ren kode
• DragonFly BSD, som er baseret på FreeBSD 4, fokuserer på avanceret clustering
• PC-BSD, som fokuserer på hjemmecomputere
• DesktopBSD, som er baseret på FreeBSD, fokuserer på kontorcomputere

Der er en række produkter, som er afledt af BSD, herunder Darwin-kernen i Mac OS X, som er baseret på varianten FreeBSD.

Bug

Det engelske bug betyder egentlig en væggelus. Men på engelsk bruges udtrykket om en skjult mikrofon. På amerikansk engelsk bruges udtrykket om en fejl i en maskine. I IT-sammenhæng bruges udtrykket også om fejl i en programkode. For at nævne et eksempel: I et computerspil, hvor en computergenereret person eller et uhyre ikke opfører sig som forventet (ikke reagerer eller ikke kan flytte sig) kan man sige: It is bugged.

Bundkort

Et bundkort – på engelsk: motherboard – er computerens rygrad. Bundkortet er den centrale enhed i alle computere. I bundkortet monteres og tilsluttes CPU'en, RAM, harddisk, grafikkort og lydkort, samt andet internt hardware, der kan tilsluttes AGP, PCI, PCI-Express eller andre tilgængelige slots. Eksterne hardwareenheder – såsom printer, mus, tastatur, USB-enheder o.a. – tilsluttes på bundkortet i dertil indrettede sokler. Som regel er der placeret stik hertil på forsiden og bagsiden af kabinettet.

BUS

En BUS er et stykke software, som forbinder en mikroprocessor med dens eksterne enheder. En BUS er således computerens interne kommunikationssystem. Der kan være flere BUS'er i en computer.

Indenfor computerteknologi er en bus, datakommunikationsbus eller computerbus et (del-)system, som overfører data mellem computerkomponenter – fx hukommelsesord eller dataport – indeni en computer eller mellem dataudstyr, såsom computere, modemmer og dataterminaler.

I modsætning til en punkt-til-punkt dataforbindelse – på engelsk kaldet peer-to-peer, forkortet P2P – kan en bus logisk forbinde flere dataenheder via de samme ledninger. Hver busstandard definerer dets grænseflader (fysiske dataforbindelser + de elektriske signalers form + dataprotokol) med henblik på den fysiske sammenkobling af datakort og datakabler.

Byte

En byte er den lagerenhed i en computer, som bruges til at rumme information svarende til ét tegn.

I byte-adresserbare computere er en byte tillige den mindste adresserbare enhed. Næsten alle computere er i dag byte-adresserbare.

Byte er engelsk og er en omskrivning af bite, som betyder bid. Omskrivningen er foretaget for at undgå forveksling med bit, som bl.a. betyder bid, stykke og stump, men som i IT er et ciffer i det binære talsystem, altså den mindste enhed i en computer.

Oprindelig bestod en byte af op til 6 bits, men i dag består den næsten altid af 8 bits. Andre størrelser som 9 og 12 bits har også været brugt. For at undgå tvetydigheder bruger man i nogle sammenhænge betegnelsen oktet som en dataenhed, som per definition er på netop 8 bit. Det gælder f.eks. i mange standarder inden for data- og telekommunikation.

En byte på 8 bits kan angive en af tilstande, hvor tilstandene ofte enten er et heltal i intervallet 0 til 255, et heltal i intervallet -128 til 127 eller et tegn, når det er angivet med ASCII-kode eller lignende.

Når en bytes værdi skal angives, sker det oftest ved at nævne værdien opdelt i 2 hexadecimale cifre, da de 8 bit i byten kan opdeles i 2x4 bit (4 bit = 1 nibble), der hver især kan antage værdien 0-15 (hexadecimalt 016 - F16), således at en byte har en værdi mellem 0016 - FF16. Eller der er 4 byte, 1 byte har 8 bit, 4 bit er 1 nibble, 2 byte er 16 bit, så 4 byte er 32 bit, og FF16 – hvor 16 indikerer, at det er hexadecimalt tal – er lige med 255.

Byte forkortes ofte til et stort B – i modsætning lille b, der betyder bit. Lagerkapacitet benytter ofte byte som grundenhed, for eksempel kilobyte, (kB), megabyte (MB) og gigabyte (GB).

Fortegnelse over byte-størrelser:

• 1 kilobyte [kB] = 1000 (103) byte
• 1 megabyte [MB] = 1 000 000 (106) byte
• 1 gigabyte [GB] = 1 000 000 000 (109) byte
• 1 terabyte [TB] = 1 000 000 000 000 (1012) byte
• 1 petabyte [PB] = 1 000 000 000 000 000 (1015) byte
• 1 exabyte [EB] = 1 000 000 000 000 000 000 (1018) byte
• 1 zettabyte [ZB] = 1 000 000 000 000 000 000 000 (1021) byte
• 1 yottabyte [YB] = 1 000 000 000 000 000 000 000 000 (1024) byte
• 1 kibibyte [KiB] = 1024 (210) byte
• 1 mebibyte [MiB] = 1 048 576 (220) byte
• 1 gibibyte [GiB] = 1 073 741 824 (230) byte
• 1 tebibyte [TiB] = 1 099 511 627 776 (240) byte
• 1 pebibyte [PiB] = 1 125 899 906 842 624 (250) byte
• 1 exbibyte [EiB] = 1 152 921 504 606 846 976 (260) byte
• 1 zebibyte [ZiB] = 1 180 591 620 717 411 303 424 (270) byte
• 1 yobibyte [YiB] = 1 208 925 819 614 629 174 706 176 (280) byte