WEBSITE


HTML-editorer

FTP-klienter

Color Pickers


FTP-klienter

Når man har smedet et website sammen, skal det overføres til en website-server. Hertil skal man bruge en FTP-klient. Før jeg præsenterer nogle FTP-klienter, vil jeg komme med en forklaring på, hvad FTP og en FTP-klient er for nogle størrelser. Er du ikke interesseret i disse forklaringer, kan du springe direkte til præsentationen.

Man bruger FTP til overførsel af website til web-server. FTP står for File Transfer Protocol. På dansk er det Fil Overførsel Protokol. I IT-ordbogen kan du se, hvad en protokol er for noget og, hvad den gør. Når man fx overfører filer til et onlinelager, bruger man også FTP. Denne funktion er indbygget i Windows. Egentlig kan man også bruge Windows til at overføre filer til sin website-server, men her har man ikke så god en FTP-klient, ikke så mange funktioner og slet ikke så godt et overblik, som en rigtig FTP-klient giver.

En god FTP-klient giver et godt overblik derved, at man har to ruder. I den ene rude til venstre har man de relevante mapper på sin computer. I den anden har man mappen på web-serveren. Man kan markere mapperne og filerne til sit website og bruge drag and drop – fra den ene rude til den anden – til at overføre filerne til serveren. Så enkelt.

Men først skal FTP-klienten sættes op til website-serveren. Fra ens website-server-udbyder har man fået nogle oplysninger om host, brugernavn og adgangskode. Fx: ftp.navn.dk, peterswebsite.dk og [stærk kode]. Man åbner den relevante menu og skriver oplysningerne ind. Derefter logger man på, og så kan man overføre alle filerne.

Jeg giver blot en kort præsentation af hver af klienterne. De kan alle stort set det samme. Forskellene ses i måden, menuerne til værktøjerne er bygget op på. I alle klienter har man også muligheden for at arbejde i mapperne på serveren, lige som man kan følge kommunikationen mellem ens pc og serveren. Der er ruder til det hele. Der er menuer, så man kan foretage justeringer i brugerfladen (dashboardet), fx tilføje eller fravælge værktøjslinier og ruder – til fx kommunikationen mellem ens pc og serveren.

De links, jeg har indsat neden for, downloader ikke programmerne, men fører dig til de sider, hvorfra du kan downloade dem. Har du brug for mere information, kan du få den på producenternes websites.



FileZilla Client

Efter min mening er FileZilla den bedste FTP-klient på markedet, og så er den tilmed gratis, freeware. Den er et produkt af det frivillige initiativ SourceForge, som hoster programmet. Det er også et open source program.

FileZilla Client. SourceForge lancerede FileZilla som månedens projekt i november 2003 og blev i 2006 også kåret som det bedste netværksprogram og tildelt SourceForge.net's Community Choice Award.

Programmet understøtter FTP, SFTP og FTPS (FTP over SSL/TLS). FTP-klienten kører på de fleste platforme, herunder Windows, Linux and Mac OS X.

Et andet program, FileZilla Server, er en FTP-server, som også støttes af det samme projekt. Denne understøtter FTP, samt FTP over SSL/TLS.

Her er en vejledning på YouTube i, hvordan man bruger FileZilla.



SmartFTP

Dette freeware-program er en terminal klient, som håndterer FTP, FTPS, SFTP, SSH; den kan således kryptere fil-overførsler.

SmartFTP. SmartFTP egner sig ikke blot til website arbejde. Ud over at uploade og downloade tekstfiler og billeder, kan den også uploade og downloade video- og musik-filer. Med denne klient kan man også dele filer med andre. Endelig har den funktioner, så man kan foretage forskellige former for backup. Man kan også synkronisere lokale og remote filer (dvs. filerne på website-serveren).

Her er en vejledning i brugen af SmartFTP på YouTube.



FTP Rush

Denne FTP-klient understøtter FTP/FXP/SFTP/TFTP og kører på Windows 2000/XP/2003/Vista/Win7. FTP Rush kan uploade og downloade filer fra FTP-server til lokal pc, fra lokal pc til FTP-server og fra FTP-server til en anden FTP-server. Den understøtter sikker overførsel (krypteret) med SSH og TFTP.

Er man IT-nørd kan man også udnytte den indbyggede Script Designer og Command Designer. Med nogle få program-linier kan nørden således tilføje funktioner, så han/hun kan udføre operationer med et enkelt klik.

FTP Rush. Ud over at synkronisere filer i forskellige lokale og remote mapper, kan klienten også detektere dubletter af filer; så kan man slette disse dubletter og derved frigøre plads. Smart nok. Endelig kan den håndtere flere forbindelser samtidigt.




Du er velkommen til at skrive i min Gæstebog. Måske vil du gerne skrive en hilsen, gøre opmærksom på et godt program, eller måske har du ris eller ros til dette website.

W3C Community Groups Growing Source of Web Innovation.


Wikipedia, Den Frie Encyklopædi, om World Wide Web Consortium


The Open Source Initiative (OSI) is a non-profit corporation with global scope formed to educate about and advocate for the benefits of open source and to build bridges among different constituencies in the open source community.



© 2011 - 2012  –  www.pc-husholdning.net
Opdateret d. 9.11.2012