IT-ordbog

F

Farve

Farver er områder i det elektromagnetiske spektrum, som vores øjne og hjerne omformer til – og opfatter som – farver. Kunne vi se fx radiobølger på radio- og fjernsynsfrekvenserne eller de mikrobølger, mobiltelefoner betjener sig af, måtte vi opfinde nye farver.

Den del af spektret, vi opfatter som farver, er en meget lille andel af det samlede elektromagnetiske spektrum, som i større omfang slipper igennem atmosfærens filter og ned til jordoverfladen.

I computer-sammenhæng gengiver man farver, idet man opererer med tre farver, nemlig rød, grøn og blå. For at gengive andre farver bruger man disse tre farver i forskellige blandinger.

For at gengive farver anvender man enten det hexadecimale eller det decimale talsystem. I det hexadecimale talsystem er laveste værdi er 0, og højeste værdi er F. Således: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, A, B, C, D, E og F; det giver i alt 16 værdier. Man opererer med farverne rød, grøn og blå; således RRGGBB. På dette grundlag bygges farverne op. Foran farve-koden sættes et # – som man laver med et shift-3. For at generere farven sort skriver man: #000000. For at generere farven hvid skriver man #FFFFFF. I HTML omsluttes koden af anførselstegn. Således: "#000000". I CSS, et stylesheet (internt eller eksternt) skrives koden #000000; – læg mærke til, at den afsluttes med et semikolon. Vil jeg have farven rød, skriver jeg: "#FF0000", farven grøn, skriver jeg: "#00FF00", og vil jeg have farven blå, skriver jeg: "#0000FF". Andre farver får man ved at variere værdierne, fx "#87269F".

Med decimale tal tildeler man hver af de tre farver en intensitet mellem 0 og 255, hvor 0 er det mindste og 255 det højeste. Man kan så regne sig frem til at der vil være 256 x 256 x 256 ca.= 16,8 millioner farver til rådighed.

Eksempler på farveblanding (rød, grøn, blå):

• (0, 0, 0) er sort
• (255, 255, 255) er hvid
• (255, 0, 0) er primærfarven rød
• (0, 255, 0) er primærfarven grøn
• (0, 0, 255) er primærfarven blå
• (255, 255, 0) er komplementærfarven gul
• (255, 0, 255) er komplementærfarven magenta (rødviolet)
• (0, 255, 255) er komplementærfarven cyan (turkis)

Feedback

Feedback er engelsk og i forbindelse med radio betyder ordet tilbagekobling. I IT-sammenhæng bruges ordet figurativt om tilbagemelding fra et program eller en computer. Denne feedback omtales på dansk også som uddata modsat inddata, dvs. de informationer, en bruger giver et program eller en computer.

Fejlsikret tilstand

I operativsystemet Windows er en fejlsikret tilstand en fejlfindingsindstilling, der starter computeren op i en begrænset tilstand. Det er kun grundlæggende filer og drivere, som er nødvendige for at køre Windows, som startes. Ordene fejlsikret tilstand vises i hjørnerne på skærmen for at vise, at det er den tilstand, Windows kører i.

Er der opstået et problem, og computeren starter op i fejlsikret tilstand, kan man se, om problemet er forsvundet. Dermed kan man udelukke, at der skulle være problemer med standardindstillerne og grundlæggende enhedsdrivere. Man kan herefter gå frem efter udelukkelsesmetoden for at finde problemet.

For at finde problemet kan man starte de programmer op, man ofte bruger, et efter et – både programmer i startmenuen og andre. Herved kan man måske finde årsagen til problemet.

Hvis der er et problem med computeren, kan det være årsag til, at den automatisk starter op i fejlsikret tilstand uden at spørge, om det er det, man ønsker.

Har man for nyligt installeret et enhed eller et program, kan det også forårsage fejlsikret tilstand. Løsningen herpå kan være, at man vender tilbage til et tidligere systemgendannelsespunkt. For at gøre det går man til menuen Genoprettelse; den finder man via Kontrolpanelet.

Fil

Den danske form af det engelske file, som betyder en sag, et dossier eller et akt. I edb-sammenhæng: En fil eller et register. En fil er således en samling data, som er lagret på et medium, som oftest en harddisk, men et medie kan også være en cd-rom, en usb-nølge eller andet.

File manager

En file manager, også kaldet file browser, er et computerprogram, som giver brugeren et interface, hvori han/hun kan arbejde med sit filsystem.

De mest almindelige handlinger – man kan foretage med filer, grupper af filer eller mapper – i en file manager er (jeg gengiver kommandoerne på engelsk):

• create
• open
• edit
• view
• print
• play
• rename
• move
• copy
• delete
• search/find
• modify file attributes, properties and file permissions

Filerne vises som oftest i et hierarki. Nogle file managers har funktioner, som man også finder i browsere, bl.a. Frem/Tilbage navigationsknapper. Den file manager, der er bedst kendt af de fleste brugere, er nok Windows' Stifinder.

Der er også file managers, fx en FTP-klient, som kan give internetadgang vha. protokoller, såsom FTP, NFS, SMB or WebDAV. Det gør, at man kan browse efter en fil-server, fx en cloud storage. Når man tilslutter sig og tilgår serverens filsystem, opleves filsystemet, som om det var på ens computer.

Filformat

Et filformat kan man også kalde for en filendelse. Formatet angives med de bogstaver, der står efter punktummet efter filnavnet. Som for eksempel: minfil.rtf – som angiver, at minfil er gemt i rtf-format. (Se neden for om RTF!)

Filer laves af programmmer, og som regel følger de et forudbestemt filformat (eller filtype) med bestemte filegenskaber.

Filformater kan deles op i åbne og lukkede standarder. En åben dokumentstandard er i computerterminologi et filformat til (tekstbehandlings-) dokumenter, hvis beskrivelse er frit tilgængelig og ikke omfattet af patenter. Lukkede standarder er omfattet af patenter. Et lukket filformat er således et filformat, hvis beskrivelse ikke er frit tilgængelig. Eksempler på lukkede formater er Windows-formater som: Word (.doc), Excel (.xls) og PowerPoint (.ppt) samt RealAudioMedia (.ra eller .ram).

Når et IT-firma indfører et nyt filformat er det ikke enkelt for firmaet at beslutte, om formatet skal være åbent eller lukket. P.d.e.s. kan filformatet gøres åbent, men det betyder, at konkurrenterne også kan benytte formatet. P.d.a.s. er det sådan, at hvis filformatet gøres åbent, kan det måske udvikle sig til en almen standard og derved give firmaet en vigtig konkurrence-fordel.

Eksempler på åbne filformater:

RTF – Rich Text Format er en standard defineret af Microsoft for et filformat til tekstbehandling. Da RTF er en frit tilgængelig standard, kan den håndteres af de fleste tekstbehandlingsprogrammer og er derfor velegnet til at udveksle filer med andre. Filer i RTF har ofte filendelsen .rtf.

ODF – OpenDocument Format – med det fulde navn OASIS, som står for Open Document Format for Office Applications – er en åben standard for kontordokumentformater udarbejdet i standardiseringsorganisationen OASIS. OpenDocument er godkendt som ISO-standard i december 2006.

OpenDocument er baseret på dokumentformatet OpenOffice.org 1.0 fra den første udgave af OpenOffice.org, og processen med at gøre formatet til en åben standard blev startet i slutningen af 2002. Det skete blandt andet på foranledning af Claus Sørensen, da han gjorde opmærksom på Teknologirådets rapport Open Source i det offentlige, hvori der konkluderedes, at det ikke var muligt entydigt at vælge fremtidens dokumentformat i det offentlige, da både det kommende Microsoft Office Open XML , XML-baserede format såvel som Suns OpenOffice.org-format den gang var leverandørejede. Microsoft overgav i november 2005 Office Open XML til standardiserings organisationen ECMA International.

PDF – Portable Document Format er et åben standard-filformat skabt af Adobe Systems i 1993. Det bliver nu forberedt til at blive en ISO-standard. PDF bliver anvendt til at repræsentere 2-dimensionelle dokumenter i et apparatuafhængigt og skærmopløsningsuafhængigt dokument med fast opsætning.

JPEG – står for Joint Photographic Experts Group. JPEG er reelt ikke en type datafil, men en organisation, der foreslår standarder for digital repræsentation af fotografiske billeder. Ved computerbrug er JPEG en af de hyppigst anvendte måder at komprimere fotografiske billeder i digital form (eller en anden form for rasterbillede). En datafil indeholdende et billede i en JPEG-komprimeret form omtales normalt som en JPEG-fil. Hyppigt anvendte filendelser for JPEG-filer er ".jpeg", ".jfif" og ".jpg".

AVI – Audio Video Interleave er et multimedia-filformat. Microsoft indførte det i 1992 som en del af dets Video for Windows-teknologi. En AVI-fil kan indeholde både video og lyd i flere baner og komprimeret på forskellige måder, hvilket gør, at en film for eksempel kan have flere lydspor. Denne funktion minder om den lignende funktion i DVD-film.

Firewall

En firewall kan gengives på dansk med brandmur, men man bruger stort set altid det engelske firewall. Det er et stykke netudstyr – software – der udvælger, hvilke netværkspakker, der skal have adgang fra den ene side af firewall'en til den anden side; firewall'en følger et regelsæt.

Som oftest sidder firewall'en mellem adgang til et ubeskyttet netværk – fx Internet – og et beskyttet netværk – fx LAN. En firewall skal således hindre uautoriseret adgang til det interne netværk. En sådan firewall kaldes en netværksfirewall. Firewallen er typisk ikke lavet udelukkende i hardware. Derimod afvikler den et program, som kan opdateres. Nogle firewalls har en webserver indbygget, så man kan administrere dem via en browser.

En personlig firewall er et program, som modererer netværkstrafikken til og fra de netværkskort, hvor firewallen er slået til på en enkelt computer.

Regelsættet i en firewall fungerer som et filter, så den første regel, som den aktuelle trafik passer med, bliver brugt. Det betyder, at de specifikke regler skal defineres først og de generelle senere. Et simpelt regelsæt for en personlig firewall kunne være:

• Tillad al trafik fra denne maskine!
• Tillad al trafik til denne maskine, hvis det er svar på udgående trafik!
• Tillad DHCP fra en kendt DHCP-server!
• Log det, der ikke er taget stilling til og fortsæt med næste regel!
• Afvis det, der ikke er taget stilling til!

Firewire

FireWire er også kendt som IEEE 1394, som er en standard for en datakommunikationsbus på PC'er. IEEE 1394 er den internationale betegnelse for denne dataoverførselsstandard, men den kaldes blot FireWire i daglig tale. FireWire bruges primært til overførsel af digital video pga. dens høje overførselshastighed.

FireWire findes i flere forskellige hastigheder. Den mest kendte type er IEEE 1394 type A, som kører med 400 Mbps, og den indtil videre mindre benyttede IEEE 1394 type B, der kan køre med 800 Mbps. — Se evt. byte!

Flash

Flash er engelsk og betyder glimt. Men det er også navnet både på en teknologi og et program.

Det var softwarefirmaet Macromedia, der lavede programmet. Firmaet blev overtaget af Adobe, som videreudviklede softwaren. Det er program - eller rettere en plug-in.

Flash bruges generelt til grafiske elementer og enkle computerspil. Men på det seneste er man begyndt at benytte Flash til hele hjemmesider, og mange diskuterer, om Flash er fremtiden frem for alternative programmeringsformer.

Flash – objekter, animationer, menuer etc. – lavet til brug i Flash bruger det proprietære SWF-format, som har en restriktiv brugslicens og dermed ikke kan klassificeres som en åben standard (se herom under filformat). Da Internettet og W3C traditionelt består af åbne komponenter – som alle kan se og bruge uanset platform eller hindring gennem andre teknologiske krav – har dette skabt kontroverser omkring Flash.

Fordelen ved Flash er, at man kan benytte det samme billede flere gange, og at Flash udover dette bruger vektorgrafik, som er grafik skabt ved matematik i stedet for traditionel Bitmap-grafik. Således tager Flash kun en brøkdel af den tid, et billede tager at downloade. I et billede, hvor en bold hopper hen over skærmen, ville det i Flash være den samme bold, der hoppede henover skærmen i et baggrundsbillede, hvor det i f.eks. en GIF-animation ville være en række hele billeder, afspillet efter hinanden.

Flash-lager

Et flash-lager – eller flash-kort – er et ikke-permanent, skrivbart digitalt lagringsmedie baseret på halvleder-chips og altså uden bevægelige dele – i modsætning til diske, CD'er o.lign. Der kan læses fra flash-lageret så mange gange, det skal være, derimod kan man kun skrive til det et begrænset antal gange – dog er der tale om et stort antal gange.

Flash-lager benyttes meget ofte i hukommelseskort til datalagring i mp3-afspillere, digitale kameraer, flash-kortadaptere og mobiltelefoner. Det benyttes også til dataoverførsel fra disse til andre computere. Nyere udstyr kan også anvende flash-lagre som opstartsmedie i stedet for en harddisk eller en diskette.

Font

Font kommer af latin, fundere, og betyder smelte eller støbe. Gennem fransk er ordet kommet til engelsk. Her er det blevet brugt i typografi, hvor man smeltede typer til trykning af bøger og aviser. Herigennem har det fået betydning af et sæt af skrifttegn af en bestemt type og bruges i typografi.

En font er således udseendet af en skrift, og netop dette har stor indflydelse på, hvordan en målgruppe modtager teksten eller det, teksten skal repræsentere.

I EDB- og internet-sammenhæng er visse fonte populære. Her er en liste over de mest brugte:

• Arial
• Comic Sans
• Courier (New)
• Tahoma
• Times New Roman
• Verdana
• Helvetica
• Calibri
• Segoe UI
• Lucida Sans
• Georgia

Skrifttyper deles i en række familier – først og fremmest disse to:

• Sans-Serif – dvs. uden fødder, også kaldet Grotesk – hvor fx Tahoma, Arial og Verdana hører til.
• Serif – med fødder, også kaldet Antikva – hvor fx Times New Roman og Georgia hører til.

Sidstnævnte bliver især brugt i længere tekster såsom i bøger eller på en hjemmeside.

Format

Se filformat!

Formatering

At formatere kan betyde flere ting. Det kan være:

1. at formatere tekst, dvs. den måde hvorpå teksten skal se ud og stilles op
2. indholdsformatering
3. dokument-fil-format
4. audio format
5. audio fil format
6. kommandoen Format
7. formatering
8. en programmeringsfunktion

ad 1.
Se filformat!

ad 2.
Indholdsformatering går ud på at konvertere en specifik type data og forberede dem, så de kan observeres og tolkes – enten af maskiner eller mennesker. Det gælder både analogt og digitalt indhold.

ad 3.
Et dokument, som er skrevet som tekst eller i binær tekst. En computer bruger et dokument-fil-format i forbindelse med lagring på et lagringsmedie. Eksempler på filtyper er: XML, XHTML, HTML, PDF, ODF, RTF etc. Se i øvrigt filformat!

ad 4 og 5.
Et audio format er i fysisk forstand et medie, på hvilket der kan lagres lyd og musik. Men termen (ordet) bruges både om det fysiske lagringsmedie og om det format, i hvilket lyden eller musikken er optaget. I forb. m. EDB er brugen af termen som oftest begrænset til lyd-filens format – den korrekte term er i den forbindelse: audio file format.

Musik er optaget og distribueret i en række forskellige (fysiske) former for audio-formater fx: vinylplader, kasettebånd, cd, dvd, blu-ray. Af fil-formater findes der også en lang række, som fx: .au, .amr, .dct, .m4a, .m4p, .mp3 etc.

ad 6.
Kommandoen Format er et værktøj, som findes i Microsoft DOS, IBM OS/2 og Microsoft Windows operativsystemet til at foretage diskformattering. Kommandoen udfører en række operationer mhp. formattering på et floppy drev, et harddisk drev, et USB (solid-states), eller et andet magnetisk medium. Kommandoen udføres ikke på et optisk medium.

ad 7.
Formatering – eller disk-formatering – er den proces, hvor en harddisk – eller et andet lagringsmedium – forberedes til lagring af data. I visse tilfælde skabes der også et eller flere nye fil-systemer. Den formatering, hvor der forberedes basal medie-forberedelse, kaldes "low-level formatting". "High-level formatting" går som hovedregel ud på også at skabe et nyt fil-system. I visse operativsystemer, som fx Windows, er de to processer kombineret og "format" forstås som en operation, i hvilken et nyt medium forberedes fuldtstændig til lagring af filer. Som hovedregel gælder, at formatering af en disk er "destruktiv", hvilket indebærer, at de data, der er på disken (hvis der er nogle) går tabt under processen. For "high-level formatting" gælder det dog, at disse data muligvis kan hentes igen med et special-værktøj, fx med programmet Recuva fra Piriform.

ad 8.
Format er en funktion i programmet Common Lisp, som kan generere formatteret tekst.

Fragmentere

Fragmentere betyder at sønderdele eller opdele. I EDB-sammenhæng er der tale om data, der opdeles og placeres spredt ud over en harddisk.

Se mere under diskdefragmentering!

Frame

Det engelske frame betyder en ramme eller et skelet. I EDB er en frame et strukturelt system, som (under-)støtter andre komponenter, der udgør en fysisk struktur.

En webside kan være konstrueret med to eller flere rammer. Typisk vil een frame rumme menuen, en anden vil være målet (target) for det, der skal vises (vha. menuen). Disse rammer fastholdes på en html-side, hvori er indsat den html-kode, der betegnes som et frameset. Det er den webside, som de besøgende ser.

En frame kan også være et vindue på en webside, der viser indhold fra en anden webside. En sådan frame kaldes en iframe og har sin egen tag i HTML: <iframe>.

Free software/fri software

Fri software er en gengivelse på dansk af det engelske free software. Det er software udgivet under en fri software-licens. Disse licenser giver brugeren mulighed for at redistribuere og ændre softwaren. For mange er dette nogle friheder som bør respekteres – for andre er det blot en metode til at udvikle software af højere kvalitet. Sidstnævnte gruppe bruger oftest termen open source.

Et særligt aspekt ved fri software er, at det fremmer social solidaritet – ved at man deler ressourcerne og samarbejder. Det er et aspekt, tilhængerne af fri software mener, tilhængerne af Open Source overser.

Free software bør ikke forveksles med freeware. Free software kan godt være kommerciel, selvom redistribuering er tilladt.

Free software betyder altså ikke nødvendigvis, at softwaren er gratis eller "fri for betaling" – selvom free software ofte er billigt eller gratis. Det betyder derimod, at der med denne type software følger nogle rettigheder med. Selvom man får en gratis hof af en venlig sjæl, betyder det ikke, at man så kan gå i gang med selv at producere og sælge hof. Der følger således visse friheder med softwaren, når der er tale om free software, hvad enten man gav penge for den eller ej. Man har også altid ret til at få kildekoden udleveret for derefter at foretage ændringer i den – og så sælge (eller på anden måde distribuere) den ændrede software videre. En vigtig pointe i forhold til copylefted free software er, at man bliver pålagt også at lade disse rettigheder følge med den ændrede software. Man kan således ikke pludselig prøve at forhindre softwaren i at være free software – for i samme øjeblik, man forsøger på det, mister man nemlig selv disse rettigheder.

Freeware

Freeware er sammensat af to engelske ord: Free, som betyder gratis, og: Ware, som betyder vare. Ware i denne sammenhæng kommer af det engelske Software.

Udtrykket freeware dækker over software, som kan benyttes lovligt uden, at der skal betales for det. Freeware må ikke forveksles med fri software, som er et andet begreb.

Megen kendt software – specielt med forbindelse til internettet – er freeware. Nogle af de bedst kendte eksempler herpå er fx Adobes Reader eller Microsofts internetbrowser Internet Explorer.

En slags underkategori af freeware er adware, hvor noget software er gratis at benytte, men som indeholder reklamer fra trediepart.

Ofte kan man donere penge eller udstyr til mennesker, som laver freeware, men det er valgfrit.

Fryse

At en computer fryser betyder, at den er gået i stå. Udtrykker hænger dels sammen med, at udtrykket har sin baggrund i det engelske freeze, dels at skærmbilledet forbliver uforandret uden nogen som helst bevægelse.

Når en computer fryser, kan det have flere årsager. I første omgang skyldes det som oftest at et program ikke svarer, men det kan der være flere grunde til. I anden omgang kan årsagen være, at operativsystemet er ramt af overflow, dvs. for mange informationer i forhold til de ressourcer, der er til rådighed. Dette skal imidlertid sammenholdes med, hvor mange ressourcer der er optaget af andre af andre opgaver, samt omfanget af disse.

Det er her ikke muligt at komme omkring alle årsager til, at en computer fryser. Her skal blot nævnes de hyppigst forekommende.

Over tid bliver systemet fyldt op med filer af alle mulige slags, filer operativsystemet har brug for i øjeblikket, men som det efter nogen tid ikke længere er brug for. Dette vil med tiden sinke systemet. Optræder problemet sammen med andre problemer, kan det være en medvirkende årsag til, at computeren fryser. Løsningen herpå er en diskoprydning. Se også om cache og midlertidige internetfiler.

Når talen er om operativsystemet, er det 8 eller 9 ud af 10 tilfælde Windows, brugeren benytter. Derfor forholder denne beskrivelse sig kun til Windows. Producenten frigiver med jævne mellemrum opdateringer til systemet. Men nogle brugere får ikke opdateret deres operativsystem. Manglende opdatering af Windows kan også resultere i problemer, og selv om det er sjældent, det sker, så kan en manglende opdatering forårsage, at computeren fryser. Lige som i forb. m. med diskoprydning kan en manglende opdatering kombineret med andre problemer være en medvirkende årsag til, at computeren fryser.

Alle programmer skal med jævne mellemrum opdateres, men hvor Windows normalt vil meddele, at en opdatering er klar til installation – se Meddelelseområdet) – der forholder det sig anderledes med en række andre programmer. Man må selv undersøge, om der findes en opdatering. Det er ikke alle, der undersøger det. Derfor kan man opleve, at der kan opstå problemer i kommunikationen mellem Windows og et andet program, som over tid bliver mere og mere forældet. Resultatet kan blive, at programmet ikke svarer, hvilket kan opleves som, at computeren fryser.

Lige som med programopdatering, skal drivere også opdateres. En forældet driver kan også skabe problemer, herunder også at computeren fryser.

Enhver kan blive ramt af malware, og problemet kan være af større eller mindre omfang. Der findes flere former for hacker-angreb. Et af dem er af den type, hvor ondsindede programmer bliver lagt på ens computer, hvorfra det arbejder som en snylter. Programmet bruger din computer som base for sine operationer, der blandt andet kan omfatte afsendelse af spam-emails, et led i en IP-kæde, udgangspunkt for indbrud i andre systemer etc. Denne aktivitet medfører en del traffik til og fra din computer. Det er også muligt, at en del data skal bearbejdes på din computer, hvorfor din maskines ressourcer bliver belastet. Er du selv i gang med noget, der kræver ressourcer, kan det ske, at computeren ikke kan overkomme alle operationerne, hvorfor den ender med at fryse.

En anden type malware resulterer i, at hackeren overtager kontrollen med ens computer. Det er muligt, at man ikke i første omgang opdager det. Hackeren kan vha. de programmer, han har lagt på ens maskine, foretage ændringer i konfigurationerne. Hackeren er nu boss på ens computer, selv er man gæst. Men man vil snart opdage, hvad der er sket, for man vil opleve, at computeren er blevet langsommere, at den ikke altid udfører ens kommandoer, og laver man ressourcekrævende arbejde på maskinen, fryser den. Nogle gange vil den endda gå ned – med sort skærm – så man må genstarte for at få liv i den igen. Når man bruger sin browser, vil man opleve, at denne et øjeblik går i sort, eller blinker en gang eller to, samt at den arbejder langsomt. Denne form for angreb kaldes for hijacking. Se også botnet, DNS og TCP/IP!

I tilfælde af malware-angreb må man foretage en malware-skanning. Det må anbefales, at man supplerer med en online-skanning – og måske en ekstra hos en anden service-udbyder.

Registreringsdatabasen kan også være kilde til problemer med, at et program ikke vil starte op, og at computeren fryser. Har man over tid installeret og afinstalleret programmer, efterlades der i registreringsdatabasen nøgler, der ikke længere er i brug, fordi programmet, de henviser til, ikke længere er der. Det at gemme mange filer, åbne og ændre dem, og gemme dem igen mange gange, efterlader også (glemte) nøgler. Løsningen er en oprydning i registreringsdatabasen.

De fleste nu til dags har ganske vist en computer med en stor harddisk, men selv en stor harddisk kan ende med at blive fyldt godt op. Er der for lidt fri plads – free space – tilbage, opstår der problemer. Skønsmæssigt kan man sige, at er der 35% free space tilbage, begynder man at mærke tegnene på, at man ikke bør gå længere. Er der kun 30% free space tilbage, er det problematisk at arbejde med computeren. Når man ned på 25%, har man alvorlige problemer. Disse tal bygger på erfaringer, men er skøn; for hvordan en computer vil opføre sig med kun lidt free space tilbage, afhænger også af en række andre faktorer, såsom de GB ram, den er udstyret med, hardware-ressourcer og -kvalitet, samt hvilken type arbejde, man udfører på maskinen. Men nu er det jo ikke alle, der er udstyret med en supercomputer.

En harddisk, hvor der er for lidt free space tilbage, vil i første omgang medføre en langsom computer, og kan i værste fald resultere i, at computeren fryser. Løsningen er, at man anskaffer sig et alternativt lagringsmedie, såsom en USB-nøgle eller en ekstra harddisk. Det kan enten være en ekstra intern harddisk eller en ekstern harddisk. Man kan fx have en computer med 2 stk. 500mb interne harddiske. Derefter flytter man så mange som muligt af de store filer over på det andet medie – videoer, musik, billeder osv. Man kan sagtens køre fx musikfiler fra et sådant andet drev.

Spredningen af data i vild uorden ud over harddisken vil ikke i sig selv medføre, at en computer fryser, men sammen med andre problemer kan dette være en medvirkende faktor til, at en computer ender med at give op og fryser. Løsningen er diskdefragmentering.

Selv om det er relativt sjældent, det sker, kan man komme ud for, at ens computer fryser, efter man har installeret et program; der kan være opstået et problem under installationen. Eller forklaringen er muligvis, at programmet ikke er kompatibelt med det operativsystem, man har. Kan man starte computeren op igen, afinstallerer man programmet. Kan computeren ikke startes op på normal vis, må man vælge at køre i fejlsikret tilstand. Herfra kan man afinstallere programmet. Er dette ikke muligt, kan man vælge at gå tilbage til det forrige systemgendannelsespunkt. Herefter burde computeren være tip-top igen.

Hardwaren har en vis levetid. På et eller andet tidspunkt vil man opleve nedbrud af en eller flere dele. Nogle gange kan det komme på en gang, andre gange kommer det så at sige snigende, så man ikke i første omgang ser, at en stk. hardware er ved at stige af. Men computeren kan under opstart registrere en defekt del, hvorfor den starter op i fejlsikret tilstand. Næste opgave bliver så at finde ud af, hvilken del af computeren, der skal udskiftes. Er det processoren? Harddisken? Eller grafikkortet? Kan man ikke selv diagnosticere computeren, må man jo finde en, der kan. God fornøjelse ;)

FTP

FTP er en forkortelse for File Transfer Protocol. FTP er en klient-server-protokol, som bruges til at overføre filer mellem to computere. På værtsmaskinen skal der være installeret en FTP-server. På den tilsluttende maskine – fx ens egen lokale pc – skal der være en FTP-klient (et FTP-program).

FTP bruges blandt andet til at lægge nye hjemmesider ud på en webserver, hente programmer og andre filer fra en kilde på internettet. Mange steder, hvor filer kan hentes på internettet, tillades adgang via anonym FTP. I lighed med flere af de tidlige internetprotokoller er der ikke tænkt på sikkerhed, idet brugernavn og adgangskode sendes over netværket i klar tekst, altså ukrypteret. Sikkerhedsmæssigt og også netværksmæssigt kan FTP være besværligt.

Almindeligvis fungerer FTP på den måde, at man "bestiller" hentning af en fil, hvorefter FTP-serveren etablerer en forbindelse til klientmaskinen – en FTP-klienten fx være en applikation til browseren. Set fra en firewalls synspunkt kommer der således et helt uafhængigt forsøg på at etablere en forbindelse, og det vil normalt blive afvist. Alternativt kan man at bruge passiv FTP, hvor klientcomputeren etablerer den forbindelse, som filen sendes over; det sidste er som oftest tilfældet.

Tekstfiler behandles specielt, idet linjeskift oversættes alt efter, hvad der er normen på klienten og serveren. Med simple FTP-klienter skal brugeren selv styre, om en fil skal opfattes som tekst eller ej, men de fleste programmer laver som hovedregel et fornuftigt gæt, hvorfor man sjældent skal tage stilling til dette.

FTP-klient

Se under FTP!