SourceForge.net is dedicated to making open source projects successful.

We thrive on community collaboration to help us create the leading resource for open source software development and distribution.

With the tools we provide, 3.4 million developers create powerful software in over 324,000 projects. Our popular directory connects more than 46 million consumers with these open source projects and serves more than 4,000,000 downloads a day. SourceForge is where open source happens.

SourceForge.net is owned and operated by Geeknet, Inc., a publicly traded US-based company.



IT-ordbog

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z




A

 

ActiveX

ActiveX er en teknologi, som Microsoft har lanceret. Den er en del af Windows' OLE framework. Den består af en samling softwarekomponenter, som på forhånd er skrevet, og som software-udviklere kan bruge i fx applikationer eller på websider. ActiveX gør det således lettere for programmører at tilføje flere funktioner til deres software eller websider uden at skulle skrive hele koden fra bunden.

Sådanne software-tilføjelser, som er lavet vha. ActiveX, kaldes for ActiveX controls. De kan føjes til alle typer af programmer, men de distribueres for det meste som små web-applikationer, såsom et ur på en webside.

ActiveX controls er ikke meget forskellige fra Java-applets, men afvikles som regel gennem Windows' ActiveX Framework og kun sjældent gennem Java's JRE (Java Runtime Environment). Følgen heraf er, at man må installere et sådant ActiveX på sin computer for at kunne se ActiveX controls i sin webbrowser. Forud for installeringen vil man imidlertid blive spurgt (af Windows), om man ønsker at køre denne ActiveX control. Når dette sker, bør man kun acceptere det, såfremt man har at gøre med software eller et website, man har tillid til.

ActiveX controls optræder kun sjældent nu om dage. De fleste programmører og udviklere er gået over til at bruge andre programsprog, såsom Flash, til interaktivt indhold; alternativt kan man også benytte embedded (indlejrede) medier såsom video- og musik-afspillere.

 

Adfærdsanalyse

Se: Heuristisk analyse!

 

Adgangskode

En adgangskode (på engelsk kaldet password) er hemmelig information, som anvendes til at kontrollere adgang til en ressource. Adgangskoden holdes hemmelig for dem, der ikke har adgangstilladelse. De, der ønsker adgang, spørges, om de kender adgangskoden og bliver dernæst enten givet eller nægtet adgang.

Anvendelsen af adgangskoder går helt tilbage til oldtiden. Vagter, der bevogtede et sted, forlangte en adgangskode, og de ville kun lade en person komme ind, hvis denne kendte koden. I nyere tid er adgangskoder blevet anvendt til at beskytte computere, styresystemer, mobiltelefoner, tv-dekodere, hæveautomater m.v. En typisk computer kan kræve adgangskoder til mange formål: Logge på som bruger af en computer, hente e-mails fra servere, adgang til filer, databaser, netværk, hjemmesider osv.

Adgangskoder i forbindelse med computere bruges i kombination med et brugernavn, som bruges af en computers adgangskontrolsystem til at bekræfte en brugers identitet. Det er dog ret almindeligt, at der ikke er oprettet mere end 1 brugerkonto på pc'er i private hjem, og derfor skal brugeren ikke logge sig på en bestemt brugerkonto, men kan nøjes med blot at tænde for computeren uden at skulle oplyse brugernavn og adgangskode. Men man kan altid oprette lige så mange brugerkonti på en pc, som man vil.

En adgangskode bør altid være en stærk adgangskode. Adgangskoder er imidlertid ofte svage; fx asdf, 1234, selve ordet password, navnet på familiens kæledyr osv. En svag adgangskode gør det let for hackere at bryde den og derefter gå ind på computeren og stjæle personlige oplysninger, tage kontrollen over computeren (uden at ejeren opdager det) eller ligefrem begå identitetstyveri.

En stærk adgangskode vil sige, at der bruges både store og små bogstaver, samt tal. Disse tegn kaldes under eet for alfanumeriske tegn. Lægger man også andre tegn til, bruger man termen alfameriske tegn. Alfanumeriske tegn er som regel tilladte, mens andre tegn ofte ikke er tilladte. Når de ikke er tilladte, skyldes det, at disse tegn også bruges i programmeringssprog og derfor kan være problematiske for det pågældende computerprogram, der skal håndtere adgangskoden. Men kan man bruge dem, bør man gøre det. Des flere muligheder, man kan bruge – dvs. både bogstaver (store og små), tal og andre tegn – des flere kombinationsmuligheder giver det.

En stærk adgangskode indeholder mindst 6 tegn, fx L6%$v2. Des flere tegn, der er, des flere kombinationsmuligheder er der. Det medfører, at mulige tegn og antallet af dem tilsammen giver millioner af kombinationsmuligheder. Så mange kombinationsmuligheder gør det så godt som umuligt for en hacker at knække koden. Det må kraftigt anbefales, at man altid bruger en kode med mindst 6 tegn og gerne flere, fx 12 tegn – eksempel: y*8tj_Fde$3G. Og brug aldrig den samme kode til flere steder. Hvert sted bør have sin egen unikke kode.

Man kan indvende, at sådan en stærk kode ikke er mulig at huske. Det er rigtigt, men dels kan man skrive den ned og (selvfølgelig) gemme den et sikkert sted – og dels kan man bruge en password-manager. Så skal man kun huske een kode, dvs. den til password-manageren. Denne kode skal selvfølgelig også være en stærk kode. Denne kan man bare tage frem fra det sikre sted, når man skal bruge sin pc – medmindre man over tid har lært den udenad.

 

Adresse

Adresse er i sammenhæng med en browser den adresse et givent website har. Fx er adressen på Wikipedia: www.wikipedia.org Adressen skrives i browserens adresselinie.

 

Adressefelt

Se adresselinie!

 

Adresselinie

Adresselinien er altid placeret øverst i en browser. Der skriver man adressen på et givent website, man ønsker at besøge.

 

Adware

Adware er som regel tilføjelsesprogrammer til en browser. Disse gør, at applikationer på et website, fx reklamer, animationer osv., kan vises. Applikationens producent (eller forfatter) tilføjer en særlig kode, som sørger for visningen af applikationen. Fx kan reklamer fremkomme som fx pop-up-vinduer eller via bannere. Adware kan retfærdiggøres, idet reklamer hjælper med at nedbringe udviklings- samt købsprisen.

Adware forveksles ofte med spyware, hvilket ikke er korrekt. Dog indeholder adware ofte koder, der videregiver brugerens oplysninger til tredjepart uden brugerens tilladelse eller kendskab. Denne funktion er en form for spyware og betegner ikke adware-applikationen i sig selv. Denne spyware er som regel harmløs, eftersom den kun fortæller om brugerens adfærd. Producenter og reklamebureauer er interesseret i brugerens adfærd, fordi den hjælper dem til at målrette reklamevirksomheden til diverse målgrupper. Denne harmløse spyware kaldes for cookies.

Af adware-applikationer kan nævnes f.eks. Limewire eller Bearshare, som bruges til at dele musik, film og andet med. De kommer begge med pop-up-reklamer, som oftest kan stoppes af en pop-up-blocker. Reklamer, der vises i nogle af de mere kritiske adwares, kan imidlertid ikke umiddelbart stoppes af en pop-up-blocker og skal i værste fald fjernes manuelt eller via et removal-tool til det pågældende adware.

 

AdWord

Adword er betegnelsen for en særlig form for bannerreklame; se banner! Her er der ikke investeret meget i, at reklamen skal tage sig flot ud visuelt og være smart. Som regel er der blot tale om ord (som ordet også antyder; word). Adwords optræder på websites og er integreret med en søgemaskine. Når man således beskæftiger sig med et indhold kombineret med tekst, vil søgemaskinen analysere indholdet og derefter finde adwords, som har relevans. Kigger du på nettet efter biler, vil disse Adwords vise reklamer for automobilforhandlere, værksteder, automobiltilbehør osv. Man kan klikke på disse Adwords, fordi de samtidig er links til virksomheden bag dem, og blive ført til virksomhedens website. De vel nok mest kendte Adwords er Google Adwords.

 

Afinstallere

Det modsatte af installere. Se denne! De fleste programmer får ikke alle nøgler og programgenveje med, når man afinstallerer dem. Dem kan man dog fjerne med et program, der renser ud først og fremmest i registreringsdatabasen. Enkelte programmer bør afinstalleres med programmets egen afinstalleringsmenu, men som regel kan man med fordel bruge et program, der afinstallerer, fordi dette får alt med. Se mere herom i Registreringsdatabasen.

 

Alfameriske tegn

Bogstaverne er nok de mest benyttede tegn. Disse kaldes for de alfabetiske tegn. Hertil kommer tallene, som kaldes de numeriske tegn. Kombinationen af bogstaver og tal kaldes også for alfanumeriske tegn.

Endelig følger "resten" – eller alle de andre tegn, herunder specialtegn. Sammen med de to forrige grupper kaldes alle disse tegn for alfameriske tegn.

 

Alfanumerisk

Alphanumerisk er sammensat af alpha og numerisk. Alpha henviser til alfabetet, således: A a, B b, C c osv. - mens numerisk henviser til tallene, således: 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, osv. I IT-sammenhæng kodes tegnsæt. Resultatet kan fx vises i en tabel med tegnet eller symbolet i den første kolonne og kode- eller talværdien i den næste.

De almindelige bogstaver og tal skrives som de er (men de har også en talværdi), mens specialtegn skrives med kode. I HTML skrives fx À således: À, mens det i Decimal skrives: À. Man tilknytter med andre ord en kode eller et tal - til et tegn eller symbol, så det gøres muligt at lagre informationen digitalt f.eks. på en pc.

Kombinationen af bogstaver og tal kaldes også for alfanumeriske tegn. Endelig følger "resten" eller alt andet, herunder specialtegn. Sammen med de to forrige grupper kaldes de for alfameriske tegn.

Digitale tegnsæt bestod til at begynde med af mindst 6 bit, hvilket gav 64 tegnmuligheder anvendt på bogstaver, tal og andre tegn. Senere øgede man til 7 bit eller 128 varianter, så både store og små bogstaver blev muligt. Endelig skulle der også være plads til specielle bogstaver og symboler for enkelte lande, da elektronisk post blev hverdag, og så øgede man til 8 bit eller 256 tegn.

Det er ikke nok, hvis alle verdens sprog skal integreres i et og samme internationale tegnsæt, så derved så Unicode dagens lys med op til hele 32 bit, så der også blev plads til bl.a. kinesiske, japanske, koptiske, gotiske, kileskrift, og symboler også fandt en plads.

 

Analyse

En analyse betegner en nærmere undersøgelse af indsamlede prøver eller data vedrørende et givent område, sådan at man bliver klogere på dette, herunder hvad man bedømt ud fra analysen efterfølgende skal gøre.

På en computer foregår der mange former for analyser. De fleste analyser foregår i baggrunden, mens vi arbejder på maskinen, og vi mærker som regel aldrig noget til dem.

Men i andre sammenhænge foretager vi selv en analyse ved hjælp af et program. Jeg vil nævne tre eksempler. I forbindelse med skanning for malware foretager antimalwareprogrammet en analyse for hver fil, der bliver skannet. I forbindelse med defragmentering af harddisken foretages der også en analyse, forud for at defragmenteringsprogrammet begynder at flytte rundt på filerne. Endelig foretages der en analyse forud for oprydning i registreringsdatabasen.

 

Animation

Animation er en teknik, hvor en række billeder følger på hinanden, så der opstår en illusion af, at fx en figur bevæger sig. Teknikken fungerer ved, at der tages et billede, objektet flyttes, der tages endnu et billede, objektet flyttes og der tages endnu et billede osv. Normalt bruges 24 billeder i sekundet, men man kan også bruge flere eller færre billeder pr. sekund.

Animationer er en udbredt teknik i forbindelse med fx reklamer på hjemmesider.

 

API

API står for Application Programming Interface. Det er en softwaregrænseflade, der tillader et stykke software at interagere med andet software. Et API er implementeret i applikationer (dvs. programmer), programbiblioteker og operativsystemer. Et typisk eksempel på dette er, når applikationer "taler" med operativsystemet for at åbne en fil, hvorefter operativsystemet på programmets vegne vil indlæse filen fra fx en harddisk.

En API kan betegnes som en måde, hvorpå tjenester – herunder data – kan overføres fra et system til et andet system. Udover brug i operativsystemer er API'er også i vidt omfang i brug på internettet, derved at adskillige populære websider stiller API'er til rådighed, som tillader tredjeparts websider eller -programmer at bruge websidens funktioner og/eller data. Fx har Google, Facebook, Twitter og Flickr API'er til rådighed.

 

App

App er en forkortelse for applikation. Se denne!

 

Applikation

En applikation – eller blot app – er i computer-/datalogi-terminologi et program, der tjener et brugerformål, modsat systemprogrammer.

Eksempler på applikationer fordelt på brugergrupper:

  • Applikationer primært til kontor- og hjemmebrug: Tekstbehandlingsprogrammer. De mest gængse er Microsoft Word, OpenOffice, StarOffice, og Corel WordPerfect.
  • Webbrowsere
  • Elektronisk post (e-mail)
  • Regneark
  • Regnskabsprogrammer
  • Tegneprogrammer
  • Multimedia; f.eks. til afspilning af musik og visning af videoer
  • bankernes kontoføringssystemer
  • Kontorpakker. De mest gængse er Microsoft Office, StarOffice, OpenOffice.org og Corel OfficeSuite.
  • Applikationer primært til webdesignere og webudviklere: Internet relaterede applikationer.
  • Applikationer primært til programmører/programmeringsanvendelser: Teksteditorer
  • Programmering; f.eks. oversættere (eng. compilers) til Java eller C

 

Asterisk

Asterisk ( * ) har mange forskellige betydninger:

  • til at erstatte fx et password på computere
  • til at programmere med i sprog som fx C++
  • på telefoner, hvor det bruges til forskellige tastekommandoer
  • som wildcard ved søgninger, dvs. der kan stå alt i stedet for stjernen. Eksempel: Ønsker man at søge efter alle filer med endelsen .jpg, kan man bare skrive *.jpg
  • til at markere ord, der ikke er belagt i overleverede tekster, men hvis eksistens man kan slutte sig til ud fra sprogvidenskabelig rekonstruktion (f.eks. urnordisk *hundaR, som betyder "hund")
  • undertiden til at angive multiplikation med, selvom midterprik: .  mest bruges på dansk; eller til mere avancerede matematiske operationer som fx foldning
  • Henvisning til note, dog benyttes opløftede tal ofte i stedet, hvis der er flere henvisninger end en.

Alfameriske tegn – andre end bogstaver og tal – omtales undertiden også som asteriske tegn, selv om dette ikke er korrekt.

 

Audio

Audio kommer af latin; audire betyder at høre. Audio optræder ofte i forbindelse med video, således audiovisuel, forkortet AV. Eksempelvis AV-materiale og AV-midler. Se video!


Til toppen af siden!


Du er velkommen til at skrive i min Gæstebog. Måske vil du gerne skrive en hilsen, gøre opmærksom på et godt program, eller måske har du ris eller ros til dette website.

W3C Community Groups Growing Source of Web Innovation.


Wikipedia, Den Frie Encyklopædi, om World Wide Web Consortium


The Open Source Initiative (OSI) is a non-profit corporation with global scope formed to educate about and advocate for the benefits of open source and to build bridges among different constituencies in the open source community.



© 2011 - 2012  –  www.pc-husholdning.net
Opdateret d. 9.11.2012