KONTOR


Om kontorpakker

Tekstbehandling

Online løsninger

Sikring af adgangskoder

PDF-programmer

Adobe Reader

Foxit PDF Reader

PDFCreator

Nitro Reader

PDF-XChange Viewer

ToDo–liste & Manager

Diverse programmer

Billedredigering

Tegneprogrammer


PDF-programmer

Har man lavet fx et tekstdokument og gerne vil have, at ingen herefter skal foretage ændringer i det, kan det være en fordel at gemme dokumentet som en PDF-fil. Det kan man også gøre med andre dokumenter, såsom et regneark eller en præsentation (powerpoint-dokument).


Adobe Reader

Det første program, jeg vil præsentere, er Adobe Reader, som er af høj kvalitet. Brugerfladen giver et godt overblik og er let at betjene. Layoutet er lækkert. Dette program kan imidlertid kun åbne og læse en pdf-fil. Til gengæld kan man konvertere en given fil til en pdf-fil online, og funktionen er indbygget i programmet. Ganske fikst.

Det er nok den mest udbredte pdf-læser, og af samme grund er programmet ofte mål for hackere. Men til gengæld har det også den fordel, at der med jævne mellemrum er opdateringer. Når der er en af disse, kommer der en meddelelse herom. Man skal blot godkende, at opdateringsprocessen må gå i gang; resten går af sig selv. Så kan det ikke blive nemmere. Holder man sit program opdateret, er det sikret mod hackere.

Adobe er også leverandør af andre programmer, fx Photoshop, som er et avanceret billedredigeringsprogram af høj kvalitet, men dette koster penge. Adobe har også produceret Adobe Flashplayer og Adobe Shockwaveplayer; begge er freeware. De er nødvendige på en række hjemmesider, for at indholdet kan blive gengivet i ens browser.

Dette link fører dig til den side, hvorfra du kan downloade Adobe Reader:


Foxit PDF Reader

Programmet er freeware. Det kan læse og oprette pdf-filer. Du kan konvertere filer til og fra pdf. Programmet kan tilmed kryptere dokumentets indhold, så der ikke kan ændres i det; dette kan ikke ses på indholdet. Man kan overføre indhold fra dokumentet til en database, eller fra en database importere data til det pdf-dokument, man er ved at bygge op.

Brugerfladen er let at overskue og let at betjene. Layout er flot. Man kan justere både brugerfladen (tilføje og fjerne værktøjslinier) og layoutet.

Foxit Reader Add-on kommer du til via dette link:

Firmaet bag dette pdf-program producerer også anden interessant og spændende software, bl.a. Foxit Office Suite, som jeg har omtalt under Gratis Kontorpakker.

Download af Free Foxit PDF Reader og Foxit Reader Add-on:


PDFCreator

Historien om PDFCreator har udgangspunkt i kredsen omkring Sourceforge projektet, som er en kreds af frivillige programører. Sourceforge er med i Open Source-projektet. Sourceforge-folkene har produceret en lang række af freeware-programmer. To af programørerne skrev PFDCreator-programmet og oprettede i 2009 et selskab ved navn pdfforge GbR. Dette selskab har siden produceret en række andre programmer, som også er freeware.

Du kan læse mere om pdfforge her:

PDFCreator er et helt igennem avanceret og professionelt PDF-program. Man kan hente hvad som helst ind i programmet og konvertere det til en pdf-fil, det være sig en tekst-fil eller et andet dokument, en internet-side eller en email. Man klikker på konvertér-knappen og straks har man en pdf-fil. Programmet er let at overskue og betjene. Det har en fin brugerflade og et ditto layout. Det kan alt, hvad andre pdf-programmer også kan og mere til.

Du kan få mere information om PDFCreator
og downloade programmet herfra:

Du kan læse mere om Sourceforge-folkene,
deres idéer og mange programmer her:


Nitro Reader

Når man installerer programmet integreres det med MS Office. Når man placerer muse-pilen (cursoren) over en funktionstast i programmet viser der sig en lille rude med forklarende tekst til, hvad denne funktion kan bruges til. Det gør brugerfladen nemmere at arbejde med.

En funktion kaldet Quick Access Toolbar (forkortet: QAT) gør, at man kan oprette genveje, også kaldet hotkeys. Brugerfladen byder også på felter, hvori sider, bogmærker, kommentarer, tilføjelser osv. er grupperet. Det hjælper til at bevare overblikket, hvis man arbejder med et større projekt med mange sider. Så når man fx åbner en fil med mange sider, hvor der er indsat mange bogmærker, så åbnes der automatisk et felt (man kan også sige en rude), hvori man kan se alle bogmærkerne.

Når man åbner et PDF-dokument, hvori der er sikkerhedsrestriktioner (fx skrivebeskyttelse), digital signatur, og/eller felter, der kan udfyldes, så popper der en besked op, som informerer dig herom. Det gælder både denne og andre funktioner, at man kan slå dem til eller fra alt efter for godt befindende.

Du kan læse mere om Nitro Reader, og du kan downloade programmet fra dette website:



PDF-XChange Viewer

Dette program er et glimrende alternativ til fx Adobe Reader. Det har været kåret som den bedste PDF Reader i it-magasinet Life Hacker. Programmet viser PDF-filer i mindst lige så god kvalitet som Adobe. Det fylder mindre og påvirker ikke computerens ydeevne i negativ retning; det er tværtimod hurtigere end Adobe. Det har en fremragende brugerflade, og det har flere funktioner end Adobe. PDF-XChange kan konvertere en række filer til andre fil-formater.

Man kan installere programudvidelser. Der er en - Shell Extensions - som gør, at når man åbner en mappe, så vises første side i en PDF-fil i stedet for et simpelt PDF-fil-ikon. En anden programudvidelse - iFilter - gør, at man kan foretage søgninger i PDF-filernes indhold, ikke kun i tekst, men også i kommentarer, bogmærker osv.

Du er velkommen til at skrive i min Gæstebog. Måske vil du gerne skrive en hilsen, gøre opmærksom på et godt program, eller måske har du ris eller ros til dette website.

W3C Community Groups Growing Source of Web Innovation.


Wikipedia, Den Frie Encyklopædi, om World Wide Web Consortium


The Open Source Initiative (OSI) is a non-profit corporation with global scope formed to educate about and advocate for the benefits of open source and to build bridges among different constituencies in the open source community.



© 2011 - 2012  –  www.pc-husholdning.net
Opdateret d. 9.11.2012