IT-ordbog

P

Papirkurv

På ens desktop – pc-skrivebord – har man et ikon med en papirkurv. Dette ikon repræsenterer en mappe – på engelsk: folder – hvori filer – uanset hvilken type, det er – anbringes, når de slettes.

I et email-program findes der også en papirkurv, eller rettere to, som emails anbringes i, når de slettes. Er der tale om emails, man sletter, bruges Trash. Er der tale om spam-mail, bruges Junk. Trash og Junk bruges, hvis der er tale om et engelsksproget email-program.

Se evt. også webmail!

Partition

På dansk bruger man også det engelske partition.

Termen partition bruges i flere sammenhænge:

• Det kan være en partition – dvs. en del af – en database.
• Det kan være en logisk partition; dvs. en virtuel platform på en computer – på engelsk: virtual computing platform, forkortet LPAR. Der er således tale om en underafdeling af en computers ressourcer, som er sat op til at køre som en separat, virtuel computer.
• Det kan være en 'memory partition'. Det er en underafdeling af en computers memory, som laves til brug for een enkelt opgave.
• Endelig kan det være en 'disk partition'. Det er en separat del af en harddisk, som er adskilt fra resten af pladsen på disken. Denne rest er også en partition. Der kan være en, to eller flere partitioner på en harddisk.

Disk partitioning er den operation, hvor man deler en harddisk op i to eller flere logiske lager-enheder, som man betegner partitioner med henblik på, at een fysisk drev optræder som om, de var flere diske.

På operativsystemer baseret på BSD, Solaris eller GNU Hurd betegnes partitioner med termen slice.

En partitionseditor – dvs. et program, der kan lave partitioner – kan bruges til at skabe, resize (ændre størrelsen), slette og manipulere partitioner på en hard disk.

Password

Password er engelsk for adgangskode.

Password manager

En Password Manager er et computerprogram, som kan gemme – i krypteret form – alle ens passwords – på dansk: adgangskoder. Man får adgang til sine adgangskoder ved hjælp af een adgangskode. Når man besøger et website, hvor man skal oplyse brugernavn og adgangskode, kan password manageren genkende siden. Man bruger sin kode til manageren, hvorefter den indsætter brugernavn og adgangskode, hvorpå man kan logge in. Man skal således ikke huske alle adgangskoder m.m., men kan nøjes med altid kun at oplyse koden til sin password manager.

Der findes en række gratis password managers.

Se evt. også artiklen om adgangskoder!

Patch

En patch er en opdatering til et computerprogram.

Der er to hovedtyper:

• En tekstbaseret patch bruges til opdatering af programmets kildekode, mens
• en binær patch indeholder ændringer til programmets færdige filer.

Udvidelser såsom plug-ins til en webbrowser omtales ikke som patches.

Kildekodebaserede patches håndteres som oftest mest med programmerne diff og patch i UNIX-systemet.

Binære patches findes i mange former. I nogle tilfælde er der lavet et specielt opdateringsprogram, som automatisk tilføjer de relevante ændringer. Denne måde at lave opdateringen på er meget fleksibel. I andre tilfælde består opdateringen af en nogle filer, der er pakket sammen i en zipfil eller lignende. Filerne skal så pakkes ud oven i en eksisterende programinstallation.

Path

Path er engelsk og gengives på dansk med sti.

PC

PC står for Personal Computer. På dansk: Personlig Computer. Udtrykket er opstået på baggrund af, at computere oprindeligt var store maskiner, som kun firmaer eller institutioner var i besiddelse af. Men sidst i 1970'erne begyndte man at producere små computere, der kunne stå på fx et skrivebord, og til en pris, den enkelte kunne betale. Deraf navnet Personlig Computer. Nu om dage omtales en PC normalt bare som en computer.

.PDF

PDF står for Portable Document Format %ndash; forkortet PDF. Filformatet blev skabt af Adobe Systems i 1993. Det har siden 2008 været en åben standard.

PDF bliver anvendt til at repræsentere 2-dimensionelle dokumenter i et apparatuafhængigt og skærmopløsningsuafhængigt dokument med fast opsætning.

Se filformat om åbne og proprietære filformater! Se pdf-programmer, som er freeware, dvs. som er gratis!

At konvertere et dokument – det være sig et tekstdokument, et regneark eller andet dokument – til et pdf-dokument kan være en fordel, fordi det forhindrer, at modtageren af dokumentet kan foretage ændringer. Ofte kan et pdf-dokument også være mindre tungt målt i kilobytes end det oprindelige dokument.

Peer/peer-to-peer

Peer-to-peer –forkortet P2P – er den engelske term, der anvendes om datanet, hvor computerne i datanettet har lige stort ansvar for datanettets funktionalitet. Et peer-to-peer-datanet adskiller sig derfor fra et datanet bestående af klient- og serverprogrammer ved, at ansvaret for datanettets funktionalitet ikke er centraliseret omkring serverprogrammet.

En hyppig anvendelse af peer-to-peer-ansvarsdelingen finder man i forb. m. med distribuerede datalagre, som fx BitTorrent og eDonkey. Andre anvendelser er internetbaserede telefonforbindelser, fx Skype, og distribuerede beregninger, som fx BOINC.

En dom fra 27. juni 2005 fra den amerikanske højesteret fastslog, at firmaer, der fremstiller fildelingsprogrammer, er ansvarlige for den ulovlige kopiering, der foregår ved hjælp af disse programmer.

Dansk Sprognævns IT-terminologi-udvalg har endnu ikke vedtaget en dansk oversættelse af "a peer-to-peer network", men et forslag kunne være "et terminalnet".

µTorrent – også kendt som micro-torrent, you-torrent, og mu-torrent – er en BitTorrent-klient til Microsoft Windows og Mac OS X. Den er lavet for at tage så lidt af computerens ressourcer som muligt, men samtidig tilbyder den en masse funktioner såsom Azureus og BitComet. µTorrent er programmeret i C++ og er freeware, men ikke open-source.

Navnet på µTorrent er tit forkortet til µT eller uT – brug Alt Gr+M for at få et µ. Grunden til navnet µTorrent, er programmets minimale størrelse. µ udtales i øvrigt: My – som er det græske bogstav for m – bliver også brugt i sammenhæng med betegnelsen mikro. Til trods for det udtaler mange µtorrent som yTorrent, uTorrent eller youTorrent, da µ tildels ligner y/u. Selve programmet fylder ikke mere end 130 KB. uTorrent er den mest brugte BitTorrent-klient i verden.

Eksempler på kommunikationsnetværk, der er baseret på peer-to-peer:

• Skype, som er en af de mest udbredte internettelefon-applikationer.
• Instant messaging og online chat.
• VoIP, som er en applikation, der bruger layer-protokoller som fx SIP. Se Wikipedia for flere oplysninger om SIP.

Pharming

'Pharming' er en hackers angreb med det formål at videresende – på engelsk: redirecting – et websites traffik til et fup-website.

Pharming kan udføres enten på den måde, at hackeren ændrer hjemmesiden på offerets computer eller ved at udnytte en sårbarhed i DNS-serverens software.

DNS-servere er computere, som er ansvarlige for oversættelsen af web-navne til deres IP-adresser (eller -numre). DNS-servere, som er kompromitteret med malware, omtales som inficerede – på engelsk bruger man termen poisoned.

Pharming kan udføres, hvis offerets computer ikke er beskyttet eller er mangelfuldt beskyttet, og indebærer, at computerens TCP/IP indstillinger er blevet ændret.

Termen pharming er en neologisme, som er baseret på ordene farming og phishing. Phishing er en angrebstype, som har til formål at få fat i information såsom brugernavne, adgangskoder, bankoplysninger og andre følsomme oplysninger. I de senere år er både pharming og phishing blevet brugt til forsøg på online identitetstyveri. Pharming er blevet et påtrængende problem for e-handel og net-banking. Anti-malware er i tilsvarende grad blevet forsøgt udviklet til at imødegå disse former for hacker-angreb, men sikkerhedssoftware kan ikke uden videre beskytte mod denne type angreb. Den bedste måde at beskytte sig på er, at bruge internettet med agtpågivenhed og omhu – man må tage sine forholdsregler og være bevidst om sin internet-adfærd.

Phishing

Phishing er en form for internetkriminalitet, hvor svindlere forsøger at franarre godtroende internetbrugere deres kreditkort- eller netbankoplysninger. Det sker typisk ved, at brugeren får tilsendt en email, hvis indhold forsøger at få offeret til at indsende sine hemmelige oplysninger (fx brugernavn, adgangskode, kundenr., pinkode og lign.) pr. email – eller at få offeret til at logge ind på en falsk internetside, som hackeren har lavet, og som fx ligner bankens.

Siden har der udviklet sig en lignende form for kriminalitet omkring indholdstakserede sms-beskeder kaldet smishing. Personer lokkes til at købe fx billeder af letpåklædte kvinder og betaler for dette, men modtager i bedste fald noget helt andet.

Phishing optræder også som real time phishing, hvor offeret i et popup-vindue (hackerens) bliver bedt om at oplyse en ekstra nøgle fra nøgle-kortet, og derpå logge ind med brugernavn, adgangskode og den ekstra nøgle. Når oplysningerne er udleveret, er skaden sket. Installeret på computeren er der typisk en keylogger, som registrerer alt, hvad offeret taster på tastaturet. Sammen med det ekstra sæt nøgler er det ingen sag for hackeren at gå til offerets netbank og stjæle penge, uden offerets viden. Er offeret ikke klar over, at computeren er inficeret, kan hackeren fortsætte sin kriminelle virksomhed på den.

PHP

PHP er et objekt-orienteret server-side programmeringssprog anvendt til udvikling af dynamiske webapplikationer og website. Programmeringssproget er et open source-projekt, hvilket basalt set betyder, at alle har adgang til den underliggende kildekode, der er skrevet i programmeringssproget C. PHP er et rekursivt akronym for "PHP: Hypertext Preprocessor", men stod tidligere for "Personal Home Page Tools".

PHP er anvendt til at udvikle prominente web-services som Facebook, Wikipedia, Yahoo, Digg, Drupal, m.fl. Det er det mest udbredte sprog til dynamiske webløsninger, fordi det har et stort fællesskab (community) i sit bagland. Det har gjort sproget interessant for nybegyndere såvel som øvede. PHP ligger i direkte konkurrence med Microsofts .Net-framework, samt Ruby, Python og Perl.

Platform

En platform er i computerterminologi en bestemt type styresystem, som kører på en bestemte typer maskiner. I enkelte tilfælde er der tale om een bestemt type maskine. Et eksempel på en platform kan være Linux, som kører på Alpha-processorer.

EDB platforme:

• .NET
• IBM Future Systems project
• IBM PC compatible
• ICL 2900 serien
• Inferno
• Java platform
• Plan 9 fra Bell Labs
• PnetC
• QNX
• System/360
• System/370
• Wintel

Mobiltelefon platforme:

• BREW
• Helix
• Java ME
• Nokia Series60
• Palm OS
• Qtopia
• Symbian OS
• Windows Mobile

Plug-in

En plug-in er et stykke software, som fungerer som en tilføjelse til et andet computerprogram. En browser fx er stort set altid udstyret med plug-ins – andre programmer, som kan være forsynet med plug-ins, er fx tekstbehandlingsprogrammer, billedredigeringsprogrammer og musikafspillere.

Nogle plug-ins kan operere som både plug-in og såkaldt "stand alone", hvilket vil sige, at det kan køre uden andre programmer. Plug-ins kan således laves som både "executables" – dvs. programmer med .exe-filer – og som DLL-filer. De kan ligeledes være lavet både af det originale programs udvikler og af tredieparts-software-producenter.

.PNG

PNG står for Portable Network Graphics. Det er et bitmap grafikformat, som er bedst til tegninger og fotografier.

Formatet kan interlaces, hvilket gør, at der først vises et grovkornet billede, og efterhånden som der hentes flere data, kommer detaljerne med. PNG kan håndtere flere farver end GIF. Desuden er der i PNG mulighed for variablel transparens. PNG benytter i modsætning til JPEG-formatet en komprimeringsmetode uden informationstab.

Uofficielt udlægges PNG nogle gange som "PNG's Not GIF" for at markere, at det er et nyere og bedre billedformat. Det har flere muligheder end GIF, bl.a. fordi GIF kun understøtter 256 forskellige samtidige farver.

Pop-under-vindue

Et pop-under-vindue er en variant af pop-up-vindue, som åbner et nyt browser-vindue, som ligger gemt under det aktive vindue. Fidusen ved et pop-under-vindue er, at dette ikke afbryder (eller forstyrrer) i forhold til brugerens beskæftigelse med det aktuelle vindue. Med mindre brugeren er opmærksom på, hvad der sker på proceslinien, vil brugeren ikke opdage pop-under-vinduet, før end det aktuelle vindue lukkes. På den måde bliver det vanskeligt for brugeren at afgøre, hvilket website – eller hvilken reklame eller hvilket banner – der åbnede det ekstra vindue.

Et pop-under-vindue kan ikke forhindres af en pop-up-blocker.

Pop-up

Pop-up er engelsk og betyder smutte op, fare op. I IT-sammenhæng bruges ordet blandt andet i forb. m. browser-vinduer. Se i øvrigt pop-up-vindue!

Pop-up-blocker

I de seneste år er (næsten) alle browsere udstyret med en pop-up-blocker. Denne forhindrer, at et ekstra vindue – eller flere – popper up, idet en hjemmeside åbnes.

En variant af pop-up er hover ad – ad står for advertisement, som betyder reklame. Denne er en kombination af et banner og et pop-up-vindue. Koden til en hover ad er skrevet i DHTLM – dynamisk html – og vha. af et Javascript gør denne pop-up, at der fremkommer et helt eller delvist transparent layer hen over siden, når man åbner et website. Denne reklame kan være hvad som helst, forfatteren til den ønsker. Fx kan reklamen indeholde en Adobe Flash animation, som linker til afsenderens website. Det kan også være noget så banalt som »Tillykke, du er besøgende nummer 10.000«, eller »Du har vundet...«, men først er der lige en hel masse spørgsmål, man skal besvare, og en række oplysninger, man skal afgive. Det eneste, man kan være sikker på, er, at man bliver snydt på den ene eller den anden måde.

En hover ad kan også se ud som et regulært browservindue. Men fordi reklamen er en del af websitet, kan det ikke blive blokeret af en pop-up-blocker. Til gengæld kan det blokeres vha. en tredieparts ad-blocker, som fx Adblock eller Adblock Plus. I øvrigt kan ads skrevet i DHTML tære voldsomt på CPU'ens ressourcer – ældre computere kan komme til at fryse.

Vil du vide mere om pop-up-blockere, kan du læse om dem i Wikipedia.

Pop-up-vindue

Et pop-up-vindue kan være flere ting:

• En pop-up dialog box – et formalt vindue – som er en form for adgangsvindue – et child vindue – som blokerer for adgangen til og interaktionen med det egentlige vindue – parent vinduet.
• En pop-up-grafik. Det er en form for vindue i videospil, som man "ser igennem", når man fx skal betjene et skydevåben
• En pop-up ad, som er en form for internet-reklame, som kommer op i et nyt vindue.

Nogle installationsprogrammer, såsom det, der hører til McAfee, bruger pop-up til at installere software.

Der er også mange websites, som bruger pop-ups til at vise information, der relevant i forhold til den aktuelle webside, uden at afbryde den. Hvis man for eksempel er ved at udfylde en formular på et website og har brug for vejledning, så kan en pop-up give den fornødne information uden, at man mister de oplysninger, man allere har skrevet ind i rubrikkerne. De fleste pop-up-blockers vil tillade denne form for pop-up. Men der er også websider, som starter formularen op forfra med det resultat, at oplysningerne er tabt, hvorfor man må starte forfra.

Det kan især ske, når man downloader fx gratis musik og billeder, at dette indhold resulterer i pop-ups – derfor bør man ikke have tillid til den slags. I særdeleshed pornografiske websites afstedkommer pop-ups – disse kaldes for pornads eller pornstorm. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at websider, der tilbyder gratis musik og billeder, kan være sider, hvor man risikerer download af malware.

Klikker man på en pop-up, kan det resultere i, at der genereres flere nye pop-ups.

Endelig er der også pop-ups, der til forveksling ligner almindelige websider, hvorfor deres navn vises i browserens adresselinie.

På mange browsere kan man forbigå pop-up-filteret ved at holde ctrl-tasten nede, medens man klikker på et link.

Pop-up Window

Se Pop-up-vindue!

POP3

POP3 står for Post Office Protocol version 3, som på dansk gengives som Post Kontor Protokol version 3.

POP3 bruges til at hente post fra en email-server til ens egen computer gennem TCP/IP-protokollen. At hente post på denne måde kaldes populært at poppe sin konto.

POP3, SMTP og IMAP virker alle gennem en internet-forbindelse.

POP3 er en hent-protokol – dvs., at klienten henter data fra serveren – hvorimod SMTP er en send-protokol – dvs., at klienten sender data til serveren uden at blive forespurgt.

En stor forskel mellem SMTP og POP3 er, at SMTP ikke kræver nogen form for identifikation – se ID – såsom brugernavn og adgangskode. Dette gør SMTP ubrugelig til at hente beskeder.

POP3 virker over TCP-porten 110.

Port

Port kan være to ting:

• Hardwareport.
• IP-port.

Hardwareport:
En hardwareport – eller kommunikationsport – er en fysisk port på en computer, hvor man tilkobler andre enheder som tastatur, printer, mus, skanner og andet.

En pc har normalt serielle og parallelle kommunikationsporte. De serielle porte kaldes i nogle operativsystemer com1:, com2: osv. – afhængig af antallet, mens de parallelle kaldes lpt1: osv. "Lpt" er forkortelse for Line Printer.

Nyere pc'er har også firewire- og USB-porte.

IP-port:
Nogle datanet-protokoller – fx TCP/IP og UDP/IP – har et begreb, der kaldes en port. Alt dataterminaludstyr, som skal kunne kommunikere via IP indenfor et givet netværk har en unik IP-adresse. En klient-IP-adresse med port – eller en server-IP-adresse med port – eller en peer-IP-adresse med port – kaldes for en socket. Den identificerer partikulært en TCP eller UDP dataforbindelse. For at kommunikere med servere eller andre computere skal man derfor bruge deres IP-adresse og portnummer.

De fleste internetadresser er symbolske og bliver slået op i en tabel på en DNS-server og oversat til en IP-adresse. — Eksempel: Man taster DNS-adressen da.wikipedia.org ind i browserens adressefelt. Derpå vil browseren som standard slå DNS-adressen op – på en DNS-server – og få en IP-adresse tilbage. Browseren vil nu forsøge at lave en TCP-forbindelse med IP-adressen og port nr 80 på da.wikipedia.org via en www-server. Svarer serveren, fås Wikipedias webside i filformatet HTML (eller XML). Betegnelsen for internetadresser er URL – og den fuldstændige adresse for da.wikipedia.org er: http://da.wikipedia.org:80/

På Wikipedia er der flere oplysninger om porte.

PPP

PPP står for Point-to-Point Protocol. I forb. m. netværk er PPP en data-link-protokol, som sædvanligvis bruges til at etablere en direkte forbindelse mellem to netværksknudepunkter. PPP kan foretage autentificering, transmissionskryptering og datakompression. PPP er lavet til at arbejde sammen med flere netværkslagsprotokoller, herunder Internet Protocol (IP), TRILL, Novell's Internetwork Packet Exchange (IPX), NBF and AppleTalk.

PPP bruges i mange typer af netværk – kabelforbindelser, telefonlinier, mobiltelefonnetværk m.fl. PPP bruges også til internetforbindelser, hvor der er tale om bredbånd. Internet-udbydere – ISP – har brugt PPP til kundernes dial-up-adgang til internettet, fordi IP-pakker ikke kan transmitteres over en modemforbindelse uden at have en eller anden form for data-link-protokol.

Internetudbydere (ISP) bruger to former for PPP til at etablere DSL-forbindelser (Digital Subscriber Line Internet service connection), nemlig:

• Point-to-Point Protocol over Ethernet – forkortet PPPoE
• Point-to-Point Protocol over ATM – forkortet PPPoA

.PPT

.ppt er det filformat, som filer, der bruges i PowerPoint, anvender. PowerPoint er et proprietært, kommercielt program, der indgår i Microsoft Office-pakken. Programmet er produceret af Microsoft. Microsoft PowerPoint er et program, hvor man kan lave et diasshow. Man kan også lave små animationer. PowerPoint bruges ofte til fremlæggelser, og fremlæggelsen assisteres ofte ved brug af en laserpointer.

Specifikationerne til .ppt-formatet har siden februar 2008 frit kunnet downloades fra Microsoft. I dag er der en række freeware programmer, der både kan vise og lave ppt-filer – blandt andre LibreOffice og OpenOffice.

Printer

En printer kan også kaldes en skriver eller en skriveenhed. Det er en enhed, som kan tilsluttes en computer med det formål at udskrive et dokument, søgeresultat eller andet, som nærmere defineres af brugeren.

Der findes forskellige typer af printere. Før i tiden brugte man såkaldte matrix-printere, som virkede ved at nåle ramte et farvebånd, som så igen ramte det papir, man ville udskrive på. Senere kom laserprintere, som virker ved at brænde tonerfarve på papiret. Endelig kom ink-jetprintere, der sprøjter bittesmå klatter blæk ned på papiret.

Proceslinie

'Proceslinien' er den nederste linie – eller på engelsk: bar – i skærmbilledet, når man bruger operativsystemet Windows. Yderst til venstre på proceslinien finder man Start-menuen. Til højre for den, kan man anbringe hurtigstart-ikoner. Yderst til højre finder man uret og til venstre for det meddelelsesområdet.

Der er nok mange brugere, der sjældent kaster et blik på proceslinien. Men det kan faktisk være en god idé med jævne mellemrum at kontrollere proceslinien. Det er på proceslinien i meddelelsesområdet, at man får besked – fx vha. et ikon – hvis der er opdateringer til Windows eller til Java, der skal installeres. Det er også her, antivirus-programmet vha. et ikon meddeler, at det er på tide at opdatere antivirus-programmet og foretage en skanning af computeren. Endelig er det også på proceslinien, man kan se, hvor mange browser-vinduer – og hvilke – der er åbnet, når man surfer på internettet. Se evt. også pop-up-vinduer og pop-under-vinduer!

Program

Et computerprogram – eller blot et program – er en samling instruktioner, som sætter en computer i stand til at løse en bestemt opgave. Software er en generel betegnelse for et eller en samling af programmer. Dette skal ses i modsætning til computerens hardware, der udgør de fysiske dele.

Normalt lagres et program på en harddisk eller cd-rom. Herfra overføres det til ram, inden den ønskede beregning eller opgave udføres. Et program står normalt ikke alene, men vil blive afviklet under et operativsystem, som er et basisprogram, der styrer afvikling af opgaver på computeren.

Der findes mange slags programmer. De kan fx deles op i to overordnede kategorier på denne måde:

• Batchprogrammer, som kun modtager input ved programmets start.
• Interaktive programmer, som løbende giver brugeren mulighed for at give programmet input.

Programgenvej

Programgenvej kan også kaldes en computer genvej. En programgenvej er en fil, som kun indeholder destinationsadresse til en anden fil på computeren.

Programudvidelse

Programudvidelse kan være flere ting. På engelsk kan man bruge termen add-on, som en overordnet betegnelse for de forskellige programudvidelser. Disse omfatter snap-ins, plug-ins, extensions (udvidelser) og andre software-applikationer.

En plug-in er et sæt af software-komponenter, som tilføjer specifikke funktioner til en større software-applikation (en applikation er det, vi på dansk i daglig tale plejer at kalde for et program). Eventuelt kan en plug-in også muliggøre, at man kan tilpasse en applikations funktioner. Fx bruges plug-ins sædvanligvis i en browser mhp. at afspille videoer, skanne for virus og vise nye fil-typer. Blandt de mere kendte plug-ins er fx Adobe Flash Player, QuickTime og Java Appletter.

Der er flere grunde til, at applikationer understøtter plug-ins:

• Mhp. at give software-udviklere mulighed for at gøre applikationen endnu bedre.
• Mhp. at gøre det let at tilføje nye funktioner til applikationen.
• Mhp. at reducere størrelsen af en applikation (målt i KB).
• Mhp. at udskille kildekode i applikationen pga. inkompatible software-licenser.

Nogle eksempler på applikationer, der bruger plug-ins, og hvorfor de gør det:

• Email-programmer bruger plug-ins til at kryptere og dekryptere emails – fx Pretty Good Privacy.
• Browsere bruger plug-ins mhp. at kunne afspille video og præsentere diverse fil-formater – fx Flash, QuickTime og Microsoft Silverlight.
• Media players bruger plug-ins mhp. at understøtte forskellige fil-formater og tilføje filtre.
• Grafik-programmer bruger plug-ins mhp. at understøtte og arbejde med diverse fil-formater – fx Adobe Photoshop, GIMP.
• Software-udvikler-programmer bruger plug-ins mhp. at understøtte forskellige programmeringssprog.

Protocol

Se Protokol!

Protokol

En protokol er et foruddefineret sæt regler, som beskriver, hvordan dataterminaludstyr, netudstyr eller værktøjsmaskiner udveksler data. En protokol beskriver, hvilket "sprog" de to enheder kommunikerer med. Eksempler på edb-protokoller: IP, TCP og UDP.