IT-ordbog

S

Script

Script er en forkortelse for script-sprog. Script-sprog er en sammensætning af en række script-sprog-kommandoer, der – i modsætning til regulær programmering, som compileres og derefter kan læses af computeren som maskinkode – læses af en såkaldt 'interpreter' (en fortolker).

Scripts anvendes blandt andet til styring af computere, programmering af websites og computerspil.

I det nedenstående følger en liste over eksempler på Script-sprog:

• JavaScript – mest anvendte script-sprog på hjemmesider, mange browsere understøtter dette.
• JScript – udviklet af Microsoft.
• ECMAScript – bygget på grundlag af JavaScript.
• XML-kode – benyttes eksempelvis til visning af SVG-filer (vektorgrafik = Scaleable Vector Graphics).
• VRML-kode – kan ved hjælp af en særlig plug-in vises som 3D-virtual reality i en browser.
• Visual DialogScript – scriptsprog for Windows.
• Unix og Linux shell script – Anvendes på Unix og Linux. Her findes en række shells med hver sine specifikke faciliteter.
• VBscript – udviklet af Microsoft.
• CGI-script – anvendes som regel til at beskrive CGI-programmer skrevet i Perl.
• AppleScript – anvendes på Mac-computere.

SEO

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimization. Det kan på dansk gengives med Søgemaskineoptimering. Der er tale om visse metoder og teknikker, hvormed man kan fremme et websites placering i søgemaskiners resultatlister hos fx Google, Bing, Yahoo! osv. Søgemaskineoptimering handler således om, hvor let (eller svært) det er at finde ens website på internettet.

Search Engine Optimization – søgemaskineoptimering – foretages på to forskellige niveauer:

1. Ved at programmere et givent website, så det er optimeret til de forskellige søgemaskiners rangeringsmetoder, og
2. Ved at øge websitets autoritet og troværdighed ved at øge antallet af andre websites, der linker til det.

Søgemaskinerne bruger mange forskellige signaler til at rangere nettets sider i søgeresultaterne. Google bruger omkring 200 signaler, der hver især består af en række under-signaler. Bing benytter sig af over 1.000 signaler.

Search Engine Optimization handler som sagt om teknikker og metoder mhp. at få en bedre placering iblandt søgemaskinernes søgeresultater. Her skal nævnes nogle eksempler:

• Man kan have søgeord i sit domænenavn. Er der flere ord, bør bindestreg benyttes.
• I HEAD-sektionen kan (og bør) man anvende forskellige (HTML-) META-description tags (dvs. beskrivelser) til websiderne. Disse bør være optimeret, hvad angår søgeordene.
• Man kan skrive forskellige titler på hver webside – i så fald bør man benytte en titel, der matcher sidens unikke indhold.
• Vedrørende websidernes titler bør man formulere sådanne, der beskriver siden, idet man placerer det vigtigste søgeord eller tema først. Anvend højest 65 tegn! Er der flere, virker denne teknik ikke længere.
• Man kan få teksten på linkene til ens website til at indeholde et vigtigt søgeord eller tema – i stedet for det simple 'Klik her'. Denne tekst kalder man: ankertekst.
• I overskrifter bør man bruge H1-, H2-tags osv., og overskrifterne bør indeholde væsentlige søgeord.
• Man kan tilstræbe at have en passende søgeordstæthed i brødteksten – forstået på den måde, at det søgeord, man ønsker at anvende i forb. m. Search Engine Optimization bør optræde 5-8 gange i en tekst på 100 ord, hvilket svarer til hyppighed på 5-8%.
• Man kan fremhæve ord – som kan være søgeord – i brødteksten med fx 'Fed Skrift' eller 'Kursiv'. Dette bør man dog kun gøre, hvis det er relevant – og ikke i overdreven grad.
• Man kan skaffe links fra andre tilsvarende websites, som man placerer på sin egen. Her skal man dog være opmærksom på, at der er stor forskel på kvaliteten af andre sites.
• Man bør jævnligt opdatere websitet, eftersom nyt indhold resulterer i, at søgerobotterne oftere analyserer websiderne.
• Når man bygger sit website op, bør man sørge for, at siderne ikke er for tunge. Hver side på websitet bør være så let som muligt, så siden kan loade så hurtigt som muligt. En søgemaskine som fx Google vil hellere sende brugere videre til sider, der loader hurtigt, end til sider, der loader langsomt.

Ud over ovenstående muligheder – for at optimere sit website i forhold til søgemaskinerne – er der også andre forhold, man kan se på, hvis man har adgang til noget statistik over ens website:

• Man kan se på Klik-data. Disse data viser, hvor mange af brugerne, der interagerer med sitet sammenlignet med, hvor mange der klikker sig væk det igen. Sådan et kort besøg, hvor der klikkes ind på sitet og straks derefter klikkes bort igen, kaldes et bounce. Er der mange bounces, kan det være en indikation på, at websitet ikke er interessant nok til at fastholde en besøgende. I så fald er dette et problem, der må findes en løsning på.
• Hvis man har mulighed for at se, i hvilket omfang ens website deles med andre på sociale netværk, har man også en indikation for, hvor vellykket websitet er. Disse data kan man også bruge konstruktivt mhp. til stadighed at gøre ens website mere interessant, relevant, brugbart etc.

Søgemaskineoptimering består således af en række forskellige metoder og teknikker.

Server

En server er en computer, som deler sine ressourcer – programmer, databaser m.v. – med andre computere – kaldet klienter – på et datanet – se netværk.

En server kan fungere på den måde, at

1. den er klient og server på samme tid.
2. der på serveren er et program, som modtager forespørgsler fra andre programmer og sender svar tilbage.

Inden for første kategori findes der mange forskellige grupper, bl.a. 1) dataservere, som hovedsageligt udfører beregninger, og 2) filservere, som hovedsageligt opbevarer filer.

En servers formål er kort sagt at give et antal klienter adgang til regnekraft og/eller data. Et godt eksempel på dette er en webserver, der kan stille en HTML-side til rådighed for alle andre maskiner, som er tilsluttet world wide web.

Shell

Det er det program, der er omkring kernen i et operativsystem. The shell er direkte oversat "skallen", men i EDB-terminlogi bruger man (næsten) altid shell.

Brugeren anvender the shell til at kommunikere med det øvrige operativsystem. Ofte er det et tekstbaseret program, som brugeren starter programmer med ved at skrive programkald på en kommandolinje. Men ellers er det udbredt på PC'ere, at brugeren anvender grafiske brugerflader. Denne kaldes i Microsoft Windows eller MacOS som oftest skrivebordet eller desktop.

De tilsvarende grafiske brugerflader i UNIX- og Linux-verdenen – såsom CDE, KDE og Gnome – er et selvstændigt programmodul, som man kan vælge at installere, og er således ikke, som hos Microsoft og Apple, indbygget i operativsystemet.

Signatur

Signatur er latin og kommer af signatura, som betyder påskrift – samme ord som verbet signare (som betyder at påskrive, sætte sit tegn, mærke) og substantivet signum (som betyder tegn, mærke).

En signatur er en underskrift. Det er en måde, hvorpå man skriver sit fulde navn i forbindelser, hvor man erklærer sig enig i noget. Det er i den sammenhæng, signatur primært kendes. Men signatur kan bruges i forskellige sammenhænge – fx om: kunstners navntræk på et kunstværk, eller om tegn for overfladeforhold, byer osv. på et kort.

I IT-sammenhæng bruges ordet også – først og fremmest som digital signatur. Denne anvendes bla. til at signere digitale dokumenter og verificere brugerens identitet på forskellige websteder. Digitale signaturer dannes ved brug af asymmetrisk kryptering og hashfunktioner. Digital signatur anvendes ofte synonymt med elektronisk signatur, men kan også ses som en delmængde af disse, da elektroniske signaturer også kan omfatte andre former for accept eller bekræftelse af identitet.

Termen signatur optræder også i sammenhæng med malware. Et anti-malware-program benytter en definitionsfil, som også kan omtales som en virus-signatur-fil. En sådan er netop en liste over kendte viras signaturer.

Der findes en række forskellige antivirusprogrammer, som anvender forskellige strategier for at fjerne vira fra en computer. Signatur-baseret detektion går ud på at søge efter kendte mønstre af data i den suspekte software; det er disse kendte mønstre - kode-sekvenser - som kaldes virus-signaturer. Billedligt talt kan man også kalde disse signaturer for fingeraftryk.

Selv om man har et antivirusprogram, kan ens computer ikke desto mindre blive inficeret med malware, fordi programmet kun beskytter mod kendt malware. Det kan i sagen natur ikke beskytte mod ukendt malware, dvs. malware, som leverandørerne af antivirusprogrammer endnu ikke har registreret, og hvis signatur de endnu ikke har identificeret. Sådan helt ny malware kaldes for zero-day threats.

Sikkerhedskopi

En sikkerhedskopi er det samme som en backup.

Site

Et site er det samme som et website. Det omtales også som et websted eller et netsted.

Man støder imidlertid også på den misvisende og misforståede betegnelse 'hjemmeside', men en hjemmeside er blot een af flere sider, der tilsammen udgør et website. En hjemmeside er således det samme som en webside.

Skanne

Skanne kan også staves scanne. Ordet kommer af det latinske 'scandere', som betyder bestige. Ordet er indgået det engelske sprog som verbet 'to scan', som betyder at afsøge.

Se skanner!

Skanner

En skanner – eller scanner – er et apparat, man kobler til sin computer for at kunne indlæse fysiske dokumenter eller billeder til computeren. Skannerens formål er at lave en digitaliseret kopi af et (ikke-digitalt) dokument.

Skannereren fungerer som et slags digitalkamera ved at tage et billede af det objekt, man ønsker at scanne. Ved skanningen placeres papiret eller fotografiet på en glasplade, der belyses, mens billedenheden – skanneren – bevæger sig fra den ene ende til den anden. På denne måde kan man få et skarpt billede uden det perspektiv, man får ved et almindeligt kamera. I visse skannertyper er det papiret, der bevæges, mens billedenheden står stille.

OCR-programmer kan med større eller mindre held genkende bogstaver og omdanne det scannede billede af et stykke papir til et redigerbart tekstdokument.

SMB

SMB kan referere til:

• System Management Bus, som er en PC-kommunikations-bus
• SMB connector, som er en SubMiniature version B connector til radiofrekvens-kredsløb
• Server Message Block, som er en 'application-level' netværksprotokol, som hovedsageligt bruges til delt adgang til filer, printere, serielle porte og forskellige slags kommunikation mellem knudepunkterne i et netværk

I forb. m. computer-netværk er Server Message Block også kendt som Common Internet File System – forkortet CIFS.

Smishing

Smishing er indholdstakserede sms-beskeder, folk lokkes til at købe fx billeder af letpåklædte kvinder og betaler for dette, men modtager i bedste fald noget helt andet.

Se evt. også phishing!

SMTP

SMTP står for Simple Mail Transfer Protocol. Der en protokol, man bruger til at sende email med.

Ved SMTP er der ingen login-krav, som der er ved POP3. Protokollen udnyttes derfor ofte til reklame-post – som på engelsk kaldes spammail. For at gøre det sværere at sende spammail konfigureres mail-servere oftest til kun at tillade post sendt enten til egne domæner eller fra klienter på ens eget netværk, medens andre afvises.

SMTPS er SMTP med kryptering.

Snippet

En snippet er en term i programmering for en stump (kilde- eller maskin-) kode eller tekst, som kan bruges igen og igen.

Snippet management er en funktion i nogle tekstbehandlingsprogrammer, HTML-editorer og andre programmer. Vha. denne funktion kan en bruger gemme og bevare sin kode og bruge den igen og igen, medens han/hun opererer.

Software

Det engelske ware betyder vare på dansk. Og soft betyder blød. Software er betegnelsen for alle de programmer og drivere, der ligger på harddisken i computeren, og som får den til at fungere.

Software er blevet til på baggrund af hardware, som betyder hårde varer. Hardware er betegnelsen for alle de dele, en computer består af. Vi kender også udtrykket fra hårde-hvidevarer.

Solaris

Solaris er et styresystem til computere i UNIX-familien udviklet af Sun Microsystems.

I 2005 blev Solaris frigivet som open source software under navnet OpenSolaris. I januar 2010 blev Sun opkøbt af Oracle.

Spam

Spam er en betegnelse for reklamer, man ikke selv har bedt om, og som sendes via email eller i nyhedsgrupper. Reklamerne har gerne til formål at lokke modtageren til at købe forskellige produkter via internettet. Spammail udsendes fra en afsender, der almindeligvis søger at skjule sin egentlige identitet, lige som han – med forskellige metoder – opsnapper email-adresser fra intetanende, der surfer på internettet.

For personer, som udsender spam, kan det være en lukrativ forretning, hvilket formentligt er den primære årsag til, at de uønskede reklamer fortsat udsendes. Det koster således kun få kroner at udsende millioner af emails, og hvis bare een person for hver udsendt million reklamer køber produktet, kan forretningen betale sig.

Det er ulovligt at udsende spammails, og der her været afviklet en række retsager i den forbindelse.

Sporhund

En sporhund kaldes på engelsk en Web Crawler. Det er et computerprogram, som afsøger internettet på en metodisk, automatiseret måde.

Andre betegnelser på engelsk for en web crawler – en sporhund – er:

• ants
• automatic indexers
• bots
• web spiders
• web robots

Især søgemaskiner bruger sporhunde. Processen kaldes på engelsk: web crawling eller spidering. Søgemaskinerne bruger disse sporhunde til at holde deres data up-to-date. Sporhundene indhenter oplysninger på nettet, idet de laver en kopi af alle de besøgte websites (og websider) for at søgemaskinen kan indeksere dem og på den måde kunne foretage hurtige søgninger.

Sporhunde kan også bruges til automatisk vedligeholdelsesopgaver på et website mhp. at checke links og validere HTML-kode.

Sporhunde kan også bruges til at indsamle specifik information på websider – såsom at indsamle email-adresser mhp. spam.

Spreadsheet

Et spreadsheet er et regneark. Et regneark er et computerprogram, som præsenterer en 2-dimensional tabel, hvori der kan indtastes tal eller andre data, og ved hjælp af brugerdefinerede formler kan man lave automatiske beregninger med de indtastede data. Regneark distribueres ofte som en del af en kontorautomationsprogrampakke.

Regnearket kan opfattes som et stykke kvadreret papir. Her kan man så inddele sit problem i rækker og kolonner, inddatere især tal – og måske datoer – og på baggrund heraf foretage enkle beregninger som fx summen af en kolonne, et gennemsnit osv.

Der vil ofte også være mulighed for mere avancerede funktioner og analyse af data, fx tidsserier, som et regnearksprogram kan fremvise i forskellige grafiske repræsentationer, fx søjle- og lagkagediagrammer. Det mest afgørende er dog, at man kan ændre i sit regneark, hvorefter der dannes et nyt billede af situationen. Det er især populært ved konsekvensberegninger.

Eksempler på regnearks-programmer:

• Microsoft Excel
• Quattro Pro
• LibreOffice Calc – Open source-program til de fleste operativsystemer
• OpenOffice.org Calc – Open source-program til de fleste operativsystemer
• Gnumeric – en del af GNOME
• KSpread – en del af KOffice til KDE

Spyware

Betegnelsen spyware eller spionprogrammer bruges om computerprogrammer, som installerer sig selv hos på en brugers computer, som regel uden at brugeren ved noget om dette. Man kan beskytte sin computer mod spyware med programmer – fx med Spyware Blaster – men disse skal typisk opdateres tit, for at kunne følge med fremvæksten af nye spyware-programmer.

Spyware er en almen form for malware – som ligger spredt ud på ens computer – og ser efter, hvad man laver. Den minder en del om en keylogger. Der opstår konstant nye versioner af spyware, hvorfor de kan være svære at finde.

SSL

Se TLS!

Startside

En 'startside' er den første side, man ser, når man starter en internet-browser. De fleste browsere starter som oftest med en søgemaskine som startside. Hvis browseren har en grafisk brugerflade, er der gerne en genvejs-knap til startsiden – der som oftest kaldes 'Hjem' eller lign. og er afbildet med et lille hus eller lign.

Statisk IP-adresse

En statisk IP-adresse er en IP-adresse (eller -nummer), der altid er den samme i modsætning til en dynamisk IP-adresse.

En statisk IP-adresse er altså den samme for samme enhed – fx en pc – gennem flere datanet-opkoblinger. Det kan ske på flere måder:

• IP-adressen bliver konfigureret lokalt på enheden efter anvisninger fra netværksadministratoren – internetudbyderen (ISP). Se evt. også netværk.
• IP-adressen bliver konfigureret statisk på en DHCP-server sammen med datamaskinens netkorts MAC-adresse

STD

STD står for Internetstandard. STD er en specifikation, som er betydeligt implementeret og velfungerende, og kan blive ophævet til "Internetstandard"-niveau. En Internet standard er karakteriseret ved en høj grad af teknisk modenhed og ved en generel tro på, at den specificerede protokol eller service bidrager væsentligt til Internet-fælleskabet.

Generelt dækker Internetstandarder sammenkoblingen af systemer på Internettet ved at definere protokoller, beskedformater, "schemas" og sprog. Den mest fundamentale er den, der definerer Internet protokollen selv.

Alle Internetstandarder er nummereret i STD serien. Det første dokument i denne serie (STD 1) beskriver de resterende dokumenter i serien og har en liste af foreslåede standarder. Ofte er dokumenter i STD-serien kopier af RFC'er – eller er ganske enkelt et par RFC'er sat sammen.

Sti

En sti er vejen via mappe, undermapper og underundermapper til en fil – dvs. den unikke placering af en fil i et filsystem. En sti skrives med navnene på undermapper og underundermapper og navnet på selve filen adskilt af en skråstreg, således: / – fx: undermappe/underundermappe/minfil.rtf På engelsk kaldes skråstreg for slash.

I nogle operativsystemer anvender man omvendt skråstreg, således: \ – på engelsk: backslash – eller kolon, således: : – mellem undermapper, underundermapper og filen – på engelsk colon. Endelig er der enkelte operativsystemer, der anvender en helt anden adskillelsesmarkør.

Se evt. også URL.

Et system kan anvende enten absolutte eller relative stier. Den fulde sti er en absolut sti. Den absolutte sti er stien fra drevet til filen – begyndende med navnet på drevet, fx C:/ , således: C:/undermappe/underundermappe/minfil.rtf – her er valgt filformatet .rtf, men det kunne også være fx .htm. Drevet ligger ikke under en anden mappe og kaldes en rod-mappe, eller på engelsk: root directory. Se evt. også directory!

En relativ sti er en sti, der tager udgangspunkt i den mappe, man opererer i – eller, hvor man skal fra en mappe op i den oven over for derefter at gå til en anden undermappe og den ønskede fil – uden at gå tilbage til root directory. Relative stier bruges typisk i links på et website, når man skal navigere omkring på sitet. En relativ sti skrives således: ./mappe/undermappe/filnavn.htm Læg mærke til, at den overordnede mappe angives med et punktum. Skal man endnu en mappe højere op, skriver man to punktummer: ../undermappe/underundermappe/filnavn.htm . En relativ sti sparer brugeren for den ventetid, der ellers kunne opstå ved at anvende en absolut sti.

Style

Style er en term, som bruges i forb. m. Cascading Style Sheet, forkortet CSS. Termen refererer til:

• Et indlejret stylesheet i HTML-koden på et website. Eksempel: <style>"noget kode"</style>
• Formateringen – styret af et stylesheet – af indholdet på en webside, hvor style er en egenskab, der beskriver, hvordan noget skal se ud. Fx i forb. m. 'border', 'list' eller andet. Eksempel: [border-style: solid;].

Style kan også forekomme som en forkortelse af termen stylesheet – således: et style.

Stylesheet

Se CSS!

Styreprogram

Se operativsystem!

Styresystem

Se operativsystem!

Subnet

Subnet betegnes også et subnetværk – på engelsk: subnetwork. På dansk: Undernet. Det er en logisk, synlig underafdeling af et IP-netværk. Når man deler et netværk op i to eller flere netværk, kaldes det subnetting, hvilket det også kaldes på dansk.

Alle computere, som hører til samme subnet, adresseres med en almindelig, identisk bit-gruppe i deres IP-adresse. Dette resulterer i en logisk opdeling af en IP-adresse i to felter, nemlig et netværk – eller et router-prefix – og et værts-ID. Dette værts-ID identificerer værten (eller netværksinterfacet). Eksempel: Der er 32 bits til rådighed – disse deles op i 24 + 8 – 24 bits til netværk, 8 bits til værts-ID. De 24 bits skrives: /24 – de 8 bits skrives ikke. Se evt. også det binære talsystem.

Dette er et opdigtet netværk: 86.54.102.34/24 – læg mærke til, at IP-adressen (IPv4) efterfølges af en skråstreg (på engelsk: slash), hvorefter bitlængden på prefixet følger. 24 bits er allokeret til netværket – dvs. 24 er routerprefixet. De resterende 8 bits er reserveret til værtsadressen. Router-prefixet er også specificeret i form af en subnet-maske. Denne skrives (på samme måde som med en IP-adresse) med fire pladser med decimaltal adskilt af punktummer. Eksempel: 255.255.255.0 er subnet-maske til 86.54.102.34/24.

Er der tale om en IP-adresse i IPv6, så skal adressen skrives med (igen) fire pladser adskilt af kolonner – men igen efterfulgt af en skråstreg. Eksempel: 2001:db8::/32 – den fjerde plads (i IP-adressen), som er tom, fortæller, at der er 296 adresser, så dette er et stort netværk. /32 er router-prefix.

Trafikken mellem subnetværker routes (udveksles) vha. af særlige gateways – disse kaldes routere.

.SVG

SVG står for Scalable Vector Graphics. Det er et billedformat udviklet af World Wide Web Consortium – forkortet W3C. Formatet er afledt af XML. Det bruges til beskrivelse af vektorgrafik. Almindelig rastergrafik kan imidlertid også indsættes i et SVG-billede. SVG kan indlejres i normal HTML og behøver ikke at være indeholdt i en ekstern fil. Dette medfører, at SVG-billeder nemt kan genereres dynamisk.

Eftersom SVG-billeder er XML-filer, kan de skabes og redigeres med alle tekst-editorer, men særlige SVG-baserede tegneprogrammer findes også. Lige som i Flash er det muligt at lave animationer, lyd og diverse interaktivitet.

Alle større, moderne browsere understøtter SVG-redigering direkte. Det gælder dog ikke Microsoft Internet Explorer – for at kunne se SVG-filer i IE er man nødt til at downloade og installere et browser-plugin.

Ved forstørrelse beholder vektorgrafik sin kvalitet, mens den forringes i bitmapgrafik. SVG-formatet er ikke ret udbredt på almindelige sider på nettet; her foretrækkes som regel Flash. Det understøttes dog mange steder, fx i mobiltelefoner. På Wikipedia bruges SVG-filer meget, hvilket kan være praktisk, fordi det er så nemt at gå ind i kildekoden og fx ændre sproget.

Swap/Swapping

Swap er virtuel hukommelse. Swap – eller swapping – er en teknik, der gør, at en computer kan afvikle programmer, som kræver mere RAM, end der er tilgængelig ved at bruge harddisk-hukommelse, som om det var RAM-hukommelse.

Kriteriet – for at data sendes fra RAM til harddisk – er normalt, at disse data ikke er blevet ændret eller læst for nylig. Med jævne mellemrum bliver programmer, der er landet på disken hentet ind, så de også får en chance for at blive afviklet.

Nogle operativsystemer anvender først swapping, når der ikke er mere fysisk hukommelse (fx GNU/Linux), mens andre anvender swapping mere aggressivt (hvilket Microsoft Windows gør).

Når en computer anvender swap, sænkes hastighederne væsentligt. I skrivende stund overfører de bedste RAM-typer omkring 4000MB i sekundet, mens de bedste harddiske topper ved cirka 100MB i sekundet. Vedr. bit og byte se byte! Derfor vil det tage længere tid at arbejde med en datamængde, som ligger i swap, end en, som ligger i RAM. Hvad, der er mere relevant, er, at søgetiden for RAM er væsentligt bedre end for harddiske.

I Windows håndteres swap som en fil på den partition, som operativsystemet er installeret på – typisk i C:\pagefile.sys (denne kan man imidlertid konfigurere til en anden placering, hvis man ønsker det). I GNU/Linux håndteres swap som en separat partition.

.SWF

SWF står for ShockWave Flash, som er et filformat. En Flash-animation eller Flash cartoon (dvs. tegnefilm) er en animeret film, der er skabt ved at bruge animationssoftwaren Adobe Flash. En sådan film lagres i filformatet .swf.

En SWF-fil vises typisk i en browser vha. et plug-in: Flash Player. Formatet minder om bytecode-formatet (som bruges i Java-programmer) og er dermed ikke bundet af at være afhængigt af et bestemt styresystem, lige som mange programmer er det. Det er derimod afhængigt af Adobes program, som ifølge SWF-licensen ikke må afkodes af andre programmer end dette. En animation kan laves i Flash eller ved hjælp af andre programmer, hvor det er muligt at skrive .swf-filer.

Udtrykket Flash-animation refererer ikke kun til filformatet, men også til en bestemt slags bevægelse og visuelle typer. Flash-animationer har bl.a. været brugt i tv-serier og fjernsynsreklamer.

Switch

En switch er en netværksswitch, men den kaldes ofte blot for en switch. Det er et stykke netudstyr med to eller flere porte. Switche kan fås til forskellige typer datanet: ethernet, firewire og fiber channel.

En switch sender datapakker ud forstærket – på en eller flere porte. Switche er normalt sat op til at beregne pakkens checksum – CRC – og hvis checksummen stemmer med portbufferens pakkechecksum, sendes pakken videre – dette kaldes store-and-forward. Switchen "lærer" at finde ud af hvilke porte, der skal modtage datapakkerne. De fleste switchporte kan normalt modtage og sende datapakker samtidigt – dette kaldes fuld dupleks.

Se Wikipedia for mere information om switch, herunder tekniske oplysninger!

Synkronisere

Ordet synkron er sat sammen af det græske syn, der betyder sammen, og khronos, der betyder tid. Det, der er synkront, er det, der er samtidigt.

Synkronisering er således at gøre ting samtidigt – eller at bringe flere hændelser til at ske i et tidsmæssigt afhængigt forhold. Der finder synkronisering sted i mange mekaniske og elektroniske processer.

Systemgendannelsespunkt

Et systemgendannelsespunkt er en bestemt indstilling af computeren – operativprogrammet og diverse bestemte brugerindstillinger af programmer m.v., som findes på et bestemt tidspunkt.

Opretter man et systemgendannelsespunkt, har man lagret samtlige indstillinger, som de er på dette bestemte tidspunkt. Skulle der opstå problemer med en computer efter nogle ændringer, man har foretaget, har man således den mulighed at vende tilbage til dette systemgendannelsespunkt – dette bestemte tidspunkt – hvor computer fungerede problemfrit. Man kan således betragte et systemgendannelsespunkt som en system-backup.

Systemfil

En systemfil er en fil, computeren bruger til at fungere. En systemfil kan være knyttet til operativsystemet, men en systemfil kan også være knyttet til et andet program på computeren.

Syntaks

Syntaks kommer af græske verbum: syntassein. Syn betyder sammen, og tassein betyder at stille – således at sammenstille. Syntaks handler om sætningslære.

I sprogvidenskaben er syntaks den del af grammatikken, som behandler ordenes forbindelse til sætninger, deres rækkefølge, og ordenes indbyrdes forhold. Ordet anvendes også til at referere til det sæt af regler, der knytter sig til et givent sprog. I datalogi spiller syntaks således en rolle derved, at syntaksen bestemmer elementers logiske placering i forhold til hinanden i en kommandolinie.

Stærk kode

En adgangskode kaldes på engelsk password. Det er hemmelig information, som anvendes til at kontrollere adgang til en ressource. Adgangskoden holdes hemmelig for dem, der ikke har tilladelse til adgang. De, der ønsker adgang, skal kende adgangskoden for at blive givet adgang.

Adgangskoder anvendes til at beskytte computere, operativsystemer, mobiltelefoner, tv-dekodere, hæveautomater osv. En typisk computer kan kræve adgangskoder til mange formål: logge på som bruger af computeren, hente e-mails fra servere, adgang til filer, databaser, netværk, hjemmesider og såmænd også for at læse en morgenavis online.

Adgangskoder i forbindelse med computere bruges i kombination med et brugernavn. Ved computere med et højt sikkerhedsniveau vil en adgangskode tage form af en længere tekst med specielle tegn, således at det er svært at gætte for en udenforstående. En adgangskode såsom asdf, 1234 eller navnet på husstandens kæledyr er en svag kode, der er let at afsløre for uvedkommende – hvad enten den gættes eller knækkes. For at en kode skal være stærk, skal den indeholde 6 tegn som minimum og gerne fx 12 tegn. Hertil kommer, at man bør bruge både bogstaver (små og store), tal og andre alfameriske tegn såsom ", &, $, _ (underscore) og lignende. Disse tegn og antallet af dem giver millioner af kombinationsmuligheder og gør det derfor yderst vanskeligt – hvis ikke umuligt – at knække koden.

Søgemaskine

En søgemaskine er en applikation (et program) til at hjælpe en bruger med at finde information. Det kan fx være at finde filer med bestemte data (fx ord), gemt i en computers hukommelse. Foregår søgningen på World Wide Web, kaldes søgemaskinen for en websøgemaskine. (Ofte bruges betegnelsen 'søgemaskine' fejlagtigt om linkkataloger eller Netguider).

De største og mest brugte websøgemaskiner i dag er Google, Yahoo! og Bing, der alle har indekseret flere milliarder sider, men der er stadig mange sider, de ikke kender. Andre populære websøgemaskiner er blandt andre Lycos, WebCrawler, HotBot, Excite, Infoseek, AltaVista og Picsearch.

Nogle websøgemaskiner har specialiseret sig inden for visse områder, fx Joker, der søger på nordiske sider – og Rejseoversigten, der søger rejsesider.

Udover traditionelle søgemaskiner er der en stor stigning i anvendelse af erhvervsrelaterede søgemaskiner, hvor man kan finde informationer om firmaer, produkter og serviceydelser. Her kan bl.a. nævnes Business.com, Kompass.com og BusinessGlobe.com. Uover disse findes der også menneske-redigerede websøgemaskiner (og kataloger), såsom Open Directory Project.

I Danmark er websøgemaskiner – ud over Google – såsom Jubii og Sol også populære.