SourceForge.net is dedicated to making open source projects successful.
We thrive on community collaboration to help us create the leading resource for open source software development and distribution.
With the tools we provide, 3.4 million developers create powerful software in over 324,000 projects. Our popular directory connects more than 46 million consumers with these open source projects and serves more than 4,000,000 downloads a day. SourceForge is where open source happens.
SourceForge.net is owned and operated by Geeknet, Inc., a publicly traded US-based company.
|
|
IT-ordbog
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
K |
L |
M |
N |
O |
P |
Q |
R |
S |
T |
U |
V |
W |
X |
Y |
Z
H
|
|
Hacking |
Af engelsk: Hack, som betyder at lave hak i, flænse. I fodbold: Sparke over skinnebenet. Herfra er det gået ind i computer- og internetverdenen, hvor det at bryde ind i en andens computer er lige så tarveligt, som fx at sparke en modspiller i fodbold over skinnebenet – man kan således tale om en ulovlig tackling.
|
|
|
Harddisk |
På engelsk: Harddisc eller hard drive. Harddisken er et lagringsmedie. Operativsystemet, programmerne og driverne er placeret på harddisken. Almindeligvis er også datafilerne placeret her. En harddisk har en vis levetid, hvorfor det varmt må anbefales altid at foretage en backup, det vil sige en kopi, af datafilerne. Som man siger: Rigtige mænd tager ikke backup, men de græder tit.
|
|
|
Hardware |
Det engelske ware betyder vare på dansk. Og hard betyder hård. Hardware er betegnelsen for alle de dele, en computer består af. Vi kender også udtrykket fra hårde-hvidevarer. Betegnelsen software - de bløde dele - er blevet til på baggrund af udtrykket hardware - de hårde dele. Software er betegnelsen for alle de programmer og drivere, der ligger på harddisken, og som får computeren til at fungere. Software er således blevet til på baggrund af betegnelsen hardware.
|
|
|
Hash/hashfunktion |
En hashfunktion er en særlig funktion, som bruges til at omdanne data fra normalt en stor definitionsmængde til en mindre billedmængde, fx en vilkårlig tekst til et heltal mellem 0 og en bestemt maksimal værdi. Hashfunktioner bruges bl.a. i hashtabeller og inden for kryptologi. En god hashfunktion vil fordele sine resultater så ligeligt som muligt inden for billedmængden, og dermed have så få kollisioner som muligt. Det kaldes en kollision, når to forskellige inddata giver den samme funktionsværdi.
Hashfunktioner kan bruges i forbindelse med datatransmissioner og lagermedier til at kontrollere, om data er blevet forvansket – enten ved fejl i transmissionen eller en tredieparts mellemkomst – ved foruden de originale data også at sende hhv. gemme resultatet af en hashfunktion. Til dette formål er det vigtigt at bruge en hashfunktion, som ikke giver kollisioner ved små ændringer af inddata, idet det vil nedsætte sandsynligheden for at opdage forvanskninger af data.
|
|
|
Heuristisk analyse |
Heuristisk analyse kan også omtales som adfærdsanalyse. En heuristisk analyse er i store træk en metode, som hjælper til og tillader at udforske og lære ting på egen hånd. Man høster erfaringer og gennemgår resultaterne, idet man sammenholder dem med en liste med betingelser, som skal være overholdt. Se også definitionsfil!
Er der fx tale om et antimalwareprogram, har dette en liste med oplysninger om, hvad der er tilladt på computeren, og når der så sker noget, som ikke passer med listen, blokerer programmet for hændelsen. Programmet analyserer løbende hændelser i trafikken til og fra computeren og hændelser på den, og nye varianter af kendte hændelser føjes til programmets liste. I visse tilfælde vil programmet spørge brugeren, om en hændelse skal tillades eller regnes for forbudt. Herigennem udvides listen også.
|
|
|
Hijack/hijacking |
Hijacking er kortform for DNS hijacking. DNS hijacking kan også kaldes DNS redirection. Det går ud på at forstyrre Domain Name System forespørgsler. Dette kan bl.a. lade sig gøre med malware, som tilsidesætter en computers TCP/IP konfiguration, så at den i stedet kommer til at pege på en rogue-DNS-server (rogue er engelsk for slyngel), som er under en hackers kontrol. Eller ved at modificere en DNS-server, så den ikke retter sig efter internet standarderne, men opfører sig efter hackerens ønsker.
Disse former for manipulation med TCP/IP og DNS kan tjene flere formål. Det kan fx være phishing; mere herom senere. Er det en Internet Service Provider (forkortet ISP) (på dansk: internet-udbyder), der er på spil, kan det have den hensigt at dirigere brugeren til udbyderens egen web-server, hvor der kan serveres reklamer, indsamles statistikker, eller foretages andet, der kan være i udbyderens interesse. Når det gælder en DNS-udbyder kan det handle om at blokere for adgangen til bestemte domæner; her er der tale om en form for censur.
En af – og den væsentligste af – en DNS-servers opgaver er, at oversætte et domænenavn til en IP-adresse, som applikationer skal bruge for at tilgå en internet-ressource, som fx et website. Denne funktion er defineret i en række formale internet-standarder, som definerer protokollen i en lang række detailler. DNS-servere er betroede af computere, der er koblet op på internettet, med henblik på at få den korrekte IP-adresse, som er registreret af ejeren af et givent internet-domæne.
Hovedparten af brugerne er afhængige af de DNS-servere, som deres internet-udbydere automatisk lader deres kunder bruge.
En rogue-DNS-server oversætter domænenavne på interessante websites – fx søgemaskiner, banker, mæglere, osv. – til IP-adresser på andre og forkerte websites, herunder også direkte ondsindede websites.
En zombie-computer er inficeret med trojanere, som ændrer DNS-indstillingerne, så at internet-udbyderens DNS-server bliver skiftet ud med en rogue-DNS-server. Det indebærer, at når brugeren forsøger at gå ind på et givent website, så bliver vedkommende i stedet sendt til et falsk website. Dette kaldes pharming. Hvis websiden, vedkommende dirigeres videre til, er en ondsindet en af slagsen, idet den giver sig ud for at være en ægte webside, med henblik på at tilsvindle sig følsomme oplysninger, kaldes det phishing.
|
|
|
Historik |
I en browser gemmes der en oversigt over forløbet af hændelser, dvs. websider, man har besøgt. Dette gør, at man ved hjælp af tilbageknappen – som regel placeret i øverste venstre hjørne af browservinduet – kan vende tilbage til sider, man tidligere i browsersessionen har fået vist.
|
|
|
Hjemmeside |
Hjemmeside – som er et misvisende ord – er den danske oversættelse af det engelske website. Se denne!
|
|
|
Host |
Det engelske host betyder vært. I forbindelse med IT har udtrykket host flere betydninger, men man forbinder ofte host med en ISP, Internet Service Provider, fx en hjemmeside-udbyder.
I netværkssammenhæng:
- I netværkssammenhæng er en host en computer, der er online på internettet eller et andet IP-baseret netværk.
- En hosts file er en computer-fil, som bruges til at gemme information om, hvor en internet host kan findes på et netværk.
- I operativsystemet Unix er host en kommando, eller host kan indgå i en kommandolinie.
- Internet hosting service er en service, der består af servere, som gør, at organisationer og individuelle brugere kan lægge indhold ud på internettet.
- En virtual host er software, dvs. et program, som gør, at flere DNS-navne kan dele den samme IP-adresse.
Andre betydninger:
- Terminal host er en multi-user computer eller software, som leverer en række services til computer terminaler. Betegnelsen bruges også om en computer, som leverer diverse services til mindre enheder med begrænsede ressourcer.
- En web host er en computer eller en gruppe af computere (som et website placeres på), som stiller et website til rådighed på internettet.
Ud over de ovenfor nævnte sammenhænge, hvori betegnelsen host optræder, findes der også andre. Det vil imidlertid føre for vidt at beskrive dem her.
|
|
|
Hotkey |
Se genvejstast!
|
|
|
HTML |
HTML er en forkortelse for HyperText Markup Language, som er et opmærkningssprog, der primært har til formål at strukturere indholdet på en hjemmeside. Her ud over kan HTML også få tekst og billeder til at virke som links til andre html-sider. Markup betyder at opmærke, og i hjemmesidesammenhæng vil det sige, at html definerer en tekst eller et billede, så de bliver til fx en overskrift, en tabel eller et hyperlink, når siden vises i en webbrowser som fx Firefox, MS Internet Explorer, Mozilla, Safari og Opera. Html indeholder dog også mulighed for at definere udseendet af fx overskrifter, tabeller, hyperlinks og indlejring af billeder. Html-filer bruges på internettet og især på World Wide Web.
Hver enkelt html-side kan siges at være een hjemmeside, men ofte vil det være hele den samling af html-sider, der ligger under eet domæne, der betegnes som en persons eller virksomheds hjemmeside. Et andet navn for hjemmeside er derfor websted eller fra engelsk Website eller blot Site.
Det er en udbredt forestilling, at det var amerikanerne, der opfandt internettet og html-sproget, men dette er forkert.
Html-sproget blev opfundet af to medarbejdere hos CERN-atomforskningsinstituttet i Geneve, Schweiz. Her anvendte man det, der var forløberen for internettet. Tim Berners-Lee var hovedmanden. Formålet var at give forskerne på instituttet et simpelt markup-sprog, som de kunne bruge til at dele deres forskningsresultater via internettet.
Html er baseret på SGML, Standard Generalized Markup Language, som er en international standard til opmærkning af tekster, så de kan præsenteres på forskellige fysiske enheder. SGML opmærker en tekst som fx overskrift, brødtekst, lister og lignende, men fortæller intet om, hvordan fx overskriften skal se ud. Udseendet bestemmes af den enhed, teksten præsenteres på. Samme tekst vil derfor kunne se meget forskellig ud fra enhed til enhed. Det var oprindeligt heller ikke meningen, at html skulle gøre meget ud af udseendet.
|
|
|
.htm |
Filendelsen .htm bruges til filer, der er skrevet med html, og som skal vises i en browser. I filen kan der selvfølgelig også være brugt andre kodninger, såsom css og php.
|
|
|
HTTP |
HTTP står for HyperText Transfer Protocol og er en protokol, som primært bruges til kommunikation på World Wide Web – forkortet WWW. Specifikationerne bestemmes af W3C, som står for World Wide Web Consortium.
HTTP er en protokol, der beder en server på TCP-port 80 (med mindre andet er angivet) om specifikke ressourcer. Serveren svarer med HTTP-protokolkode for at angive det overordnede resultat af anmodningen, og derefter typisk selve ressourcen – fx et HTML-dokument eller et billede eller en fejlbesked.
HTTP 1.0 er forskellig fra andre protokoller, såsom FTP, idet forbindelsen afbrydes, efter at den ønskede opgave er udført – eller en serie af opgaver er udført. Dette er ideelt for WWW, hvor der henvises til sider på tværs af webservere. Det kan dog skabe problemer for programmøren, da der kan være behov for at kende brugerens nuværende situation på serveren. Dette kan registeres i en såkaldt cookie. HTTP 1.1 kan opretholde forbindelsen.
HTTP kan også køre over en SSL-forbindelse – kaldet HTTPS – hvilket gør HTTP-transmissionen krypteret, så længe den forstås på begge sider af forbindelsen.
|
|
|
HTTPS |
HTTPS er en krypteret udgave af HTTP. Til krypering bruges protokollen TLS (eller SSL). HTTPS er en protokol på internettet, der oftest bruges i forbindelse med tjenester, hvor kun afsender og modtager må kende meddelelsen, fx netbanker, kreditkort-betaling via internettet og/eller tilmelding, hvor CPR-nummer skal opgives.
HTTPS er primært brugt til at forhindre uvedkommende fra at opsnappe data, der kommer fra webserveren til klienten. HTTPS kan således forhindre de såkaldte "man in the middle" angreb.
|
|
|
Hyperlink |
Hyperlink omtales også blot som link. Et link muliggør, at man kan klikke på en tekst eller billeder på en webside og derved komme et andet sted hen; det kan være til en anden side på websitet, til et andet website, eller det kan være mhp. at afvikle et program eller at downloade noget.
Link er et engelsk fremmedord og betyder forbindende led, lænke eller henvisning. Links (eller linkene) er det, der får internettets hjemmesider til at hænge sammen til en form for helhed – et net. På dansk bruges undertiden også ordet lænke. Det at lave links hedder "at linke" og "jeg linker".
|
|
|