SourceForge.net is dedicated to making open source projects successful.

We thrive on community collaboration to help us create the leading resource for open source software development and distribution.

With the tools we provide, 3.4 million developers create powerful software in over 324,000 projects. Our popular directory connects more than 46 million consumers with these open source projects and serves more than 4,000,000 downloads a day. SourceForge is where open source happens.

SourceForge.net is owned and operated by Geeknet, Inc., a publicly traded US-based company.



IT-ordbog

A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | O | P | Q | R | S | T | U | V | W | X | Y | Z




J

 

Java

Java er et programmeringssprog, som er inspireret af programmeringssproget C++. Java er objektorienteret. Sproget blev udviklet af softwarefirmaet Sun, som siden er blevet opkøbt af Oracle.

Java er også navnet på en Virtuel Maskine (skrevet i Java), som er beregnet til at køre programmer skrevet i programmeringssproget Java, men programmet er ikke kun begrænset hertil.

Java er blandt andet kendetegnet ved, at et program skrevet i Java kan afvikles på ethvert operativsystem, hvis dette har en Java virtuel maskine, og det har stort set alle moderne systemer.

Java var i de første år (fra 1995) mest kendt for sloganet 'write once, run anywhere'. Siden er programmet primært blevet kendt for de mange Java-applets – dvs. små programmer med begrænsede rettigheder, som kan køre integreret på en hjemmeside.

Som svar på Javas dominans på serverområdet kom Microsoft med deres .NET platform. .NET har imidlertid ikke opnået samme popularitet som Java.

Java Platform udgøres af flere programmer, der tilsammen gør platformen i stand til at klare en mangfoldighed af opgaver, fx Java compiler – der konverterer Java kildekode til byte-kode – og Java Development Kit. Java Runtime Environment – forkortet JRE – komplementerer Java Virtual Machine (JVM) med en just-in-time (JIT) compiler, hvilket gør, at byte-kode straks oversættes til maskinkode.

 

Javascript

Javascript er ikke det samme som Java. Trods navnet har JavaScript ikke meget andet end en vis syntaksmæssig lighed med programmeringssproget Java. At navnene minder om hinanden har mere historiske og kommercielle årsager end tekniske. JavaScript er et registreret varemærke tilhørende Oracle.

JavaScript er et objektorienteret scriptsprog, der er bedst kendt som det sprog, de fleste moderne webbrowsere forstår, og som følgelig bruges til at skabe dynamiske websider. Sproget blev oprindelig introduceret i web-browseren Netscape Navigator, som i dag lever videre i browseren Firefox.

 

.JPG

Fil-endelsen .JPG kan også skrives .jpeg – men har en fil fået fil-endelsen .JPG, må man også skrive dette, når man siden refererer til den – og vice versa for fil-endelsen .JPEG.

I computersammenhæng er fil-formatet .JPG en af de hyppigst anvendte måder at komprimere billeder i digital form på. En datafil indeholdende et billede i en jpeg-komprimeret form omtales normalt som en JPEG-fil.

JPEG står for Joint Photographic Experts Group, som er en organisation, der foreslår standarder for digital repræsentation af fotografiske billeder.

Komprimeringsmetoden JPEG specificerer en måde, hvormed rasterbilleder kan afbildes som en (kortere) datastrøm af bytes, men ikke, hvordan disse bytes bliver indkapslet af et filformat (eller anden form for datalager).

JPEG komprimeringsmetoden er en såkaldt ikke-tabsfri komprimeringsmetode, hvilket betyder at metoden taber information ved komprimeringen. Filformatet kaldes almindeligvis JPEG-filformatet, men faktisk er det standarden JFIF – som står for JPEG File Interchange Format – som specificerer, hvordan en datafil dannes ud fra den JPEG-komprimerede form af et billede. Så når man almindeligvis omtaler en billed-fil som en JPEG-fil, mener man i som oftest en JFIF-fil. JPEG – eller rettere JFIF – er det mest anvendte filformat til at lagre eller overføre digitale fotografier på World Wide Web og i digitalkameraer.

Idet JPEG benytter tabsgivende datakompression, er formatet ikke så godt til at repræsentere linjer dannet af pixels med få farver/nuancer. Her kan det være mere nyttigt at anvende PNG eller GIF. GIF anvender max. 8 bits per pixel og kan derfor repræsentere højst 256 forskellige farver/nuancer. Derfor er GIF ikke velegnet til farverasterbilleder, men PNG kan derimod have ligeså mange detaljer som JPEG. PNG garanterer – i modsætning til JPEG – en tabsfri kompression af et rasterbillede.

 

JRE

Se herom under Java!

 

Junk

Stort set det samme som Trash. Engelsk for bras, ragelse, skrammel. Også kaldet junk-files. I et engelsksproget email-program bruges mappen Junk til spam-mails.

Junk og trash bruges af og til lidt i flæng. Men skal man være nøjeregnende, refererer betegnelserne til de forskellige typer "affalds-filer".

Filer, der ikke længere er brug for, og som blot skal fjernes, smides ud, det vil sige placeres i Papirkurven, hvis ikon ses på Skrivebordet. Dette kan gøres manuelt eller ved en diskoprydning.

Se evt. også crapware!


Til toppen af siden!


Du er velkommen til at skrive i min Gæstebog. Måske vil du gerne skrive en hilsen, gøre opmærksom på et godt program, eller måske har du ris eller ros til dette website.

W3C Community Groups Growing Source of Web Innovation.


Wikipedia, Den Frie Encyklopædi, om World Wide Web Consortium


The Open Source Initiative (OSI) is a non-profit corporation with global scope formed to educate about and advocate for the benefits of open source and to build bridges among different constituencies in the open source community.



© 2011 - 2012  –  www.pc-husholdning.net
Opdateret d. 9.11.2012