IT-ordbog

N

Navneserver

DNS er en forkortelse for Domain Name System, men dette har også relation til Domain Name Server og Domain Name Service.

En DNS-server eller navneserver er en server placeret på et IP-baseret datanet, der tager sig af oversættelsen af de navne man normalt arbejder med på Internettet.

Kommunikation over et IP-baseret datanet kan kun foregå ved hjælp af disse IP-adresser — ligesom telefonnumre. En DNS-server kan sammenlignes med en telefonbog med et alfabetisk register.

Navne-serverens arbejde er at oversætte navne – som mennesker har lettere ved at huske – til de éntydige IP-adresser, der er nødvendige for netværkets funktionalitet. Fx indtastes et dns-navn i en browsers adressefelt – eller det skrives bagved @-tegnet i en epost-adresse.

Domænenavnet: wikipedia.org har IP-nummer 208.80.152.2 – og skriver man dette i en browsers adressefelt, ledes man direkte til wikipedia.org uden brug af en navneserver.

Tidligere kunne man kun anvende det engelsk/amerikanske tegnsæt ved definition af domænenavne. Det blev ændret i 2004 således, at bla. danske tegn er tilladte – fx er det lidt lettere at huske: værløse.dk i stedet for vaerloese.dk

Uddelegering og administration af domænenavne varetages i Danmark blandt andre af DK Hostmaster A/S. Det var tidligere gratis, men der opkræves nu et mindre årligt gebyr for leje af et domænenavn.

Netværk

Et netværk er i IT-sammenhæng et datanet eller computernetværk. Det er en samling computere forbundet af netværksudstyr, så de kan udveksle data.

Enheder, som genererer eller er sidste modtager, kaldes datanet-værter. Den fysiske forbindelse mellem computerne kan være udgjort af forskellige medier – mediet kan være et elektrisk kabel (kobber), en optisk fiber (lys), eller det kan være trådløst (radio).

Datanet er normalt opbygget som en stak af protokoller – til indeling i lag benyttes OSI-modellen. Lagdelingen muliggør forskellige underliggende protokollers samarbejde, så det fx er lige meget, om man bruger en ISDN- eller en ADSL-forbindelse eller en anden forbindelse til at komme på internettet.

Netværkskort

En plade med den elektronik, en computer bruger for at være online på internettet. Netværket er i denne sammenhæng internettet, men det omfatter også et eventuelt internt netværk. Fx på en arbejdsplads kan computere, printere og databaser være forbundne med hinanden.

NFS

NFS står for Network File System. Det er en filsystem-protokol, som i 1984 blev udviklet af Sun Microsystems. Firmaet blev siden opkøbt af Oracle. Ved hjælp af NFS kan en bruger tilgå filer over et netværk på en måde, som ligner den, man bruger, når man tilgår filer på ens egen PC. NFS bygger – lige som mange andre protokoller – på Open Network Computing Remote Procedure Call System – forkortet ONC RPC. NFS er en åben standard, som er defineret i RFC, hvorfor det er muligt at implementere protokollen.

Nøgle

I forbindelse med kryptering er en nøgle den information, som sætter en person i stand til at kryptere og dekryptere en tekst. Nøglen til disse to operationer kan være forskellig - – i dette tilfælde er der tale om asymmetrisk kryptering. Nøglen kan tage mange former. Det kan være et tal i Cæsaralgoritmen – det vil sige, hvor mange pladser der flyttes – eller det kan være en kodebog til en række bits i moderne kryptering. Nøgler bruges også i andre kryptografiske algoritmer, som digitale signaturer og message authentication codes – forkortet MACs.

En nøgle bruges i visse sammenhænge i betydningen adgangskode – på engelsk: et password. Her er der ikke tale om en kode i kryptologisk forstand, idet adgangskoden typisk processeres af en hash-funktion og sammenlignes med et lagret resultat. I mere sofistikerede adgangskode-systemer er adgangskoden dog mere en nøgle i kryptologisk forstand, fx i forbindelse med challenge-response protokoller.

Med moderne kryptering er det svage led ofte de anvendte krypteringsnøgler. Til symmetrisk kryptering kan en nøgle på omkring 10 tegn – hvilket svarer til 80 bits – være meget sikker, forudsat den består af tilfældige tegn. Uheldigvis er det de færreste, der bruger den slags nøgler, hvis de selv skal vælge. Brugervalgte kodeord kan nemlig ofte afsløres med et ordbogsangreb.

Asymmetriske algoritmer stiller endnu højere krav til nøglerne. Ti vrøvleord på over 7 tegn hver vil give en god nøgle, men den er til gengæld svær at huske.

På grund af amerikanske regler om eksport af stærk kryptering er der frigivet mange produkter og computerprogrammer, der har indbyggede begrænsninger i nøglelængderne – i visse tilfælde ned til 40 bits. Derfor er det muligt at finde nøglen inden for en overskuelig tid alene ved at lade en computer afprøve samtlige mulige nøgler fra en ende af; dette kaldes brute force-angreb – på engelsk: brute force attack. Restriktionerne er stort set ophævede, men mange af de berørte programmer bruges endnu i vid udstrækning.