IT-ordbog

I

ICANN

Organisation ICANN, der har hjemsted i USA, står for den overordnede styring af det officielle rodservernetværk DNS. ICANNs servernetværk består af 13 servere, hvoraf de fleste er placerede i USA, men der er servere i alle verdensdele. I 2010 har ICANN også placeret en server i Danmark. Solido Hosting står for driften af serveren, som er placeret i Interxions datacenter i Ballerup. Som med almindelige domæner er der en primær server og en række sekundære servere.

Se evt. også ORSN!

Icon

Se ikon!

ID

ID er i IT-sammenhæng en forkortelse for "Digital IDentity". ID repræsenterer et sæt af erklæringer, som kendetegner eet digitalt subjekt til forskel fra andre.

Digital identitet kan være flere ting. Det kan fx være:

• Federated identity, dvs. en en persons identitet, som består af vedkommendes bruger-informationer på tværs af flere forskellige systemer
• Identity management, dvs. en identitetskontrol, som identificerer individer og kontrollerer disses adgang til ressourcer ved at lægge restriktioner på dem
• identitet i forb. m. objekt-orienteret programmering. Et objekt har et unikt ID, som identificerer det til forskel fra andre objekter
• Online identity er en social identitet, som en person bruger i online communities og på websites

Identitet

Se under ID!

Identitetstyveri

Identitetstyveri er betegnelsen for misbrug af en andens identitet.

Det, der kan stjæles, er cpr-nr, navn, adresse, brugernavne, adgangskoder, kreditkortoplysninger etc. Begrebet identitetstyveri er derfor i juridisk forstand fejlagtigt, eftersom en identitet ikke er en materiel tilhørighed men et immaterielt fænomen, og således ikke kan stjæles. Fænomenet burde hedde identitetsmisbrug. I korrekt jurdisk terminologi modsvares begrebet af fx dokumentfalsk og bedrageri.

IEC

IEC står for International Engineering Consortium. IEC er et data-protokol-standardiseringsorgan. Problemet er, at i computerens verden er der mange forskellige måder at gøre det samme på. Når IEC fastlægger en standard, vil mange producenter følge den, og dermed vil disse produkter kunne fungere sammen. IEC har stået for mange af de vigtigste standardiseringer for computeren.

Ikon

Et ikon er et lille symbol, som repræsenterer et program eller en fil i en computer. Ikoner er bl.a. placeret på skrivebordet (desktop) fx i Windows.

Ved at klikke på ikonet kan brugeren udføre forskellige handlinger, som at åbne, flytte eller slette programmet eller filen, som ikonet repræsenterer.

Data-ikoner kan også være placeret i en værktøjslinje i et program, så brugeren kan aktivere forskellige funktioner i programmet ved at klikke på de respektive ikoner.

Image

Se disk-image!

Image map

En image map – i HTML og XHTML – er en liste over koordinater, som refererer til et bestemt billede. Denne liste laves mhp. hyperlink-positioner (på billedet) til givne destinationer. Et program, der kan lave en image map, kaldes ofte for en image mapper.

Sådanne hyperlink-positioner er et alternativ til normale hyperlinks og billed-links (billeder som links). Man kan fx have et verdensbillede, hvor man kan klikke på hvert enkelt land for at gå til en side med information om landet.

IMAP

IMAP står for Internet Message Access Protocol. (IMAP blev tidligere kaldt for Interactive Mail Access Protocol).

IMAP er en datanetprotokol, der i lighed med POP3 benyttes til at få adgang til email fra en email-server. IMAPS er IMAP med kryptering.

De fleste email-klienter kan konfigureres til at give adgang til email enten via POP3- eller IMAP-protokollen. Ved POP3 hentes email ned til email-klienten og slettes derefter fra email-serveren. Ved IMAP eksisterer et ægte client-server-forhold, idet emails bliver på email-serveren, og email-klienten giver besked til serveren om, hvad den ønsker, der gøres ved en given email. Eksempelvis kan man på en IMAP-email-server oprette andre mapper, som emails fra indbakken kan flyttes over i, eller emails kan slettes osv.

Fordelen ved IMAP er, at brugeren kan se alle sine emails fra en vilkårlig email-klient eller endda benytte flere forskellige email-klienter uden, at emails, der allerede er læst og hentet ned, skal flyttes.

Både POP3- og IMAP-klienter benytter SMTP-protokollen til at sende e-mail.

Import

Se export!

Indlejre

At indlejre er den danske gengivelse af det engelske embed; se denne!

Indsætningspunktsmarkør

Indsætningspunktsmarkøren forveksles af og til med cursoren – på dansk: markøren.

I de fleste brugerflader eller teksteditorer er indsætningspunktsmarkøren (med gammeldags ASCII-blokgrafik) en bundstreg – som evt. også kan blinke – eller et massivt rektangel.

I moderne grafiske computermiljøer er det en lodret linje – som evt. også kan blinke – som indikerer, hvor tekst vil blive placeret, når den skrives eller sættes ind.

Installere

At installere betyder at indsætte, at indrette. Ordet er sammensat af det latinske 'in', som betyder deri, ind – og det latinske 'stallare', som betyder at sætte.

I sammanhæng med IT og computer taler man om at installere et program. Et program kan hentes fra en cd eller fra internettet (downloades) og installeres på computeren. Det er almindeligvis operativsystemet, der installerer et program.

Interface

Ordet interface er sammensat af inter, som er latin og betyder mellem, og face, som er engelsk og betyder ansigt, (over-)flade. Interface er det software, som er mellem to computere eller mellem menneske og computer. Se også brugerflade!

Interlacing

Interlacing er den metode, der anvendes, når et bitmap-billede skal afkodes. Det fungerer på den måde, at når computeren opbygger billedet, opbygger den først et grovkornet billede, og efterhånden som informationerne modtages, bliver billedet forsynet med flere og flere detaljer, indtil det er bygget helt op.

Interlacing kan være hensigtsmæssig, hvis man modtager et billede fx fra et website via en langsom internetforbindelse. Når man har fået det første indtryk af billedet, kan man beslutte, om man vil fortsætte eller afbryde og fx gå videre til et andet billede. Men med de hurtige internet-forbindelser, der er almindelige i dag, er interlacing knap så vigtig, fordi billeder uploades (næsten) straks til skærmen. En anden form for interlacing er den, hvor billedet afkodes og opbygges på skærmen linie for linie.

Interlacing understøttes af blandt andre følgende formater: GIF, PNG og JPEG.

Internet

Et internet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen. Ofte taler man om internettet, der så betegner et globalt netværk af datanet-værter – værter forstået som computere af enhver slags. Internettet og World Wide Web forveksles ofte med hinanden, men selv om de to ting er nært forbundne med hinanden, er det ikke det samme. World Wide Web er et hypertekst-system, der formidles via internettet.

Internettet, som har nået større udbredelse inden for de sidste ti år, er en af de vigtigste opfindelser fra det 20. århundrede – ikke, fordi internettet i sig selv er noget teknisk vidunder, men på grund af de store konsekvenser, det allerede har fået for vores tilværelse.

Internettet har stor samfundsmæssig betydning, blandt andet på områder som international vidensdeling, kommunikation, handel, mediebranchen og sociale netværk. Websites har gjort det muligt at hente information fra hele verden. Email, Voice over IP og chat har allerede delvist erstattet breve og den traditionelle telefon. Internetmedier har trukket læsere og annoncer væk fra aviser og magasiner, og Video on demand er begyndt at være et alternativ til TV. Brancher som banker, rejsebranchen, forlag og boghandlere samt pladebranchen har fået vendt op og ned på den måde, kunderne betjener sig selv på, eller måden, de køber varer. Samtidig benytter millioner diverse sociale netværk til at holde forbindelse og kommunikere med familie, venner og kolleger.

I det øjeblik en teknologi bliver web-baseret, opnår den en potentiel brugermasse, som er lig med antallet af brugere på nettet. Derfor er det flere gange i de forløbne år set, at en ny teknologi eller et begreb er blevet verdensberømt i løbet af ganske kort tid. Dette fænomen har blandt andet medført en IT-boble i slutningen af 1990'erne, hvor mange firmaer og koncepter blev overvurderet og gik konkurs, netop fordi det er så svært at vurdere en idés potentiale på internettet.

Her er en liste over en række af de ting, som internettet bl.a. har ført med sig:

• Søgemaskiner
• Websites
• E-mail
• Chats
• VoIP
• Netbanking
• Online booking
• Video on demand
• Radio og TV over internettet
• Nethandel

På Wikipedia kan man få mere information om internettet, herunder også tekniske oplysninger.

IP

IP står for Internet Protocol. Denne protokol er det, som afvikler intetnettrafikken. Indtil nu har det været IPv4 – Internet Protocol version 4 – som man har ment med IP, men denne vil i de kommende år afløses af IPv6.

Se evt. også IP-adresse!

I IPv6 er adressernes størrelse udviddet til 128 bit. Det betyder at der i stedet for er 2128, eller 3,403 × 1038, tilgængelige adresser. Med en verdensbefolkning på cirka 6,6 milliarder svarer det til cirka 5,1 × 1028 adresser per person, og for yderligere overdrivelse svarer antallet til 6,67 × 1027 adresser per kvadratmeter på hele jordens overflade. Dette er flere adresser, end vi nogensinde kommer til at få brug for, og det betyder, at selv de mindste elektroniske kommunikationsredskaber vil kunne få deres egen IP-adresse. IPv6 tilbyder desuden flere tekniske fordele foruden det større adresserum. Du kan læse mere om IP-adresser her.

Internetprotokollen forekommer i flere varianter. Her skal nævnes de to mest relevante:

• IPv4 har været anvendt siden begyndelsen af 1980'erne med stor succes over hele verden, men dog er der IP-adresse-mangel, så man næsten overalt bliver nødt til at anvende private IP-adresser – disse knyttes til et IP-nummer.
• IPv6 formodes indført over hele verden i årene fremover. Kina og Japan er langt fremme med at anvende den. Denne protokol har mange gange flere IP-adresser end IPv4, og dette er den primære drivkraft til at migrere til IPv6.

IP-adresse

IP står for Internet Protocol. IP-adresse kaldes ofte også for IP-nummer. En IP-adresse – dvs. en Internet Protokol-adresse, eller mindre korrekt en IP – er et unikt nummer, som netværksenheder (fx computere) bruger til at kommunikere med hinanden over Internet-protokollen. Alle enheder, der skal kommunikere på IP-laget – bl.a. computerservere, routere, netværksprintere, internet-Telefaxmaskiner, IP-telefoner – skal have deres egen unikke adresse. Dette sikrer, at kommunikationen mellem de forskellige enheder ikke bliver blandet sammen. Ligesom vejnavne og telefonnumre identificerer individuelle bygninger eller telefoner, identificerer IP-adresser en opkobling med en netværksenhed.

IRC

IRC står for Internet Relay Chat. Det er et virtuelt mødested på WWW, hvor folk fra hele verden kan mødes og skrive – chatte – med hinanden. Brugeren anvender et klientprogram, som forbinder sig med en server i et givent IRC-netværk. Alle servere i et IRC-netværk er koblet sammen og videresender beskeder fra bruger til bruger på netværket. Man kan deltage i gruppediskussioner på en af de utallige IRC-kanaler, på et af de mange store og små IRC-netværk eller bare skrive privat med familie eller venner, hvor de end befinder sig i verden. Hele spektret af menneskelige interesser, idéer og emner findes på IRC.

ISO

ISO står for International Organization for Standardization. Det er en international standardiseringsorganisation, som er sammensat af repræsentanter fra forskellige nationale standardiseringsorganisationer. ISO blev oprettet 23. februar 1947 med det formål at udbrede verdensomspændende proprietære, industrielle og kommercielle standarder. Hovedkvarteret ligger i Geneve, Schweiz.

ISO finansieres ved en kombination af:

• Organisationer, der leder specifikke projekter eller udlåner eksperter til at deltage i det tekniske arbejde.
• Medlemsbetalinger fra medlemsorganer – det nationale hovedorgan, der bedst repræsenterer den nationale standardisering i medlemslandet. I Danmark er det Dansk Standard. Disse medlemsbetalinger er proportioneret i forhold til hvert lands bruttonationalprodukt.
• Salg af standarder.

ISP

ISP står for Internet Service Provider, som er engelsk og betyder en internetudbyder. Det er som oftest et privat firma, som sælger internetadgang til firmaer og private.

Internetudbyderen har typisk et eget netværk med forskellige adgangspunker. For xDSL forbindelser vil det være på den nærmeste telefonscentral, hvor internet trafikken ledes over i en såkaldt Trunc, som er indgangen til udbyderens eget net. Her vil trafikken blive samlet og ledt gennem udbyderens net til hans forbindelse til det egentlige internet. Dette er årsagen til, at man på en abonnentsledning ikke altid opnår den lovede hastighed, da de samlede hastigheder ikke matches på den interne forbindelse. Ved modemadgang har internetudbyderen en modempool, hvor opkaldet ledes til et frit modem og forbindes til udbyderens net og dermed internettet.

Internetudbyderen tilbyder som oftest en række services som fx DNS, nyhedsgrupper, SMTP, mail- og webhosting. Internetudbydere kan både være statsejet og non-profit, og/eller privatejet og profit.

Internetadgang kan blandt andet leveres via:

• Modem, hvilket er en fast forbindelse via PSTN. Hastighederne ligger på typisk mellem 1,2 kbit/s til 55,6 kbit/s.
• ISDN, hvilket er en fast forbindelse via PSDN. Hastighederne ligger på typisk mellem 64 kbit/s til 128 kbit/s.
• ADSL, hvilket er en overlejret telefonledning. Hastighederne ligger på typisk mellem 128 kbit/s til 8 Mbit/s.
• ADSL2/2+, hvilket er en overlejret telefonledning. Hastighederne ligger på typisk mellem 2 Mbit/s til 20 Mbit/s.
• Ethernet, hvilket er en fast ethernet forbindelse. Dette er en forbindelse, som er hurtig eller meget hurtig.
• Trådløs forbindelse – Fixed Wireless Access – som er en fast trådløs forbindelse med hastigheder op til 32 Mbit/s.
• WiMAX – trådløs forbindelse – med hastigheder op til 70 Mbit/s. Denne er primært tilgængeligt i byer. (Maksimal teoretisk afstand fra sender til enhed er 100 km., men i praksis dog 50 km.)
• Wi-Fi – en trådløs forbindelse – med hastigheder op til 55 Mbit/s. Wi-Fi er kun tilgængeligt i byer.
• Lysleder/Fiber – en fast forbindelse via nedgravet Lysleder. Hastighederne kan dybest set variere mellem 128kbit/s til 100 Mbit/s. I offentlige institutioner og i erhvervene kan man typisk få større forbindelser, fx med 200 Mbit/s.

Bemærk, at hastigheden af ens forbindelse kan variere meget, hvis man bruger en trådløs forbindelse bagved en kabelforbunden internetadgang.

IT

IT står for InformationsTeknologi. IT dækker et bredt felt, der omfatter teknologi og andre aspekter af styring og behandling af information i større organisationer. Langt det meste informationsteknologi er i dag digital informationsteknologi. Centrale begreber er software og hardware.

Særligt omfatter IT brug af computere til indsamling, lagring, behandling, overførelse og præsentation af information. Derfor kaldes folk, der arbejder med computere, ofte for IT-konsulenter og en afdeling, der beskæftiger sig med IT, for en IT-afdeling. Betegnelsen bruges også i navnet IT-Universitetet i København.

Digital informationsteknologi har tidligere heddet EDB – som står for Elektronisk DataBehandling. Nogle har i tidens løb brugt forkortelsen IKT, som står for Informations- og Kommunikationsteknologi, men denne forkortelse har aldrig vundet større udbredelse.

Det teoretiske studie af digital informationsteknologi kaldes på nogle universiteter for datalogi.