IT-ordbog

W

WAN

WAN står for Wide Area Network. Det er et netværk, der strækker sig over store geografiske områder. Internettet er fx det største WAN, der findes.

Der er også private WAN, som hovedsageligt består af to eller flere LAN-netværk, som er forbundet med hinanden. Man kan fx forestille sig en virksomhed med et kontor i Danmark og et i USA, hvor der et opsat et LAN-netværk i begge ender. De kommunikerer med hinanden gennem lejede linjer og former tilsammen et WAN. Et WAN kan således bruges til at forbinde computere i een del af verden med dem i en anden del i verden sådan, at brugerne fra de forskellige dele af verden kan kommunikere med hinanden.

Mange WAN er bygget til en organisation eller et firma. WAN benytter faciliteterne, der leveres af en serviceudbyder, fx en internetudbyder eller et telefonselskab. Hovedformålet med et WAN er at etablere en sikker, hurtig og pålidelig kommunikationskanal blandt mennesker, der er langt fra hinanden.

Wide Area Networks bruger mange forskellige typer af netværksenheder såsom WAN-switche, access-servere, CSU/DSU, modemmer, ISDN-terminal-adaptere, routere, multiplexere, ATM-switche og andet. Et eksempel på et WAN er SURFnet – som er et forskningsnetværk i Holland – der forbinder universiteter og forskningscentre med hinanden.

WebDAV

WebDAV er engelsk og står for Web-based Distributed Authoring and Versioning. Det er en udvidelse af HTTP-protokollen og giver web-redaktører mulighed for at samarbejde om det at forfatte, redigere og udgive et website på et remote (fjernt beliggende) IT-system med anvendelse af versionskontrol.

Det kan også betragtes som et net-orienteret filsystem, der er tilpasset internet. Mere populært kan man sige, at HTTP giver brugerne læseadgang, medens WebDAV giver brugerne skriveadgang.

Webmail

Webmail er en online email-løsning. De applikationer, man anvender, samt ens email, er placeret på en computer dvs. en server og ikke på ens egen.

Når man tilgår sin webmail, gør man det gennem sin browser. Det er også gennem browseren, man læser og skriver e-mail.

Webmail bliver typisk tilbudt af internet-baserede firmaer, som i de fleste tilfælde også bruger ens information til markedsføring.

De fleste webmail-tjenester tilbyder følgende muligheder:

• Oprettelse af mapper
• Filtrering af e-post til forskellige mapper.
• Papirkurv – til at slette e-mail.
• Adressebog – til at gemme oplysninger om venner og bekendte.

Nogle webmail-tjenester tilbyder desuden følgende:

• Beskyttelse mod spammail.
• Posthentning med POP3.
• Beskyttelse mod virus.
• Ordbog til opslag når man skriver en meddelelse.

Der er en del konkurrence på området. Udbyderne af webmail-service forsøger at overgå hinanden, dels hvad angår gratis plads til emails, dels hvad angår en række applikationer såsom en lille kontorpakke (tekstbehandling, regneark osv.), integration med andre tjenester såsom sociale netværk, chat, VoIP osv., samt online fotoalbums evt. med tilhørende billedredigeringsapplikation.

"Kampzonen" er på det seneste også blevet udvidet til at omfatte integration med cloud storage, hvor de to vel nok bedst kendte "kombattanter", MSN Hotmail og Google Gmail, hidtil har tilbudt 5 MB hhv. 7 MB cloud storage. Microsofts MSN Hotmail har haft en faldende markedsandel i de senere år sandsynligvis pga. de generende reklamer og bannere, men Microsoft har nu lanceret Outlook.com, som ikke er "plaget" af reklamer og bannere og er forsynet med (angiveligt) ubegrænset plads. Denne webmail-løsning er integreret med Facebook og Twitter, og det forlyder, at Skype også vil blive integreret med løsningen.

Man kan argumentere både for og imod disse webmail-løsninger. P.d.e.s. kan man ikke tilgå sin email, hvis nettet eller tjenesten er nede, hvilket en traditionel email-løsning med et email-program ikke bliver påvirket af. Man risikerer heller ikke, at ens adfærd på nettet bliver overvåget via cookies/spyware. Dette har i de senere år været omtalt meget i pressen, især hvad angår Google og Facebook. P.d.a.s. kan man tilgå sin email-korrespondance fra en hvilken som helst computer – man er ikke afhængig af, at man har sin computer ved hånden. Man risikerer heller ikke, at ens emails går tabt i tilfælde af fx harddisk-nedbrud.

Der findes andre løsninger mht. email. Dels tilbyder de fleste internet-udbydere – se ISP – også gratis email-konti, herunder også webmail, med tilhørende lagerplads, dels findes der andre webmail-udbydere som fx Yahoo! Danmark og Jubii Mail.

Website

Et website har flere alternative navne – det kaldes fx også et netsted eller et site. Et website er en samling af websider – dokumenter, samt en række forskellige ressource-filer m.m. – der er gjort tilgængelige på WWW via dataprotokollerne HTTP og HTTPS. Et website tilgås vha. en browser.

Ordet 'hjemmeside' er misvisende, dels fordi det refererer til een side, og dels fordi det refererer til noget, der er hjemme, hvilket det ikke er, eftersom websiden er lagt ud på World Wide Web.

Websiderne på sitet vil typisk blive gjort tilgængelige gennem hovedsiden. Alle websider er normalt fysisk set samlet på den samme server og kædet sammen i strukturer vha. hyperlinks.

Den mest enkle form for et website er, når det er sammensat af websider, der er skrevet i HTML. Helt grundlæggende kan en HTML-side indeholde tekst og billeder, men dertil kan der være indlejret forskellige andre medieformater – lyd, video, småprogrammer, animationer m.v. – som browseren via plug-ins kan afspille som en del af den enkelte sides indhold.

Opbygningen af et website kan udføres i HTML og kun det. Men et mere avanceret website kan implicere flere sprog. Fx kan HTML – eller XHTML – udgøre strukturen eller skelettet bag hjemmesiden, medens CSS kan benyttes fra eksterne filer til at designe, formatere og give siden sit layout. XML kan benyttes til at indeholde data, som skal hentes ind i HTML-dokumentet og præsenteres.

Et website vil ofte være styret af en enkelt person eller af en organisation (af en eller anden art). Den, der har ansvaret for et website, kaldes ofte: webmaster. Et website har som regel et afgrænset emne eller et specifikt formål. Men der findes også websites, hvis indhold kan være vanskeligt at beskrive, og hvis formål kan være vanskeligt at definere.

Whitelist

En whitelist eller hvidliste er en liste, som indeholder tilladte (eller ønskede) elementer. En whiteliste er ledsaget af en blackliste, som indeholder ikke-tilladte elementer. Derimellem kan sagtens findes mange elementer, som hverken er tilladte eller ikke-tilladte (eller ønskede eller uønskede). Både whiteliste og blackliste er et udtryk for, at den engelsksprogede IT-terminologi vinder indpas i det danske sprog.

Wiki

En wiki er et website, hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre. En wiki er en moderne teknologi (betegnet web 2.0), som muliggør, at mange brugere i fællesskab opbygger indhold og viden. En wiki sætter grupper i stand til at organisere og dele indhold og viden på en organisk og fri måde. Wiki er kort form af wiki wiki, som betyder hurtig på hawaiiansk og udtales viki på dansk.

En wiki bruger typisk et simpelt opmærkningssprog til at formatere teksten med. Nogle wikier tilbyder dog WYSIWYG funktionalitet, så en bruger ikke behøver sætte sig ind i det anvendte opmærkningssprog, fx HTML, før wikien kan anvendes.

Indtastede ændringer og tilføjelser er for nogen wikiers vedkommende umiddelbart tilgængelige, uden at indholdet bliver gennemlæst af andre, dvs. også uden at ændringerne er blevet explicit accepteret eller godkendt først. Den resulterende samling af hypertekstdokumenter – også kaldet enten wiki eller WikiWikiWeb – er typisk produceret af adskillige brugere.

Mange wikier kan med det samme genkendes på deres brug af WikiOrd. Disse produceres ved at bruge stort startbogstav for hvert ord og fjerne mellemrummene mellem ordene; dette medfører, at frasen automatisk laves til et link. Ellers kan der være en knap eller en tekst, der hedder edit – dvs. redigér – som tillader at redigere i siden med det samme, og uden at man skal søge om lov.

Wikipedia

Wikipedia er en encyklopædi med åbent indhold skrevet i samarbejde mellem sine brugere. Navnet er en sammentrækning af ordene wiki, som betyder hurtig på hawaiiansk, og det engelske encyclopedia, som betyder encyklopædi. Wikipedia styres af Wikimedia, som er en non-profit fond oprettet specielt til formålet. Wikimedia's website.

Wikipedia blev påbegyndt med den engelske udgave af Larry Sanger og Jimbo Wales den 15. januar 2001. Den danske udgave blev påbegyndt den 1. februar 2002.

I januar 2004 indeholdt Wikipedias sprogudgaver tilsammen cirka 400.000 artikler, hvoraf knap 200.000 artikler var på engelsk. I august 2009 havde Wikipedia mere end 13,7 mio. artikler, hvoraf den engelsksprogede version var størst, da den samme år rundede 3 millioner artikler.

Wizard

En wizard er et stykke software – dvs. et program, eller man kan kalde det for en "set-up-assistent" – som guider brugeren igennem en række af dialogbokse, som hjælper brugeren til fx at installere et program eller foretage nogle indstillinger på computeren. Opgaver, som kan være komplekse, uvante eller ukendte, kan på denne måde blive lettere at gennemføre.

Disse wizards er blevet meget almindelige i operativsystemer til almindelige PC'er, men selve navnet wizard bruges ikke altid. Fx i Mac OS X kaldes en sådan wizard for en Assistant – der er bl.a. en Setup Assistant og en Network Setup Assistant. Operativsystemet GNOME bruger også assistants. Man kan også støde på wizards fx på online booking sites.

WWW

WWW står for World Wide Web. WWW er et hypertekst-system, der formidles via internettet. I daglig tale bruges termen internet ofte fejlagtigt om World Wide Web. World Wide Web blev skabt i 1989 af Sir Tim Berners-Lee.

For at se information på WWW bruger man en applikation kaldet en webbrowser – som regel blot omtalt som en browser – til at hente websider fra en eller flere webservere og vise dem i en grafisk brugerflade på brugerens skærm. Brugeren kan så følge hyperlinks til andre websider eller sende information tilbage til en server via en webformular. Det at følge hyperlinks på WWW kaldes også at web-surfe eller at surfe på internettet.

På Wikipedia kan man læse mere om World Wide Web.

WYSIWYG

WYSIWYG er en forkortelse for What You See Is What You Get – på dansk: Hvad man ser er, hvad man får. Termen bruges om EDB-teknologi, der sikrer, at det billede, der ses på skærmen, har nøjagtig overensstemmelse med det, der skrives ud på papir eller vises på skærmen og ses af andre, fx en webside.

WYSIWYG-begrebet var populært i 1980'erne, da teknologien ikke var gængs. I takt med at WYSIWYG er blevet normen inden for fx tekstbehandling, bruges begrebet sjældent.

Mere præcist betegner WYSIWYG en brugergrænseflade, som:

• tillader brugeren at se en nøjagtig gengivelse af det færdige dokument, mens der redigeres i dokumentet
• tillader brugeren at koncentrere sig om indholdet og præsentationen af et dokument og ikke om, hvordan det repræsenteres i en computer
• gør det muligt for brugeren at skabe dokumenter, grafik m.v. i en ren grafisk form, uden anvendelse af koder.

De fleste kontorprogrammer – fx Microsoft Word, OpenOffice.org og LibreOffice – er i dag tilnærmet WYSIWYG. Tekst kan redigeres i en grafisk repræsentation med god overenstemmelse mellem form på skærm og udskrift, men der anvendes stadig skjulte koder til komplicerede elementer. Det samme gælder moderne tegneprogrammer mv.

Tidligere var tekstbehandling inspireret af markup-systemer, hvor teksten skrives med koder, der angiver fx "Dette er en overskrift" etc. Denne type systemer – fx TeX – anvendes stadig til meget krævende opgaver, og websider skrives i HTML, der er inpireret af denne tankegang. Tidlige PC-tekstbehandlingssystemer såsom Wordstar og WordPerfect anvendte en enkel form for markup med elementer af WYSIWYG.

W3C

W3C står for World Wide Web Consortium. W3C er en international sammenslutning med over 300 medlemmer og fuldtidspersonale, som samarbejder om at lave standarder til World Wide Web. W3C's mission er at udvikle protokoller og standarder, så internettet kan udnytte sit fulde potentiale. W3C skaber også materiale til undervisning.